Spring navigation over

Hillerød

Kræftrådgivningen i Hillerød har tilbud til alle der er berørt af kræft, om du er patient, pårørende eller efterladt. Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores rådgivning på Østergade 14, 1.sal, også hvis du bare trænger til en kop kaffe. Ring eller skriv til os, for at høre nærmere.

""

Kom til Knæk Cancer

I uge 43 står vi sammen med hele Danmark for at samle ind til forskning, patientstøtte og forebyggelse af kræft. Vi byder velkommen torsdag d. 23. oktober til hyggeligt samvær, foredrag og fællesspisning. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Følg linket, og tilmeld dig.

Program
Kvinder der dyrker motion på motionsbolde

Træning for kvindelige kræftpatienter

På holdet arbejder vi hele kroppen igennem med stræk, styrke, let konditionstræning og afspænding. Øvelserne tilpasses den enkelte og kan laves stående, siddende eller liggende. Formålet er at give dig inspiration til at være aktiv i hverdagen, styrke kroppen og opleve øget velvære – alt sammen i et trygt fællesskab. Vi mødes hver tirsdag kl. 15.00–16.30.

Læs mere
Foto af træer

Udendørs træning for kræftramte mænd

Kom og bliv en del af en udendørs træningsgruppe for kræftramte mænd. Træningen vil veksle mellem gang, løb, styrketræning og træning med elastikker. Du kan enten melde dig på vores tirsdagshold eller fredagshold.

Læs mere

Ring til Kræftlinjen

Du er velkommen til at ringe til Kræftlinjen, hvis du har brug for rådgivning udenfor kræftrådgivningens åbningstid. Kræftlinjen har åbent hverdage kl. 9-21 og i weekenden kl. 12-17.

80 30 10 30
Kræftlinjen