Skip navigation

Roskilde

Kræftrådgivningen i Roskilde tilbyder gratis rådgivning, kurser og aktiviteter for kræftpatienter, pårørende og efterladte. Alle, der er berørt af kræft, er velkomne til at kigge forbi.

""

Knæk Cancer

I uge 43 står vi sammen med hele Danmark for at samle ind til forskning, patientstøtte og forebyggelse af kræft. Kom til en inspirerende eftermiddag og aften, torsdag den 24. oktober i Kræftrådgivningen i Roskilde, hvor vi sætter fokus på kræftsagen. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Følg linket, og se det fulde program.

Program

Nyt senfølgekursus

Dette kursus er for dig, der oplever senfølger efter kræft. På kurset får du viden og redskaber til at håndtere senfølgerne, og du får mulighed for at udveksle erfaringer med andre. Se videoen og hør, hvad Hanne fik ud af at deltage i kurset.

Senfølgekursus
""

Guidet fælleslæsning

Til guidet fælleslæsning lytter vi sammen til en god historie, læst højt af en læseguide fra Roskilde Bibliotekerne, og deler vores tanker undervejs. Der er ingen krav om forberedelse – bare kom som du er, og lad dig inspirere af både fortællingen og fællesskabet.

Guidet fælleslæsning

""

Netværksgruppe i Køge - for alle med en kræftsygdom

Har eller har du haft en kræftsygdom, så har du muligheden for at være en del af denne netværksgruppe, hvor du vil møde ligestillede og opleve at være en del af et positivt og givende fællesskab. Omdrejningspunktet er samvær og samtale med andre samt aktiviteter, der kan understøtte dette. Frivillige tovholdere fra Kræftens Bekæmpelse og deltagere i netværksgruppen skaber dagsordenen sammen, og mødes i trygge rammer med plads til alvor og glæde, samt forhåbentlig en oplevelse af ikke at stå alene. Netværksgruppen mødes hver fredag, kl. 10-12, i Køge Kommunes Sundhedscenter, Rådhusstræde 10c i Køge Kontakt Kræftrådgivningen, hvis du vil vide mere.

Kontakt og åbningstider

Ring til Kræftlinjen

Du er velkommen til at ringe til Kræftlinjen, hvis du har brug for rådgivning udenfor kræftrådgivningens åbningstid. Kræftlinjen har åbent hverdage kl. 9-21 og i weekenden kl. 12-17.

80 30 10 30
Kræftlinjen