Anbefalinger til den palliative indsats

Kræftens Bekæmpelses har udviklet anbefalingerne på baggrund af resultaterne i en række danske undersøgelser af den palliative indsats på kræftområdet.

Undersøgelserne viser generelt en rimelig høj tilfredshed med sundhedsvæsenet, men de peger også på nogle problemstillinger, som skal løses, hvis kræftramte skal sikres et godt og værdigt forløb i den sidste tid.

Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Danske undersøgelser viser, at 70-80 % af danske kræftpatienter ønsker at dø i eget hjem. Da kun cirka hver fjerde danske kræftpatient dør i eget hjem, får en betydelig del af danske kræftpatienter ikke opfyldt deres ønske til dødssted. 

Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse at: 

• Der bør i Danmark gøres en betydelig indsats for at sikre, at kræftpatienters ønsker til den sidste tid muliggøres, herunder ønsker til dødssted.
• Tidlig planlægning med relevante sundhedsprofessionelle er en forudsætning for   et forløb, der svarer til patientens ønsker.
• Ved belastende symptomer, et stort plejebehov eller andre problemstillinger bør åben indlæggelse på en kendt afdeling altid være en mulighed. 

I barometerundersøgelsen oplyser 22 %, at de ikke får tilstrækkelig hjælp ved smerter. 30 % får ikke hjælp for depression og 31 % får ikke hjælp til ernæring. Kun halvdelen af de specialiserede enheder bruger systematisk et screeningsskema, og der er i den basale palliative indsats ikke standarder for symptomscreening.

Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse at: 

• Den specialiserede palliative indsats skal kunne dokumentere en høj grad af målopfyldelse i forhold til at anvende et screeningsredskab til afdækning af palliative behov.
• Den specialiserede og den basale palliative indsats bør anvende det samme screeningsredskab, så samarbejdet om symptomlindring styrkes.

I barometerundersøgelsen oplyser 1/3 af kræftpatienter, at de ikke oplever, at sygehuspersonalet inddrager de pårørende på en god måde. 1/4 af kræftpatienter i sene palliative fase oplever ikke, at hjemmeplejen udviser interesse for, hvordan de pårørende har det. 

Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse at: 

• Der skal i den kommunale palliative indsats afsættes tilstrækkelig tid til dialog og inddragelse og støtte til de pårørende.
• De sundhedsprofessionelle skal være opmærksomme på sorg hos de pårørende med henblik på at identificere og støtte pårørende, der er i risiko for et kompliceret sorgforløb. 

Cirka hver femte kræftpatient bliver for dårlig eller dør inden 1. kontakt med den specialiserede indsats. Op til 30 % af kræftpatienter i den palliative fase må vente 10 dage eller mere på et specialiseret tilbud. 

Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse at: 

• Regionerne løbende bør følge op på, om standarderne i Dansk Palliativ Database opfyldes.
• Regionerne bør foretage en tæt monitorering af ventetid og belægning i forhold de specialiserede tilbud.
• Samordningen mellem den specialiserede indsats og den basale indsats skal beskrives i forbindelse med sundhedsaftalerne.
• Der bør være et særligt fokus på at sikre særlige patientgrupper adgang og et passende tilbud i såvel den basale som den specialiserede indsats.  

1/3 af FOA’s medlemmer mener ikke, at de har tilstrækkelig viden på det palliative område og 2/3 af hjemmeplejeenheder har ingen medarbejdere med efteruddannelse i palliation. Desuden viser danske studier, at de praktiserende læger ofte ikke føler sig klædt på i forhold til palliative forløb.

Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse at: 

• Den kommunale hjemmesygepleje/ hjemmepleje skal være uddannet tilstrækkeligt i forhold til de specifikke palliative omsorgs- og behandlingskrav.
• Kommunerne skal sikre en målrettet og tilbagevendende lokal efteruddannelsesaktivitet rettet mod det kortuddannede personale.
• Det kortuddannede personale i kommunerne bør have adgang til uddannede palliative nøglepersoner på sygeplejerskeniveau.
• De praktiserende læger bør have adgang til systematisk efteruddannelse.