Røgfri servering – ude og inde
Mange foretrækker røgfri servering både indenfor og udenfor. Røgfri servering beskytter både gæster og personale mod røg og støtter dem, der ønsker at blive røgfri. Tjek listen over røgfri serveringssteder eller find inspiration til at gøre dit serveringssted røgfrit.
Til dig, der overvejer at gøre dit serveringssted røgfrit
Der findes en række fordele ved at gøre dit serveringssted røgfrit – både ude og inde. Blandt andet er røgfri miljøer med til at hjælpe og støtte dem, som gerne vil stoppe med at ryge.
Gode råd til hvordan man indfører røgfri servering
- Beslutningen. Træf en beslutning om at indføre røgfri servering og beslut, hvordan det skal indføres. Skal det være inde, ude eller begge dele? Hvornår skal det gælde fra? Hvordan skal gæster og medarbejdere informeres?
- Forberedelsen. Informer medarbejdere om, hvordan de skal forholde sig til henstillingen. Fortæl medarbejdere, hvorfor tiltaget er indført og giv dem idéer til let at formidle det til gæster. Erfaringer fra steder, der har indført røgfri servering både inde og ude viser, at gæster i høj grad følger det og støtter op om tiltaget.
- Informer medarbejdere og gæster. Opsæt skilte, klistermærker eller andet materiale, der informerer om røgfri udeservering. Det kan være godt at gøre opmærksom på henstillingen flere steder, så gæster bliver opmærksomme på den. Røgfri udeservering kan f.eks. indføres som en venlig henstilling, som ikke kræver ekstra indsats fra personalet.
Eksempler på røgfri serveringssteder
Sidst opdateret den 13. november 2024.
Danskernes holdning til røgfri værtshuse
Vi har været på gaden for at spørge tilfældige mennesker om deres holdning til røgfri værtshuse. Hør mere i videoen her.
Danskernes holdning til røgfri udeservering
Vi har spurgt en række tilfældige danskere om deres holdning til røgfri udeservering på caféer og restauranter.