- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Forebyg kræft
- Deltag i screening
- Screening for tarmkræft
Facebook
Twitter
LinkedIn- Undgå røg og rygning
- Drik mindre alkohol
- Skru ned for solen
- Deltag i screening
- Bevar normalvægten
- Bliv vaccineret
- Bevæg dig
- Spis sundt
- Kød og kræft
- Viden om forebyggelse
Screening for tarmkræft
Screening for tarmkræft blev indført i Danmark i marts 2014 og er et tilbud til personer i alderen 50-74 år.
Hvert år får ca. 4.600 personer kræft i tyk- eller endetarmen. Det er en af de største kræftsygdomme i Danmark. Tyktarmskræft forekommer først og fremmest hos personer over 50 år. Og hyppigheden af sygdommen stiger efter de 50 år.
Med screening kan sygdommen opdages i et tidligt stadium eller som forstadier i form af polypper. Det giver bedre mulighed for behandling og helbredelse. Blod i afføringen kan være tegn på tarmkræft. Blodet kan ikke nødvendigvis ses med det blotte øje, men kan afsløres i en afføringsprøve.
Du får et prøvesæt med posten og skal selv tage en afføringsprøve. Prøven skal sendes til undersøgelse på et laboratorium. Hvis der findes blod i afføringen, bliver du tilbudt en kikkertundersøgelse af tarmen. Blod i afføringen behøver ikke at være tegn på tarmkræft, men det er ikke normalt at bløde fra tarmen. Derfor er det vigtigt at blive undersøgt nærmere.
Prøvesæt sendt ud pga. IT-fejl
Er du over 75 år og har fået tilsendt et prøvesæt, så har du sikkert undret dig. Screeningsprogrammet for tarmkræft stopper jo, når man er fyldt 74. Og der er tale om en fejl opstået ved opdatering af det IT-system, der bruges til at udsende invitationerne.
Hvis du er over 75 år og har fået et prøvesæt med posten, er det en fejl, og du skal ikke tage en afføringsprøve.
Hvis du er over 75 år og har indsendt en afføringsprøve, vil den naturligvis blive undersøgt.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte screeningssekretariatet i din region. Se links nedenfor
På din regions hjemmeside kan du læse mere om screening for tarmkræft:
Læs mere om screening for tarmkræft:
Tilmelding nyhedsbrev
Indtast dine oplysninger og tilmeld dig: