Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Et røgfrit hjem er med til at sikre et godt indeklima. Vi tilbringer i gennemsnit 16 timer af døgnet i vores hjem, og det er derfor vigtigt med et godt indeklima. Et røgfrit hjem har også andre fordele: Bedre lugt, mindre behov for rengøring, ingen nikotin-gule vægge mm.
Vi tilbringer i gennemsnit 16 timer af døgnet i vores eget hjem. Indeklimaet i hjemmet har derfor stor betydning for vores helbred og velbefindende. Der er mange ting, man selv kan gøre for at sikre et godt indeklima. Man kan eksempelvis gøre sit hjem helt røgfrit. Dvs. at der aldrig bliver røget indendørs. Dermed undgår man, at hjemmet bliver forurenet med sundhedsskadelige stoffer fra tobaksrøgen.
Hvis der ryges indenfor, bliver luften forurenet med skadelige stoffer og partikler. Røgen kan sprede sig fra rum til rum og fra etage til etage. Det beskytter ikke at begrænse rygningen til enkelte rum. Rygning under emhætten eller med åbent vindue kan heller ikke fjerne alle de skadelige stoffer fra tobaksrøgen. Ved at flytte røgen udenfor beskytter man sig selv og sin familie mod tobaksforurenet luft og gammel røg i hjemmet.
For at undgå at røgen ikke trænger ind i hjemmet udefra anbefales det, at der ikke ryges nær døre, vinduer og ventilationskanaler. På altaner og i gårdhaver kan udendørs rygning også være til gene for naboerne. Der opfordres derfor til, at der tages hensyn til omgivelserne.
I alt 85 procent af danskerne har gjort deres hjem røgfrit. Det vil sige, at der aldrig bliver røget indendørs. Også blandt dem, der ryger, har mange flyttet røgen udenfor. Hele 63 procent af dem, der ryger, har gjort deres hjem røgfrit.
Det tager under 10 minutter at ryge en cigaret. Partikler og stoffer fra røgen er dog i hjemmet længe efter cigaretten er slukket, og den synlige røg er væk. Resterne fra tobaksrøgen (gammel røg) kan eksempelvis ses som en gullig misfarvning af vægge, lofter mm. Gammel røg består blandt andet af nikotin, men mange andre stoffer bliver også tilbage. Undersøgelser har vist, at rester fra tobaksrøgen kan blive siddende i månedsvis.
Små børn er særlig sårbare over for røg i hjemmet. De tilbringer meget tid indendørs, og vil dermed indånde meget af røgen, hvis der bliver røget indendørs. Men små børn opholder sig også meget på gulvet og er dermed i tæt kontakt med den gamle røg, som har sat sig i støv, på tæpper, legetøj mm. Små børn undersøger ting med munden og kommer dermed til at indtage de stoffer og partikler, som f.eks. har sat sig på legetøj.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17