Børnecancerfonden
Mere end 30 børn dør hvert år af kræft, og Børnecancerfonden er derfor sat i verden for at sikre, at børn med kræft til enhver tid får den bedste behandling, så vi kan øge antallet, der overlever til et godt liv. Det kræver forskning i diagnostik og behandling af børnekræft.
Børnecancerfonden er en privat fond, der de sidste tyve år har støttet mere end 300 forskningsansøgninger og været katalysator for meget væsentlig børnekræftforskning, som siden også er blevet støttet af andre organisationer.
Fondens indsamlede midler uddeles én gang om året (december) til både videnskabelige og ikke-videnskabelige formål. Forskningsansøgninger vurderes af et videnskabeligt udvalg for at sikre, at projektet er relevant for børnekræftspecialet og har en høj forskningsmæssig kvalitet, herunder at det varetages af en forsker med de rette faglige kompetencer.
Børnecancerfonden uddeler kun støtte til videnskabelige projekter, som det videnskabelige udvalg anbefaler at støtte. Ikke-videnskabelige projekter vurderes af fondens bestyrelse. Det er fx konference- og uddannelsesaktiviteter for læger og sygeplejersker på landets fire børnekræftafdelinger.
Børnecancerfonden støtter også kræftsyge børn og deres familier direkte bl.a. med psykologhjælp, rekreationsophold og forkælelseslegater til alle børn med en kræftdiagnose.
Støtte
7.000.000 kr. fra Knæk Cancer 2024
7.000.000 kr. fra Knæk Cancer 2023
6.000.000 kr. fra Knæk Cancer 2022
6.500.000 kr. fra Knæk Cancer 2021
6.000.000 kr. fra Knæk Cancer 2020
6.000.000 kr. fra Knæk Cancer 2019
6.000.000 kr. fra Knæk Cancer 2018
6.500.000 kr. fra Knæk Cancer 2017
6.000.000 kr. fra Knæk Cancer 2016
6.000.000 kr. fra Knæk Cancer 2015
Knæk Cancer 2024
I 2024 uddelte Børnecancerfonden midlerne fra Knæk Cancer til følgende projekter:
Undersøgelse af graviditets -og fødselskomplikationer hos kvindelige overlevere af børnekæft.
Forskningsprojektet vil gennemføre to studier baseret på data fra 13.500 kvindelige overlevere efter børnekræft fra Danmark, Finland og Sverige. Det første studie fokuserer på at undersøge risikoen for graviditets- og fødselskomplikationer hos disse overlevere, herunder præeklampsi, svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk og hyppigheden af kejsersnit. I det andet studie rettes opmærksomheden mod helbredet hos overlevernes nyfødte børn. I begge studier inddrages en kontrolgruppe bestående af kvinder fra baggrundsbefolkningen samt søstre til de tidligere kræftoverlevere
Støttet med 400.000 kr.
Neurokognitiv dysfunktion hos overlevere af hæmatopoietisk stamcelletransplantation i barndommen
Når børn med leukæmi eller andre livstruende sygdomme gennemgår livreddende hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT), er risikoen for neurologiske og kognitive senfølger en af familiernes største bekymringer. I en veletableret opfølgningskohorte vil forskningsgruppen undersøge neurokognitiv status hos overlevere i relation til akutte bivirkninger og biomarkører for organtoksicitet under transplantationsforløbet samt metabolisk status og fysisk kapacitet flere år efter.
Støttet med 1.850.000 kr.
Ny metode skal sikre færre livstruende bivirkninger for børn med leukæmi
For de børn i Danmark, der ikke overlever leukæmi, skyldes 50 % af dødsfaldene bivirkninger fra den intensive kemoterapi. Særligt lægemidlet methotrexat er forbundet med alvorlige og potentielt livstruende bivirkninger. Forskerne vil afprøve en ny, simpel metode til at overvåge niveauerne af methotrexat i børnenes blod. Metoden skal muliggøre en mere præcis justering af lægemidlets dosering og derved reducere bivirkningerne. Projektet inkluderer også træning af børnenes forældre i at anvende metoden derhjemme.
Støttet med 999.946 kr.
ADAPT: Mere effektiv behandling af børn med hjernekræft
Hjernetumorer hos børn omfatter en række undergrupper med meget forskellige behandlingsforløb og prognoser. Med udgangspunkt i en national biobank sigter det dansk-svenske studie ADAPT bl.a. mod at undersøge specifikke markører på hjernetumorcellerne (immunfænotyper) samt sortere hjernetumorceller.
Formålet er at vurdere forskelle i cellernes egenskaber og dermed deres følsomhed over for forskellige lægemidler, hvilket kan føre til en mere effektiv behandling af børn med kræft i hjernen.
Støttet med 1.000.000 kr.
Mødres brug af medicin under graviditet og risikoen for børnekræft
Kræft hos børn er en alvorlig sygdom, hvis underliggende årsager stadig ikke er fuldt forstået. Dette projekt undersøger, om mødres brug af immunundertrykkende medicin og hjertemedicin under graviditeten kan øge risikoen for kræft hos deres børn, herunder leukæmi, hjernetumorer og lymfekræft. Ved at bruge sundhedsregistre fra Danmark, Finland, Norge og Sverige vil vi analysere sammenhængen mellem mødres medicinbrug og kræftrisiko hos børn. Resultaterne kan få afgørende indflydelse på forebyggelse af børnekræft og vejledning om medicinsikkerhed for gravide kvinder.
Støttet med 1.400.000 kr.
Undersøgelse af hjerteproblemer som senfølge til behandling for leukæmi
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL) er den hyppigste kræftform blandt børn og repræsenterer ca. 20 % af alle børnekræfttilfælde i de nordiske lande. Lægemidlet antracykliner bruges som led i kemoterapibehandlingen ved leukæmi. Behandlingen kan påvirke hjertets pumpefunktion. Formålet med studiet er at undersøge overlevere efter ALL for kemorelaterede senfølger på hjertets funktion. Projektet vil gøre brug af nye avancerede hjerteskanningsmetoder. Målet er at identificere tidlige risikofaktorer samt implementere konkrete og forebyggende tiltag – fx struktureret fysisk træning.
Støttet med 1.296.400 kr.
Knæk Cancer 2023
I 2023 uddelte Børnecancerfonden midlerne fra Knæk Cancer til følgende projekter:
Omsorg for børn med kræft i øjet: Kvalitativt studie af forældres erfaringer
Kvalitativ undersøgelse af forældres erfaringer med omsorg for et barn med kræft i øjet (retinoblastom). Forskernes hypotese er, at de potentielle langsigtede konsekvenser ved retinoblastom samt den langvarige behandling kan påføre forældrene til børn med retinoblastom betydelig emotionel stress. Studiet vil udføre en dybdegående kvalitativ undersøgelse af forældres erfaringer med at drage omsorg for et barn med retinoblastom.
Støttet med 400.000 kr.
Udvikling af sygdomsmodel for leukæmi med inspiration fra knoglemarven
I dag overlever 90 % af børnene med akut lymfatisk leukæmi (ALL) i Danmark. Men hos de 10 %, der får tilbagefald, er overlevelsen meget dårlig. Formålet med studiet er at ud-vikle en sygdomsmodel for leukæmi med inspiration fra knoglemarven. Det skal gøre det muligt for forskerne at studere leukæmicellerne uden for kroppen i et miljø, der efterlig-ner deres naturlige miljø i patienten.
Støttet med 400.000 kr.
Reduktion af kræftrelateret træthed hos børn og unge med hjernetumorer
Projektet vil undersøge, om det er muligt at reducere kræftrelateret træthed hos børn og unge ved hjælp af lægemidlet methylphenidat. Stoffet stimulerer centrale dele af hjernen og har allerede vist potentiale til at behandle kognitive senfølger hos voksne. Udover træthed vil studiet vurdere andre gavnlige effekter af lægemidlet, såsom forbedret kon-centrationsevne, opmærksomhedsniveau, søvn og fysisk aktivitet.
Støttet med 500.000 kr.
Ny metode til at overvåge sygdomsaktivitet og diagnosticere tilbagefald hos børn med hjernetumorer
Projektet er i gang. Forskerne har undersøgt en række forskellige metoder og fundet den mest optimale metode til at isolere blodplader fra blodprøverne. Forskerne forventer, at de i 2024 vil kunne lave de første sammenlignende analyser af RNA-mønstre i blodpla-derne fra henholdsvis børn med hjernetumorer og raske børn.
Støttet med 285.000 kr.
Ny behandling med genterapi til børn med leukæmi og bløddelssarkomer
Projektet undersøger en behandling med genterapien CRISPER-Cas9. Behandlingen er et potentielt nybrud i behandling af AML og bløddelssarkomer. Den ødelægger en central del af det konkrete fusions-onkogen, så genets sygdomsfremkaldende funktion ophæ-ves. Forskernes hidtidige undersøgelser er lovende. De viser, at behandlingen har en be-tydelig effekt på AML-cellerne og samtidig minimal effekt på raske celler.
Støttet med 1.307.116 kr.
Ny metode til bedre diagnose, behandling og forebyggelse af børnekræft
Midler til at udvikle en ny og bedre metode til at diagnosticere, behandle og forebygge børnekræft. Forskerne bag dette projekt har udviklet en metode ved navn CRISPR-Select, som kan afgøre, om specifikke mutationer er kræftfremkaldende. Projektet vil kunne medføre et paradigmeskifte inden for diagnose, forebyggelse og behandling på tværs af alle typer arvelig børnekræft.
Støttet med 1.600.000 kr.
Sammenhæng mellem behandlingsmål og barnets livskvalitet i den sidste levemåned
Projektet undersøger børns livskvalitet den sidste levemåned, som bl.a. skal bidrage til en ny skriftlig vejledning for afholdelse af samtaler med forældre til et uhelbredeligt sygt barn.
Støttet med 500.000 kr.
Undersøgelse af hjerteproblemer som senfølge til behandling for leukæmi
Projektet undersøger hjerteproblemer i forbindelse med kemorelaterede senfølger efter akut lymfoblastær leukæmi (ALL). Projektet vil gøre brug af nye avancerede hjerteskan-ningsmetoder. Målet er at identificere tidlige risikofaktorer og implementere konkrete, forebyggende tiltag – fx struktureret fysisk træning.
Støttet med 700.000 kr.
B-PRECisE: Bedre forebyggelse af komplikationer efter stamcelletransplantation
Projektet vil gøre det muligt at give børn med højrisiko leukæmi med øget risiko for kom-plikationer målrettet og forebyggende behandling. Målet er at identificere nye biomarkø-rer baseret på specifikke B-celletyper. Det vil gøre det muligt at give børn med øget ri-siko for komplikationer målrettet, forebyggende behandling. Projektet bliver gennemført i et internationalt forskningssamarbejde med Duke University, USA.
Støttet med 1.400.000 kr.
Knæk Cancer 2022
I 2022 uddelte Børnecancerfonden midlerne fra Knæk Cancer til følgende projekter:
Sammenhængen mellem NRF2 og effekten af onco-viroterapi til uhelbredeligt syge børn med hjernekræft
Ondartet (high-grade) hjernekræft er den mest dødelige form for børnekræft. Hjernekræft er ofte modstandsdygtig over for behandling grundet den molekylære faktor NRF2, som også kan påvirke patienters modtagelighed over for en ny behandling, onco-viroterapi. I projektet vil forskerne undersøge sammenhængen mellem NRF2 og effekten af onco-viroterapi til uhelbredeligt syge børn med hjernekræft. Resultaterne afprøves i relevante hjernekræftmodeller.
Støttet med 300.000 kr.
Betydningen af samspillet mellem leukæmiceller og støtteceller i knoglemarven på effekten af kemoterapi
Dette projekt vil afdække, hvorledes samspillet mellem leukæmiceller og støtteceller i knoglemarven har betydning for kemoterapiens effekt på leukæmicellerne. Projektet kan føre til opdagelse af nye behandlingsmål rettet mod leukæmi- og støttecellernes kommunikation. Projektet er støttet af Børnecancerfonden siden 2021.
Støttet med 800.000 kr.
Sammenhængen mellem tidlige forskydninger i immunsystemet og tilbagefald efter stamcelletransplantation for AML
Børn med højrisiko AML behandles med stamcelletransplantation. Den hyppigste årsag til behandlingssvigt efter transplantation er tilbagefald. Forskerne har udviklet forbedrede metoder til at finde spæde tegn på tilbagefald, og dette studie vil i samarbejde med internationale forskere undersøge betydningen af meget tidlige tegn på tilbagefald kombineret med tidlige forskydninger i immunsystemet. Med resultater fra dette studie vil forskerne målrette kommende immunbehandling mod begyndende tilbagefald.
Støttet med 1.000.000 kr.
Senfølger og socioøkonomiske konsekvenser i voksenlivet efter kræft i barndommen
Studiet er en fortsættelse af det nordiske forskningsprogram SALiCCS (Socioeconomic Consequences in Adult Life after Childhood Cancer), som undersøger de socioøkonomiske konsekvenser af at have haft en børnekræftdiagnose tidligt i livet. Med fortsættelsen af projektet vil forskerne udvide programmet til at omfatte børnekræftoverlevere, der er diagnosticeret op til i dag, og som således er behandlet med de seneste behandlingsprotokoller.
Støttet med 400.000 kr.
Udvikling af en sygdomsmodel for ALL med inspiration fra knoglemarven kan gøre forskerne klogere på, hvorfor nogle børn får tilbagefald
Mens 90 % af børn med ALL i dag overlever, får 10 % af børnene stadig tilbagefald. Efter tilbagefald er overlevelsen meget dårlig. Formålet med studiet er at udvikle en sygdomsmodel for leukæmi med inspiration fra knoglemarven, så det bliver muligt for forskerne at studere leukæmicellerne uden for kroppen i et miljø, der efterligner deres naturlige miljø i patienten.
Støttet med 1.060.000 kr.
Betydningen af imatinib-blodkoncentrationer for behandlingseffekt og bivirkninger hos børn med CML og ALL
Som det største nordiske studie af sin art vil en dansk-norsk undersøgelse måle imatinib-blodkoncentrationer hos børn med leukæmiformerne ALL og CML med ABL-klasse-mutationer. Målingerne kobles til børnenes effekt af behandlingen og bivirkninger, da imatinib-koncentrationen i børnenes blod formodes at have en afgørende betydning for deres helbredelseschancer og forekomst af bivirkninger.
Støttet med 1.200.000 kr.
ADAPT. Avanceret profilering af lægemiddel-respons hos børn med hjernetumorer
Hjernetumorer hos børn omfatter en række undergrupper med meget forskellige behandlingsforløb og prognoser. Med udgangspunkt i en national biobank sigter det aktuelle dansk-svenske studie bl.a. mod at undersøge specifikke markører på hjernetumorcellerne (immunfænotyper) samt sortere hjernetumorceller med det formål at vurdere forskelle i cellernes egenskaber og dermed deres følsomhed over for forskellige lægemidler. Det kan føre til en mere effektiv behandling af børn med kræft i hjernen.
Støttet med 1.320.000 kr.
Knæk Cancer 2021
I 2021 uddelte Børnecancerfonden midlerne fra Knæk Cancer til følgende projekter:
Kemoterapiens effekt på leukæmiceller
Dette projekt vil afdække, hvorledes samspillet mellem leukæmiceller og støtteceller i knoglemarven har betydning for kemoterapiens effekt på leukæmicellerne. Projektet kan føre til opdagelse af nye behandlingsmål rettet mod leukæmicellernes og støttecellernes kommunikation. Signe Modvig, læge, Ph.D., Rigshospitalet.
Støttet med 1.600.000 kr.
Viden om cirkulerende RNA kan mindske senfølger efter en hjernetumor
Projektet vil undersøge nyligt opdagede molekyler, der består af RNA (RNA er kemisk opbygget stort set som DNA) og danner lukkede ringstrukturer (cirkulært RNA). Vi ved, at disse molekyler er involveret i kræft, men ingen har endnu undersøgt, om de spiller en rolle i forbindelse med udviklingen af hjernekræft hos børn. Forskerne vil også søge at finde nye diagnostiske og prognostiske biomarkører baseret på cirkulært RNA, som potentielt vil kunne være med til at forbedre overlevelsen og mindske senkomplikationer for børn med kræft i hjernen. Lasse Sommer Kristensen, Associate Professor, Aarhus Universitet.
Støttet med 544.680 kr.
Forskning i lægemidlet asparaginase for at forhindre svære bivirkninger
Enzymet asparaginase er en vigtig del af behandlingen af ALL, også når sygdommen har spredt sig til centralnervesystemet (CNS). Enzymet har dog en del bivirkninger, bl.a. at der kan forekomme blodpropper i CNS. Projektet vil undersøge: 1) virkningen af asparaginase-behandlingen på leukæmiceller i CNS. 2) mulige markører i rygmarvsvæsken, der kan forudsige udviklingen af blodpropper i hjernen. Birgitte Klug Albertsen, overlæge, Ph.D. og klinisk lektor, Aarhus Universitetshospital.
Støttet med 1.500.000 kr.
Spørgeskemaundersøgelse om livskvalitet
Overlevere efter børnekræft har ofte forringet livskvalitet. En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt overlevere skal give viden på området mhp., at igangsætte tiltag med det formål, at børnekræftoverlevere på sigt opnår samme livskvalitet, som deres jævnaldrende. Jeanette Falck Winther, professor, overlæge, dr.med.
Støttet med 1.000.000 kr.
Forskningsprojekt vil stoppe leukæmiudvikling på et tidligt stadie
Børn med medfødt knoglemarvsdefekt er i høj risiko for at udvikle Akut lymfoblastær Leukæmi (ALL). Studiet vil opsamle detaljerede data fra børn med medfødt knoglemarvsdefekt om immunforsvarets celler, signalstoffer i blod og knoglemarv samt kropslige mutationer. Identifikation af immunfaktorer, der spiller en rolle, kan på sigt føre til behandlingsmæssige muligheder for at stoppe leukæmiudviklingen på et tidligt stadie. Nina Øbro, seniorforsker, Rigshospitalet.
Støttet med 700.000 kr.
Nyt lovende lægemiddel mod spædbarnsleukæmi
Op mod halvdelen af spædbørn med akut leukæmi har særlige forandringer i MT2Agenet og er i høj risiko for tilbagefald. Det nye lægemiddel, SNDX-5613, hæmmer selektivt leukæmiceller med KMT2A forandringer. Et europæisk/amerikansk samarbejde, med dansk ledelse, skal undersøge sikkerheden og effekten af SNDX5613. Henrik Hasle, professor, Aarhus Universitetshospital.
Støttet med 361.824 kr.
Identifikation af de børn med størst risiko for komplikationer til leukæmi behandling
Sammenhængen mellem tidligt stadie til hjertekarsygdomme, målt som niveauet af fire biomarkører i blodet, og risikoen for at udvikle livs- og førlighedstruende komplikationer til Akut Lymfoblastær Leukæmi (ALL)- behandling kan gøre det muligt at identificere de børn, der er i højest risiko for at udvikle alvorlige komplikationer, sådan at forebyggende tiltag kan sættes i værk. Liv Andrés-Jensen, Cand.med, Ph.D., under hoveduddannelse i Pædiatri / MD, Ph.D.
Støttet med 831.000 kr.
Knæk Cancer 2020
I 2020 uddelte Børnecancerfonden midlerne fra Knæk Cancer til følgende projekter:
- Kemoterapi og strålebehandling forud for knoglemarvstransplantation giver risiko for bl.a. infertilitet hos mænd grundet mangel på sædceller. Studiet undersøger, om man kan udtage sædceller direkte fra testiklen, så de transplanterede mænd får mulighed for biologisk faderskab. Sidsel Mathiesen, læge, ph.d.-studerende, Rigshospitalet, er støttet med 100.000 kr.
- Børn med hjernetumorer af typerne DIPG og DMG har dårlige overlevelseschancer. Med projektet får disse børn adgang til det lovende forsøgslægemiddel ONC201. Det sker som en del af programmet BIOMEDE, et globalt netværk for forskning i DIPG- og DMG-tumorer. Karsten Nysom, overlæge, Rigshospitalet, er støttet med 1.000.000 kr.
- Kemoterapi kan medføre alvorlige bivirkninger såsom utæt mave-tarmbarriere, hvor tarmbakterier får direkte adgang til kroppen. Projekt undersøger, hvorvidt tidlig tarmskade kan forudsige senere udvikling af infektioner og anden organskade hos børn med kræft. Sarah Weischendorff, læge, ph.d.-studerende, Rigshospitalet, er støttet med 500.000 kr.
- Op mod halvdelen af spædbørn med ALL-leukæmi har særlige forandringer i det såkaldte KMT2A-gen, som medfører høj risiko for tilbagefald. I et dansk ledet europæisk/amerikansk samarbejde undersøger projektet sikkerheden ved og effekten af et nyt lægemiddel til børn med tilbagefald af ALL. Henrik Hasle, professor, Aarhus Universitetshospital, er støttet med 160.000 kr.
- Kvalme og opkastning er dominerende bivirkninger ved kemoterapi. Projektet vil i en undersøgelse af 100 børn med kræft kortlægge, hvilke børn der er i høj risiko for at opleve kvalme og opkastning mhp. at skræddersy en kvalmeforbyggende behandling. Kim Dalhoff, professor, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, er støttet med 150.000 kr.
- Studiet undersøger, om en ny metode til at opspore cirkulerende stykker af kræftcellernes DNA kan bruges til at diagnosticere børn med hjernetumorer, afkorte tiden fra første symptom til behandling samt forudsige udviklingen af sygdommen. Henrik Hasle, professor, Aarhus Universitetshospital, er støttet med 900.000 kr.
- Dansk BørneCancer Register (DBCR) er en landsdækkende database, der monitorerer kvaliteten af børnekræftbehandlingen i Danmark. Med projektet sikres midler til fortsat indhentning og indtastning af data, så registret bevarer samme høje datakvalitet til brug for forskning i børnekræft fremadrettet. Lisa Lyngsie Hjalgrim, overlæge, Rigshospitalet, er støttet med 458.000 kr.
- Børn med kræft behandles i stigende grad efter internationale protokoller med øget overlevelse til følge. For at sikre, at Danmark kan bidrage aktivt til samarbejdet, oprettes en National Klinisk Forskningsenhed (KFE), som bl.a. vil give danske børn med kræft adgang til flere store internationale behandlingsforsøg. Thomas Leth Frandsen, overlæge, Rigshospitalet, er støttet med 1.500.000 kr.
- Forsker, overlæge og klinisk lektor står bag vigtige resultater inden for behandling af leukæmiformen ALL og frikøbes med projektet til fortsat forskning i ALL, med særligt fokus på virkningen af enzymet asparaginase, stoffets akutte bivirkninger og varige senfølger. Birgitte Klug Albertsen, overlæge, ph.d. og klinisk lektor, Aarhus Universitetshospital, er støttet med 486.900 kr.
- Projektet er en del af et nordisk forskningssamarbejde om voksenlivet efter ALL-leukæmi i barndommen, som vil afdække risikoen for senfølger efter behandling. Hovedformålet er på sigt at kunne forbedre langtidsopfølgningen af denne patientgruppe, så risikoen for senfølger mindskes. Henrik Hasle, professor, Aarhus Universitetshospital, er støttet med 500.000 kr.
- Børn med medfødt knoglemarvsdefekt er i høj risiko for at få leukæmi. Studiet undersøger immunsystemets rolle for udviklingen af leukæmi hos disse børn. Studiet kan på sigt medvirke til at stoppe sygdommen på et tidligt stadie. Nina Øbro, seniorforsker, Rigshospitalet, er støttet med 245.100 kr.
Knæk Cancer 2019
I 2019 uddelte Børnecancerfonden midlerne fra Knæk Cancer til følgende projekter:
- Undersøgelse af den genetiske sammenhæng mellem medfødte misdannelser og kræft samt afdækning af, hvorvidt kræftscreening vil være gavnlig for en udvalgt yngre gruppe af befolkningen, som er født med misdannelser. Professor Henrik Hasle, Aarhus Universitetshospital, er støttet med 1.200.000 kr.
- Undersøgelse af, om forbehandling med cellegiften, thiopurin, der indbygges i arvematerialet, kan fremme effekten af immunterapibehandling med antistoffer. Målet er at øge levetiden for både børn og voksne med uhelbredelig kræft. Professor Kjeld Schmiegelow, Rigshospitalet, er støttet med 1.500.000 kr.
- Opgørelse af resultater fra projektet, STAGING, som siden 2016 har undersøgt arvemassen hos alle nydiagnosticerede danske børn med kræft, samt undersøgelse af nye kræftdisponerende syndromer og langtidsoverlevelse. Ph.d.-projekt v/cand.med. Ulrik Stoltze, Rigshospitalet, er støttet med 550.000 kr.
- Afprøvning af, om man med kunstig intelligens kan udvikle metoder, der automatisk kan skelne mellem forskellige former for Hodgkin lymfom, der ikke med almindelige metoder kan skelnes fra hinanden. Læge og ph.d. Henrik Hjalgrim, Statens Serum Institut, er støttet med 560.000 kr.
- Undersøgelse af 100 børn med kræft for at finde patienter, der er i høj risiko for at opleve kvalme og opkastning under behandlingen samt udarbejdelse af en ny og forbedret plan for individualiseret, kvalmeforebyggende behandling. Professor Kim Dalhoff, Rigshospitalet, er støttet med 500.000 kr.
- Undersøgelse af, om et dagligt indtag af fiskeolie kan reducere fedtniveauerne i blodet over tid og dermed potentielt reducere risikoen for alvorlige senfølger. Overlæge Thomas Frandsen, Rigshospitalet, er støttet med 1.100.000 kr.
- Udvikling af epigenetisk behandling til børn med knoglekræft, så de slukkede gener i kræftcellerne kan aktiveres igen, og tumorcellerne bliver i stand til at bekæmpe sig selv indefra. Cand.scient. og lektor Lise Lotte Hansen, Aarhus Universitetshospital, er støttet med 600.000 kr.
Knæk Cancer 2018
I 2018 uddelte Børnecancerfonden midlerne fra Knæk Cancer til følgende projekter:
- Undersøgelse af forekomst og risikofaktorer for metabolisk syndrom og forandringer i blodkar efter stamcelletransplantation fra donor i barndommen. (Professor, ovelæge, dr. med Klaus Müller, Rigshospitalet)
- Evaluering af ny højfølsom teknik til registrering til af rester af leukæmi-patienters egne celler efter stamcelle-transplantation. Tilbagevendende celler fra patienten indikerer suboptimal behandling og øger faren for tilbagefald. (Overlæge og Ph.d. Marianne Ifversen, Rigshospitalet)
- Undersøgelse af tidlig dødelighed blandt børn med kræft - Sociale faktorer og effekten af tilstedeværelsen af en eller flere sygdomme foruden den primære sygdom. (Ph. D, Post.doc folkesundhed, Line Kenborg, Kræftens Bekæmpelse)
- Ulighed i overlevelse og behandling af børn med kræft. Registerbaserede og antropologiske studier af hvor og hvordan sociale forskelle manifesterer sig i behandlingsforløbet hos børn med kræft.” (M.D. Ph.d. Susanne Oksbjerg Dalton, Kræftens Bekæmpelse)
- Udvikling af en fertilitetsbehandling for mandlige patienter med børnekræft. (Professor, Claus Yde, Københavns Universitet)
- Landsdækkende forsøg med tidlig afslutning af behandling med bredspektret antibiotika ved febril neutropeni hos børn med kræft. (Overlæge, Lektor, Ulrikke Nygaard, Rigshospitalet)
- Pilot-studie af første dosis af ALL-behandlingen PEG-asparaginases optagelse, metabolisme, fordeling og udskillelse i kroppen samt reaktion fra immunforsvaret. (Cand. Med. Ph.d. Birgitte Klug Albertsen, Aarhus University)
- Undersøgelse af posterior reversibel encefalopatisyndrom (PRES) og kramper hos børn med leukæmi. Genetiske risikofaktorer for disse alvorlige bivirkninger til behandling af børn med akut lymfoblastær leukæmi. (MD, Ph.d. Bodil Als-Nielsen, Rigshospitalet)
- Fertilitetsbevarelse for piger med kræft: Muligheder og livskvalitet efter cancer. (Post doc. at the Laboratory of Reproductive Biology, Stine Gry Kristensen, Københavns Universitet)
- Betydningen af surfactant protein D for udviklingen af lungekomplikationer efter allogen stamcelletransplantation. (Skolarstipendiat, Anna Mols Krarup, Rigshospitalet)
Knæk Cancer 2017
I 2017 uddelte Børnecancerfonden midlerne fra Knæk Cancer til følgende projekter:
- Musikterapi til reduktion af bivirkninger af kemoterapi hos børn med kræft. (Ilan Sanfi, musikterapeut, Aarhus Universitetshospital)
- Optimering af kvalmestillende behandling hos børn i kemoterapi. (Kim Peder Dalhoff, professor og overlæge, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital)
- Central nervous system involvement in non-Hodgkin’s lymphoma among children and adolescents. (Lisa Lyngsie Hjalgrim, overlæge, Børnekræftafdelingen på Rigshospitalet)
- The metabolic syndrome and vascular changes following allogeneic stem cell transplantation in childhood: Occurrence, risk factors and reversibility by exercise. (Klaus G. Müller, professor og overlæge, Børnekræftafdelingen på Rigshospitalet)
- Growth factor deficiency: impact on toxicity in hematopoietic stem cell transplantation. (Klaus G. Müller, professor og overlæge, Børnekræftafdelingen på Rigshospitalet)
Knæk Cancer 2016
I 2016 uddelte Børnecancerfonden midlerne fra Knæk Cancer til følgende projekter:
- CAR T-cells for CD-19+ hematologic malignancies in children (Klaus Gottlob Müller, professor og overlæge, Børnekræftafdelingen på Rigshospitalet)
- Socioøkonomiske undersøgelser af nordiske børnekræftoverleveres samlivsforhold, uddannelse, beskæftigelse og sociale ydelser (Jeanette Winther Falck, overlæge, Danish Cancer Society Research Center)
- Involvering af centralnervesystemet hos børn med akut lymfoblastær leukæmi eller non-Hodgkin lymfom (Mette Levinsen, læge og ph.d., Herlev Hospital)
- TEAM – Thiopurine Enhanced ALL Maintenance therapy (Kjeld Schmiegelow, professor og dr.med., Børnekræftafdelingen på Rigshospitalet)
- Individualiseret asparaginase behandling og beskrivelse af hæmostasen under langvarig asparaginase behandling (Henrik Schrøder, professor og overlæge, Børnekræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital)
- Infektioners betydning for akut lymfoblastær leukæmi blandt børn (Henrik Hjalgrim, overlæge, Statens Serum Institut)
Knæk Cancer 2015
I 2015 uddelte Børnecancerfonden midlerne fra Knæk Cancer til følgende projekter:
- Male gonadal dysfunction following allogeneic haematopoietic stem cell transplantation in childhood (Klaus Gottlob Müller, professor og overlæge, Børnekræftafdelingen på Rigshospitalet)
- Tidlig opsporing af tilbagefald hos børn med akut myeloid leukæmi (AML) (Henrik Hasle, professor og overlæge, Børnekræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital)
- Prænatal eksponering for transfedt og risikoen for udvikling af børnekræft (Berit Lilienthal Heitmann, professor, Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital)
- Udviklingsprojekt: Fra hospitalet til hjemmet – at skabe tryghed og sikkerhed i overgangen (Helena Hansson, sygeplejerske, cand.scient.san., Rigshospitalet)