Knæk Cancer midler

Kræftens Bekæmpelses forretningsudvalg og hovedbestyrelse godkendte i november 2020 temaerne for Knæk Cancer 2021. Opslagene slås op i fri konkurrence her, så snart de er klar - OBS! der er ingen åbne opslag.

Kræftformer med behov for særlige indsatser for at øge overlevelsen, herunder sjældne kræftformer
Kræftoverlevelsen har taget et stort spring over de sidste 25 år for en lang række kræftsygdomme. Men ikke alle kræftpatienter har fået glæde af fremskridtet. Det gælder blandt patienter, der er ramt af sjældne kræftformer, men det gælder også en række mere udbredte kræftformer, hvor overlevelsen er lav.

For en række almindeligt forekommende kræftformer er færre end hver fjerde patient i live fem år efter diagnosen. Dette gælder blandt andet for patienter med kræft i bugspytkirtel, lunge, mave, spiserør, æggestok, lever og hjerne. Ofte ligger overlevelsen for disse kræftformer lavere i Danmark end i de lande, vi typisk sammenligner os med. Den forskel skal ændres, og der er potentiale for forbedring af overlevelsen for disse kræftformer i Danmark.

Der afsættes 20 mio. kr.

Akademiske kliniske studier og interventions studier, herunder kliniske forsøg og afprøvninger
Kliniske studier er nogle af de vigtigste midler til at udvikle og forbedre kræftbehandlingen og det samlede kræftforløb. Den bedste og hurtigste måde at sikre dette på, er at lave kliniske studier her i Danmark. Formålet er at give patienterne adgang til den innovation, som finder sted på kræftområdet.

Der afsættes 10 mio. kr.

Overvægt, ulighed og kræft
Overvægt er et samfundsmæssigt sundhedsproblem, der har en væsentlig social gra-dient. Det vil sige, at overvægt findes hyppigere blandt mennesker med blandt andet kort uddannelse, og lav indtægt. Samtidig ved vi, at overvægt er ulighedsskabende. Overvægt er forbundet med et væsentligt stigma, og det forringer trivslen og begrænser overvægtige menneskers muligheder for at etablere sociale relationer, få en partner og succes på arbejdsmarkedet. Kræftens Bekæmpelse vil derfor som led i pejlemærket ”Mindre ulighed i kræft” øge fokus på viden om sammenhængen mellem overvægt og kræft i befolkningen og hos sundhedspersonale, ligesom det sunde valg skal gøres lettere for danskerne. Målet i pejlemærket er, at den stigende sociale ulig-hed i overvægt stoppes.

Overvægt er den næststørste årsag til kræft, og overvægt øger risikoen for mindst 13 forskellige kræftformer. Nogle af dem, er de mest hyppige kræftformer som brystkræft og tarmkræft. Risikoen for kræft stiger for hvert kilo, en person vejer for meget. Desværre kender langt de færreste sammenhængen mellem overvægt og kræft. Kun 2 ud af 10 ved, at overvægt øger risikoen for at udvikle kræftsygdom. Heller ikke blandt sundhedspersonale er denne viden udbredt.

Der afsættes 15 mio. kr.

Dansk Center for kræftkirurgi
Kirurgi er en vigtig del af kræftbehandlingen. De kirurgiske områder har ikke haft samme forskningsinfrastruktur eller tradition for brede nationale protokoller som onkologien og hæmatologien. Selvom der er stor variation imellem de kirurgiske specialer, har det kræftkirurgiske forløb mange fællesnævnere og stor mulighed for at levere forskningsresultater, som kan føre til bedre behandlingstilbud på tværs af kræftsygdomme. Det kan dreje sig om præoperativ risikovurdering, præhabilitering, skånsom kirurgi, det perioperative forløb og den postoperative opfølgning og senfølgehåndtering.

Et Dansk Center for Kræftkirurgi, som samarbejder mellem alle relevante kræftenheder i Danmark, vil være et strategisk vigtigt tema med stort forskningspotentiale. Et dansk center, der har til opgave at samle viden og erfaringer inden for kræftkirurgi, kan sikre, at ny kirurgisk viden udbredes og anvendes mere systematisk.

Der afsættes 20 mio. kr.

Behandling i og tættere på eget hjem
Flere kræftbehandlinger gives i eget hjem. Det skal være patientsikkert og af høj kvalitet.

Aktiviteten i sundhedsvæsnet er gennem den seneste årrække steget og har øget kravet om sammenhæng på tværs af sektorerne. Der er kommet flere, men kortere hospitalsindlæggelser samtidig med, at behandling i stigende grad sker ambulant. Desuden er udviklingen, at flere indsatser på kræftområdet flyttes fra at foregå på sygehus til at foregå hjemme eller i primærsektoren, da patienter, når de udskrives fra hospitalet, fortsat kan have behov for behandling, kompleks sygepleje, palliativ indsats, koordinering og opfølgning på udskrivelsen.

Behandling i og tættere på eget hjem, for eksempel i et sundhedscenter, kan som udgangspunkt have flere fordele for kræftpatienter og deres pårørende. Patienten undgår infektionsrisici og transport, og dertil kommer potentiel færre indlæggelsesdage og genindlæggelser.

Der er behov for indsigt i og overblik over kvalitet af behandling herunder den palliative indsats i og tættere på eget hjem og konsekvenser såvel fordele som ulemper af, at kræftpatienter behandles i og tættere på eget hjem, herunder i primærsektoren.

Der afsættes 8 mio. kr

Translationel forskning i ny målrettet og personlig kræftbehandling
Translationel forskning bygger bro mellem laboratorium og klinik og danner grundlag for fremtidig implementering af personlig medicin bredt set over diagnoser. Ved translationel forskning finder man prognostiske og behandlingsprediktive mønstre, der ligger til grund for en endnu mere målrettet tilgang til personlig medicin, til sikrere behandlingsvalg, nye strategier for kombinationer af behandlinger og for at forhindre resistens.

Personlig medicin betyder, at patienter stratificeres til en behandling, som har en stor sandsynlighed for at virke effektivt på basis af, for eksempel, en biologisk eller genetisk profil i kræften eller hos patienten. Personlig medicin kommer i dag patienter til gode, fordi forskning har kunnet koble genetiske profiler med eksempelvis behandlingsresultater. Derfor bliver det også fremover centralt at kunne koble genetiske og biologiske analyser med kliniske data for at se på effekt af behandling, bivirkninger og resistens.

Der mangler viden i forhold til, hvilke diagnoser og i hvilke situationer genomisk medicin har størst potentiale. Der savnes også viden om resistensmekanismer, strategier og behandlingssekvenser.

Der afsættes 8 mio. kr.

Forudsætning for en bevilling er, at der indkommer nok Knæk Cancer 2021-midler til at dække puljen til temaet, der hvor den er anført i den prioriterede rækkefølge, som Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse besluttede i november 2020.