Gå til sygdomsliste

Knæk Cancer midler

Kræftens Bekæmpelse og TV2 samarbejder om at indsamle midler via Knæk Cancer. De indsamlede midler går til kræftforskning, forebyggelse og patientstøtte.

Det er vigtigt, at du læser 'Støttemuligheder og vejledning 2022' før du søger:

Støttemuligheder og vejledning

Engelsk

Funding possibilities and guidelines


Forudsætningen for at opnå bevilling er, at ansøger kan acceptere 'Den danske kodeks for integritet i forskning' samt 'Kræftens Bekæmpelses etiske retningslinjer'.

Du finder link til elektronisk ansøgnings- og rapporteringssystem nederst på siden. 

Knæk Cancer 2021

Genopslag for puljen:

Behandling i og tættere på hjem
Flere kræftbehandlinger gives i eget hjem. Det skal være patientsikkert og af høj kvalitet. 
Aktiviteten i sundhedsvæsnet er gennem den seneste årrække steget og har øget kravet om sammenhæng på tværs af sektorerne. Der er kommet flere, men kortere hospitalsindlæggelser samtidig med, at behandling i stigende grad sker ambulant. Desuden er udviklingen, at flere indsatser på kræftområdet flyttes fra at foregå på sygehus til at foregå hjemme eller i primærsektoren, da patienter, når de udskrives fra hospitalet, fortsat kan have behov for behandling, kompleks sygepleje, palliativ indsats, koordinering og opfølgning på udskrivelsen.

Omfanget af egentlige behandlingsopgaver uden for hospitalet såsom, hjemmekemoterapi, intravenøs medicinsk behandling og ernæring samt palliativ indsats er blevet stigende i forbindelse med, at kommunernes akutteam-ordning blev etableret i 2019. Samtidigt er der på hospitalerne en række initiativer med henblik på, at patienter kan være hjemme under behandlingen for eksempel i form af hjemmekemo, hvor patienterne over flere dage får kemoterapi i eget hjem via en pumpe. Der er også behov for, at kompleks palliativ indsats kan foregå i eget hjem. 

Behandling i og tættere på eget hjem, for eksempel i et sundhedscenter, kan som udgangspunkt have flere fordele for kræftpatienter og deres pårørende. Patienten undgår infektionsrisici og transport, og dertil kommer potentiel færre indlæggelsesdage og genindlæggelser. 

Der er behov for indsigt i og overblik over kvalitet af behandling herunder den palliative indsats i og tættere på eget hjem og konsekvenser såvel fordele som ulemper af, at kræftpatienter behandles i og tættere på eget hjem, herunder i primærsektoren.

Der resterer 5,8 mio. kr. i puljen 

Opslag

Engelsk opslag

Ansøgningsfrist: 22. juni kl. 15.

Ansøgningsskema: KC2021 Behandling i og tættere på hjem

Bedømmelsesudvalg: Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske & Samfund

Knæk Cancer 2022

Kræftens Bekæmpelses forretningsudvalg og hovedbestyrelse godkendte i september temaerne for Knæk Cancer 2022 i prioriteret rækkefølge og følgende 7 temaer slås her op i fri konkurrence. 

Forudsætning for en bevilling er, at der indkommer nok Knæk Cancer 2022-midler i uge 43 til at dække puljen til temaet.

2. Unge talentfulde kræftforskere
Kræftens Bekæmpelse ønsker at støtte unge talenter og deres udvikling inden for kræftforskning. Der ydes derfor støtte til yngre forskere i form af projektstøtte og postdocstipendier.

Projektstøtte til etablering af forskerkarrierer
Formålet er at støtte en fortsat udvikling af unge uafhængige kræftforskere, der inden for de sidste otte år har opnået en ph.d.-grad og demonstreret evnen til forskning på højt internationalt niveau. Støtten gives til udførelse af fremragende og ambitiøse projekter inden for alle aspekter af kræftforskning, og midlerne afsættes til forskere, der allerede har vist deres potentiale ved at have opnået støtte til egen løn, dog kan der søges om 50% fritagelse for klinisk arbejde. 

Postdocstipendium i Danmark og udlandet
Formålet er at støtte yngre forskere, med ph.d.-grad eller tilsvarende, der endnu ikke har opnået fastansættelse, men som kan dokumentere forskningserfaring til udførelse af et selvstændigt kræftforskningsprojekt i Danmark eller udlandet.

Postdocstipendium i udlandet gives til danske forskere, der tager til udlandet på egen hånd for at udføre et selvstændigt kræftforskningsprojekt, og for at opnå viden og erfaring i et internationalt forskningsmiljø, men som ikke er ansat på et dansk hospital, universitet eller hos en erhvervsvirksomhed under udlandsopholdet.

Læs mere om ansøgningskrav i vejledningen støttemuligheder og formkrav 2022

Puljen er på 20 mio. kr. hvoraf 10 mio. kr. kommer fra Knæk Cancer 2022.

Ansøgningsskema: KBVU-BK/MS Unge talentfulde kræftforskere

Ansøgningsfrist: 22. juni 2022 kl. 15.

Bedømmelseudvalg: Fælles udvalg bestående af medlemmer fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Biologi & Klinik, Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske & Samfund samt 2 patientrepræsentanter

3.2. Forskning i interventioner, der kan fremme livskvalitet og handlekraft hos kræftpatienter og pårørende, herunder børn som pårørende
Der er begrænset viden om hvilke interventioner, der kan støtte kræftpatienter og pårørende i forbindelse med et kræftforløb, herunder støtte til mestring af egen situation i et digitaliseret sundhedsvæsen. Der er derfor behov for forskning i sådanne interventioner. Det kan for eksempel dreje sig om interventioner, der
• via en tværfaglig systematisk og innovativ indsats imødekommer psykosociale støttebehov hos den kræftsyge og/eller kræftsyges pårørende
• støtter børn og unge, der er pårørende til en kræftpatient
• understøtter kræftpatienters og pårørendes digitale sundhedskompetencer

Der afsættes 10 mio. kr.

Opslag

Engelsk opslag

Ansøgningsfrist: 22. juni kl. 15.

Ansøgningsskema: KC2022 Forskning i interventioner der kan fremme livskvalitet

Bedømmelsesudvalg: Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske & Samfund

4. Tidlig indsats for at finde og diagnosticere kræft, når mulighed for overlevelse er størst, herunder indsats for øget deltagelse i screeninger
Kræft er en akut sygdom, og kræft udvikler sig over tid. Det betyder, at jo før en kræftsygdom opdages, jo bedre er prognosen for den enkelte patient. En effektiv indsats for at opspore kræft tidligt kan derfor sikre, at flest muligt kræftramte bliver helbredt, men også at flest muligt får en så skånsom behandling som muligt, og at færrest muligt dermed får alvorlige senfølger efter et kræftforløb. En tidlig indsats kan bidrage til, at Danmark kommer et skridt foran kræft.

En række forhold har betydning for, at kræft opdages på et sent tidspunkt:

• Mange borgere tager ikke imod tilbud om at deltage i kræftscreening
• Mange borgere udskyder at kontakte egen læge ved oplevelse af symptomer. Det kan, blandt flere årsager, skyldes lavt kendskab til alarmsymptomer på kræft, eller fordi de oplevede symptomer er uklare og derfor svære at genkende som faresignaler, der bør undersøges af en læge
• Praktiserende læger mangler diagnostiske muligheder og tilbud til kræftudredning uden for kræftpakkerne. Det udgør en væsentlig udfordring og barriere for, at den praktiserende læges vurderingsstrategi fører til en tidlig diagnostik af kræft

Der afsættes 6 mio. kr. til Forsknings- og udviklingsprojekter inden for diagnostiske metoder og 4 mio. kr. til optimering af udredningsforløb i almen praksis.

4.A. Opslag (Forsknings-og udviklingsprojekter)

Engelsk opslag

Ansøgningsfrist: 22. juni kl. 15.

Ansøgningsskema: KC2022 Forskning i tidlig indsats

Bedømmelsesudvalg: Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Biologi & Klinik

4.B. Opslag (Optimering af udredningsforsløb i almen praksis)

Engelsk opslag

Ansøgningsfrist: 22. juni kl. 15.

Ansøgningsskema: KC2022 Optimering af udredningsforløb i almen praksis

Bedømmelsesudvalg: Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske & Samfund

5.1. Kvalitetsudvikling og sammenhæng i indsats mod kræft før, under og efter kræftforløb, herunder styrkelse af nationalt og tværfagligt samarbejde om konkrete initiativer og aktiviteter i kræftforskning og kræftbehandling ved DCCC
Kræftens Bekæmpelse har de seneste år arbejdet med at afdække, hvilken viden der findes om kvaliteten af patienters kræftforløb. Arbejdet har vist, at der mangler viden om kvaliteten af store dele af forløbet. For eksempel ved man intet eller kun meget lidt om patienternes forløb forud for diagnosen, komplikationer og senfølger som følge af diagnostiske undersøgelser og behandling, omfanget af fejl og utilsigtede hændelser og udbyttet af rehabilitering og palliative indsatser. Der er især behov for at styrke viden om kvaliteten af indsatsen i almen praksis, herunder ikke mindst faktorer af betydning for rettidig diagnostik, indsatsen i speciallægepraksis og i det kommunale sundhedsvæsen samt kvaliteten i overgange mellem aktører og sektorer i patientforløbet. Dette forudsætter indsatser, der bidrager til dataunderstøttelse i almen praksis og kommuner. Dataunderstøttelsen skal medvirke til øget kvalitet i diagnostikken både nationalt, i kvalitetsklyngerne og hos almen praksis, samt til øget kvalitet i kræftrehabiliteringen og den basale palliative indsats.
Den manglende viden om kvaliteten i kræftforløbet er problematisk, da man uden løbende monitorering af den faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet ikke ved, hvor der skal sættes ind mod eksempelvis kvalitetsbrist eller ulighed. Man ved heller ikke, om kvalitetsindsatser rent faktisk fører til forbedringer. Der er derfor behov for at udvikle viden, der kan understøtte kvalitetsforbedringer og sammenhængende, evidensbaserede patientforløb for kræftpatienter og deres pårørende gennem hele forløbet.

Der er behov for støtte til kvalitetsudviklingsprojekter, der har til formål at skabe synlighed og viden om kvaliteten af kræftpatienters forløb inden for ovennævnte områder. Projekterne kunne eksempelvis omfatte kortlægnings-, udviklings- og implementeringsprojekter, der bidrager til en databaseret løbende monitorering og viden om den faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet. Formålet med projekterne vil være:

1) at skabe løbende viden til at kunne handle på eventuelle kvalitetsbrist og uhensigtsmæssige variationer i indsatsen
2) at bane vejen for bedre dataunderstøttelse i det diagnostiske forløb samt i den kommunale kræftindsats
3) at bidrage til viden om 'best practice' inden for det samlede
kræftforløb
4) at bidrage til at øge synligheden af kvaliteten på kræftområdet for patienter og pårørende

Der afsættes 5 mio. kr. til forskning og 5 mio. kr. til kortlægnings-, udviklings- og implementeringsprojekter.

Opslag 

Engelsk opslag

Ansøgningsfrist: 22. juni kl. 15.

Ansøgningsskema: KC2022 Forskning i kvalitetsudvikling og sammenhæng i indsats mod kræft

Bedømmelsesudvalg: Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske & Samfund

6. Styrkelse af forskning og udvikling i palliation
Der er brug for nationalt at styrke forskning i den palliative indsats. Den eksisterede danske forskning har i høj grad været fokuseret på det specialiserede område. Der er behov for viden om, hvordan den specialiserede indsats kan samarbejde med den basale indsats, og hvordan den basale palliative indsats, ikke mindst palliation i kommunerne, kan forbedres på et evidensbaseret grundlag. REHPA’s seneste undersøgelse viser, at under 5 pct. af kommunale enheder er involveret i forskning, og under 20 procent af enhederne er involveret i udviklingsarbejde. Også Rigsrevisionen påpeger i en undersøgelse, at der stort set ikke findes nogen tilgængelige eller brugbare data om indsatsen på det basale niveau. Kræftens Bekæmpelse mener, at forskning og udvikling med brug af data er en forudsætning for kvalitetsudvikling af den basale palliative indsats, herunder indsatser i et samarbejde på tværs af regioner, kommuner og almen praksis.

Den palliative indsats er tværfaglig og tværsektoriel og har et helhedssyn på patienten, som også omfatter indsatsen for pårørende til patienter i den palliative fase, herunder også børn og unge pårørende.

Der afsættes 10 mio. kr.

Opslag 

Engelsk opslag

Ansøgningsfrist: 22. juni kl. 15.

Ansøgningsskema: KC2022 Styrkelse af forskning og udvikling i palliation 

Bedømmelsesudvalg: Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske & Samfund

8. Forskning, der bidrager til udvikling af nye undersøgelses-, behandlings- og opfølgningsmetoder samt forbedrer eksisterende tilbud og muligheder
Danske kræftpatienter bør have adgang til de nyeste fremskridt inden for kræftbehandling og udvikling af hele kræftforløbet. Der er derfor behov for styrket fokus på patienters muligheder for deltagelse i kliniske studier, og for studier, der på innovative måder søger at bidrage til udvikling af nye og forbedrede tilbud og muligheder for kræftpatienter. Det kan for eksempel være at støtte studier inden for kræftbehandling, der ikke har kommerciel interesse, så som genanvendelse af godkendt medicin til forebyggelse af kræft og i kræftbehandling.

Kliniske studier er et vigtigt led i at udvikle og forbedre kræftbehandlingen og det samlede kræftforløb. Den bedste og hurtigste måde at sikre danske patienter dette på, er at lave kliniske studier her i Danmark. Formålet er at give patienterne tidligst mulig adgang til den innovation, som finder sted på kræftområdet. Denne type forskning afprøver for eksempel interventioner i forhold til eksempelvis diagnostik, behandling (inklusiv kirurgi, medicinsk behandling og stråleterapi), opfølgning og patientstøtte (rehabilitering, psykologisk støtte og palliation), nye behandlingskoncepter samt afprøvning af kendte lægemidler på nye indikationer.

En række godkendte lægemidler kan have effekt på andre sygdomme, end de er godkendt til. Vejen fra laboratoriet til patienten i udviklingen af ny medicin er ofte lang og kostbar, mens godkendte lægemidler er umiddelbart tilgængelige og velbelyste med hensyn til virkningsmekanismer og bivirkninger.

Biologiske studier har vist, at flere almindeligt anvendte lægemidler har effekt på kræftceller, og epidemiologiske og kliniske studier har underbygget, at lægemidlerne kan reducere risikoen for at udvikle kræft eller påvirke behandlingsresultatet for patienter med kræft. Flere af lægemidlerne med potentiale i kræftbehandling har beskeden effekt, hvis de anvendes alene, men betydelig synergistisk effekt, hvis behandlingen kombineres med andre lægemidler (herunder kemoterapi) eller stråleterapi.

Set fra patientens og sundhedssystemets perspektiver, er det velbegrundet og interessant at vurdere genanvendelsesmuligheder af godkendte lægemidler i kræftbehandlingen, for så vidt der er indikationer på deres mekanistiske forbindelse til kræft, de er umiddelbart tilgængelige, har velkendte og moderate bivirkningsprofiler samt lave omkostninger.

Der afsættes 20 mio. kr.

Opslag

Engelsk opslag

Ansøgningsfrist: 22. juni kl. 15.

Ansøgningsskema: KC2022 Forskning der bidrager til udvikling af nye undersøgelses-, behandlings- og opfølgningsmetoder

Bedømmelseudvalg: Fælles udvalg bestående af medlemmer fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Biologi & Klinik, Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske & Samfund samt 2 patientrepræsentanter


9. Forskning i hvordan flere patienter kan tilbydes kurativ behandlingsforløb
Ikke alle kræftpatienter vurderes at kunne tilbydes kurativ intenderet behandling. Komorbiditet og skrøbelighed er sammen med alder de hyppigste årsager til, at patienter ikke altid kan tilbydes kirurgisk behandling eller bliver ordineret en mindre optimal dosis af kemoterapi og stråleterapi. Dette påvirker patienternes muligheder for at overleve deres kræftsygdom. Lovende resultater for fokuseret forberedende indsats (også kaldet præhabilitering) af patienter inden for kræftområdet viser, at man kan opnå bedre symptomkontrol og færre bivirkninger under kemoterapi og færre postoperative komplikationer. Vi ved dog endnu ikke, om man gennem præhabilitering kan tilbyde flere patienter kurative behandlingsforløb og dermed forbedre overlevelsen.

Forskning vedrørende fragility – den skrøbelige patient - viser at et fokus på den tværfaglige opdeling af patienter i særlig risiko for f.eks. komplikationer eller toksicitet af behandling og et fælles sprog på tværs af onkologi, kirurgi og almen praksis forventes at kunne bidrage til en forbedret overlevelse.

Der afsættes 5 mio. kr.

Opslag

Engelsk opslag

Ansøgningsfrist: 22. juni kl. 15.

Ansøgningsskema: KC2022 Kurativt behandlingsforløb

Bedømmelseudvalg: Fælles udvalg bestående af medlemmer fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Biologi & Klinik, Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske & Samfund samt 2 patientrepræsentanter


Se medlemmerne af de videnskabelige udvalg her:

KBVU-BK
KBVU-MS

Ansøgnings- og afrapporteringssystem

Spørgsmål til det elektroniske ansøgningssystem:

Kontakt venligst Anne Mette Bak hos Bevilling på amb@cancer.dk eller
35 25 72 57.