Kræftens Bekæmpelse regionsudvalg og de nordjyske lokalforeninger inviterer til valgmøde 20. oktober kl. 19 i Folkekirkens hus i Aalborg.
Temaet for aftenens debat er ”Kræft sætter spor” og der vil være fokus på senfølger og palliation set i lyset af de ændringer sundhedsreformen, nærmere bestemt etableringen af sundhedsrådene, kommer til at medføre på disse områder.
Journalist og politisk analytiker Søren Wormslev styrer aftenens debat mellem de deltagende politikere:
- Mads Duedahl, Regionsrådsformand, Venstre
- Arne Boelt, Spidskandidat for Socialdemokratiet og nuværende medlem af Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune
- Pia Buus Pindstrup, Spidskandidat for Det konservative Folkeparti og nuværende 1. næstformand i Regionsrådet
- Lene Linnemann, Spidskandidat for SF og nuværende medlem af regionsrådet
- Jes Lunde, Rådmand for Sundhed og Kultur, Aalborg Kommune, Radikale Venstre
- Lone Olsen, formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune og medlem af regionsrådet, Venstre
- Liselotte Lynge Jensen, Næstformand for Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune, Danmarksdemokraterne
Nogle af de spørgsmål vi stiller til politikerne er:
Hvordan sikre vi at der kommer tilbud til alle borgere med senfølger - f.eks. ude i kommunerne?
Hvordan vil de kommende Sundhedsråd sikre en ensartet basal palliation ude i kommunerne?
Hvordan vil I bruge de kompetencer og erfaringer man har i patientforeningerne ift. de nævnte temaer?
Udover emnerne senfølger og palliation er der også mulighed for, at I som deltagere kan stille spørgsmål til panelet om lige præcis de emner, der optager jer.
Der vil være en forfriskning undervejs.
Alle interesserede er velkomne