Spring navigation over

Stærkt samarbejde i frivilliggruppen

Kurset henvender sig til alle frivillige og frivilligledere i Kræftens Bekæmpelse. Kom gerne flere fra samme frivilliggruppe.  Frivillige fra andre patientforeninger er også velkomne.

Formål og udbytte

Et stærkt samarbejde gør det både sjovere, lettere og mere givende at gøre en forskel som frivillig. Samarbejdet stiller krav til vores forståelse for hinanden, vores evne til at kommunikere og til måden, vi håndterer uoverensstemmelser på. På kurset får du konkrete redskaber til, hvordan du fremmer et godt og værdiskabende samarbejde og bidrager til et fællesskab, hvor forskellighed er en styrke. På dagen udveksler du erfaringer og sparrer med andre frivillige på tværs af hele Kræftens Bekæmpelse, mens I arbejder aktivt med udfordringer og dilemmaer i jeres frivillige arbejde.  

Indhold   

  • Du får viden om, hvad der skaber gode gruppedynamikker.  
  • Du får forståelse for, hvad der motiverer dig selv og andre, og hvordan forskelligheder kan bidrage positivt i samarbejdet. 
  • Du får indblik i nøglen til ansvarlig og anerkendende kommunikation. 
  • Du får inspiration til forventningsafstemning og træning i at give og modtage feedback.  
  • Du får værktøjer til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

Undervisere

Områdekonsulent Lisbeth Østergaard og projektkonsulent Nanna Ravn Brems.


Tip

Tag af sted sammen med andre fra din frivilliggruppe.