Praktiske oplysninger
Her finder du information om alt det praktiske vedr. repræsentantskabsmødet 2026
Parkering
Man kan parkere gratis på Comwell Koldings parkeringspladser. Brug parkeringslinket under ”Praktisk information” på repræsentantskabsmødets side på frivillig.dk eller henvend dig i receptionen på Comwell.
Man skal indtaste sit registreringsnummer og e-mail, hvortil bekræftelsen sendes. Dette giver en engangstilladelse, der ikke kan rettes.
Mødematerialer
Ved ankomst til repræsentantskabsmødet skal du henvende dig i mødeskranken, hvor du vil få udleveret mødemateriale og navneskilt. I skranken vil du også møde serviceteamet, som vil være behjælpelige i løbet af weekenden.
Tjek-ind
Tjek-ind for alle hoteller foregår på Comwell Kolding og tjek-ind åbner i eftermiddagspausen lørdag. Deltagere som skal bo på de øvrige hoteller i Kolding, tjekker også ind på Comwell i eftermiddagspausen, hvor nøglen udleveres. Vær opmærksom på, at der vil være forskellige tjek-ind-skranker alt efter, hvilket hotel du skal bo på. Du kan aflevere din bagage på overnatningshotellet tidligere, når du f.eks. er ankommer med toget.
Hvis du har brug for at hvile på værelset i løbet af dagen, kan du henvende dig i receptionen for at få et værelse tidligere.
Shuttlebusser
Hvis du kommer fra stationen lørdag, vil der køre en Kræftens Bekæmpelse bus fra Banegårdspladsen til Comwell kl. 10.30.
Der vil køre shuttlebusser mellem Comwell og de øvrige hoteller i tidsrummet 17.15-19.30 lørdag og en bus til hotellerne igen kl. 23.00 efter middagen.
Søndag morgen kører bussen fra Banegårdspladsen (hvor de øvrige hoteller ligger) til Comwell kl. 8.15.
Afstemning
I år vil afstemningen foregå digitalt via et link, som sendes til den mailadresse, du har opgivet ved tilmeldingen. Du skal kunne tilgå denne mailadresse under mødet via egen enhed (smartphone, tablet eller computer) for at deltage i afstemningen. Skriv til Jakob Skjold Mortensen på jsm@cancer.dk, hvis du har behov for at låne en enhed.