Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kemoterapi ved kræft i galdeblære og galdegange

Hvis operation ikke er mulig ved kræft i galdeblære- eller galdegange, kan kemoterapi være en mulighed.

Det er blevet almindeligt at få tilbudt kemoterapi, hvis man ikke umiddelbart kan opereres for kræft i galdeblære eller galdegange. Hos nogle virker kemoterapien så godt, at man efterfølgende kan blive opereret og få fjernet knuden.
Professor, overlæge, dr. med., ph.d. Michael Bau Mortensen

Kemoterapien består som regel af to forskellige stoffer, som du får i et drop.

Behandlingen kan få kræften til at blive mindre eller holde sygdommen i ro. Hos nogle patienter kan kræften blive så lille, at det er muligt at blive opereret efterfølgende.

Du kan tilbydes behandling hvis:

Specialister i kræft i galdevejene har vurderet, at operation ikke er muligt og/eller ikke vil gavne dig. Årsagen kan være spredning til andre organer eller lokale forhold, der gør operation umulig
Din lever, galde og nyre fungerer godt (bedømt ved blodprøver)
Du er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen

Du kan ikke tilbydes behandling, hvis:

Lægen ud fra en såkaldt performance status skønner, at du er for svækket til at tåle kemoterapi
Du har betydeligt nedsat lever-, galde- eller nyrefunktion

Sådan foregår behandlingen

Du får en kombination af to slags kemoterapi, cisplatin og gemcitabin. Denne kombination har vist sig mest effektiv og har begrænsede bivirkninger.

Behandlingen foregår i blokke af 3 uger og kræver ikke indlæggelse. På dag 1 og dag 8 får man behandlingen med de to stoffer i et drop. Behandlingen tager 3-4 timer. Den gentages efter en uge, hvorefter der springes en uge over (således 2 behandlinger på 3 uger). Hver 3. uge gentages dette forløb.

Hver 12. uge skal man have foretaget en CT-scanning. Hvis scanningen viser, at kræften bliver mindre eller ikke vokser, fortsætter behandlingen. Hvis kræften vokser, afbrydes behandlingen. Man får højst cisplatin i 6 måneder.

Ved denne behandling er der god mulighed for at slå sygdommen ned og derved opnå forlænget levetid med god livskvalitet.

De fleste tåler behandlingen helt uden bivirkninger eller med kun beskedne bivirkninger. Hvis der kommer bivirkninger, er det oftest:

Træthed og appetitløshed
Kvalme og opkastninger
Irriterede slimhinder
Risiko for infektioner

Listen viser mulige bivirkninger, og man får ikke nødvendigvis alle de nævnte bivirkninger.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Gemcitabin

Cisplatin

Immunterapi (enzymhæmmer) til behandling af galdevejskræft

Hvis man har en genændring i genet FGFR2, ser stoffet pemigatinib ud til at have en gavnlig effekt. Det er dog kun en lille gruppe af patienterne med galdevejskræft fra leveren, som har denne genændring. Lægerne undersøger for genændringen i den vævprøve, der blev taget, da diagnosen blev stillet. Læs mere:

Pemigatinib

Forsøgsbehandling med immunterapi

Der forskes i immunterapi (stimulerer ens eget immunforsvar til at genkende kræftcellerne og derved fjerne dem) som behandling af patienter med kræft i galdeblære eller galdevejene, hvor kemoterapi ikke hjælper.

Hvad er kemoterapi?

Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.

Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.

Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.

Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:

Kemoterapi

Læs alt om kræft i galdeblære- og galdegange

Galdeblære- og galdegangskræft - forsiden

Sidst ændret:21.07.2022

Tekst:

Digital redaktør Marianne Aglund og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Professor, overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen, Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) og overlæge, ph.d. Finn Ole Larsen, Dansk Lever Galdevejs Cancer Gruppe (DLGCG)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top