Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Lindrende behandling af kræft i galdeblære og galdegange

Ved kræft i galdeblære og galdegange viser det sig desværre ofte, at al kræften ikke kan fjernes ved operation, eller at sygdommen har spredt sig. Det er dog ofte muligt at få foretaget en operation, som gør, at du får det bedre og får lindret gener fra sygdommen.

Ved en lindrende operation får du ofte fjernet galdeblæren for at undgå, at du får galdeblærebetændelse.

I andre tilfælde kan det være nødvendigt at få skabt passage i galdegangene, så galden kan passere for at forhindre gulsot.

Lindrende behandling af gulsot

Gulsot kan behandles ved hjælp af:

Anlæggelse af en stent eller
En by-pass operation

Lægen vil altid udnytte alle muligheder for at anlægge en stent for at prøve at undgå en by-pass operation hos patienter, som ikke kan helbredes.

Anlæggelse af stent i galdegange under ERCP-undersøgelse

Man kan få lagt stenten ind i galdegangen ved hjælp af en kombineret kikkert- og røntgenundersøgelse (ERCP), hvor man får sprøjtet kontraststof ind i galdegangen.

Anlæggelse af stent under PTC-undersøgelse

Ved en PTC-røntgenundersøgelse fører lægen en midlertidig ledetråd (guidewire) forbi det snævre sted i galdegangen, og så kan stenten ledes på plads. Nogle gange får man også lagt et midlertidigt dræn (kateter) i galdegangen, som leder galde ud i en pose på maven. Drænet får man typisk fjernet efter nogle få dage.

Man får antibiotika før og efter PTC for at forhindre infektion, og det er almindeligt at være indlagt et par dage. Læs mere om ERCP og PCT i afsnittet om undersøgelser for kræft i galdeblære og galdegange:

Undersøgelser for kræft i galdeblære og galgegange

Stent indsat i galdegang for at holde strukturen åben

En stent er et lille rør, der kan indsættes i f.eks. en galdegang, bronkierne, tyktarmen eller et kar for at holde strukturen åben. Ved kræft kan en stent skabe passage, hvis kræften blokerer.

By-pass operation i galdegangen

Ved en by-pass operation i galdegangen får man skabt en ny passage for galden. I nogle tilfælde kan man ved en by-pass operation få fjernet blokaden af galdegangen, så galden igen kan løbe fra leveren til tyndtarmen. Ved operationen bliver galdegangene forbundet med tyndtarmen.

Hvis man kaster op på grund af blokade af tolvfingertarmen, kan man ved operation få forbundet tyndtarmen med mavesækken for at lede uden om tolvfingertarmen.

Strålebehandling af kræft i galdevejene

Nogle patienter med en kræftknude i galdevejene, som ikke kan opereres, kan blive tilbudt en avanceret form for strålebehandling (stereotaktisk strålebehandling). Behandlingen er ikke helbredende, men kan - eventuelt sammen med kemoterapi - forlænge overlevelsen.

Man kan også få strålebehandling, hvis spredning fra galdevejskræft giver gener, f.eks. smerter.

Professor, overlæge Michael Bau Mortensen fortæller kort om galdevejskræft. 5:14 min.

Behandling af smerter

Hvis man har smerter og kvalme, kan man få lindrende medicin.

Har man moderate smerter, får man paracetamol, mens man ved stærkere smerter får morfinpræparater. Læs mere om smertebehandling:

Smertebehandling

Læs alt om kræft i galdeblære- og galdegange

Galdeblære- og galdegangskræft - forsiden

Sidst ændret:21.07.2022

Tekst:

Digital redaktør Marianne Aglund og læge Elisabeth Kjems

Illustration:

Lotte Clevin

Kilde:

Professor, overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen, Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) og overlæge, ph.d. Finn Ole Larsen, Dansk Lever Galdevejs Cancer Gruppe (DLGCG)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud

Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft

Til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende