Gå til sygdomsliste

Behandling af GIST med spredning

Man får medicinsk behandling med stoffet imatinib (Glivec®), hvis kræften ikke kan fjernes ved operation, eller hvis GIST kræftcellerne har spredt sig til andre dele af kroppen. Ca. 70 pct. af alle patienter med GIST har gavn af behandlingen og for en stor del standser medicinen sygdommen.

Hos mellem 10-25 pct. har GIST allerede spredt sig, når sygdommen bliver opdaget. Jo større kræftknuden er og jo mere aggressiv kræftcellerne er, jo større er risikoen for spredning af sygdommen.

Hvis GIST spreder sig, sker det oftest til leveren eller bughinden. Sygdommen spreder sig sjældent uden for bughulen, men det kan ske, hvis kræftcellerne er særligt aggressive, eller hvis man har haft sygdommen i mange år.

Behandling med stoffet imatinib har ændret prognosen for GIST med spredning fra at være meget dårlig til, at mange nu i stort omfang kan leve et almindeligt liv med lang overlevelse.

Behandling med stoffet imatinib, hvis GIST har spredt sig

Stoffet imatinib er standardbehandling af voksne med GIST, der ikke kan fjernes ved operation, eller som har bredt sig til andre dele af kroppen.

Kemoterapi har ingen effekt ved GIST. Strålebehandling kan bruges i udvalgte situationer, men er ikke standardbehandling.

Omkring 70 pct. af alle GIST-patienter har gavn af behandling med imatinib. Hos nogle forsvinder sygdommen så meget, at den ikke kan ses på scanninger, mens sygdommen stopper med at udvikle sig hos en stor andel.

De fleste patienter oplever hurtigt, at imatinib lindrer smerter, mavespænding og appetitløshed - og forbedrer ens generelle helbred og livskvalitet.

Hvordan virker imatinib?

Imatinib er en såkaldt protein-tyrosinkinasehæmmer, der blokerer bestemte enzymer (tyrosin kinaser), som medvirker til, at kræftcellerne vokser. Imatinib hæmmer altså kræftcellernes vækst.

Sådan foregår behandling med imatinib

Imatinib er tabletter, der skal tages en gang hver dag.

Man får en individuel dosis, der dels bliver tilpasset efter virkningen, og dels efter hvor mange bivirkninger man får. Som regel begynder man med en dosis på 400 mg om dagen. Nogle har behov for en større dosis, enten pga. sygdommens udvikling eller pga. specifikke genforandringer. Hos mange kan sygdommen holdes i ro selv med en mindre dosis end 400 mg.

Man kan fortsætte behandlingen, så længe sygdommen er i ro, og så længe man tåler medicinen.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Imatinib (Glivec®)

Behandling med sunitinib, hvis GIST forværres trods imatinib

Behandling med sunitinib kan være en mulighed, hvis sygdommen udvikler sig på trods af behandlingen med imatinib eller man ikke kan tåle imatinib.

Sunitinib-behandling af GIST i fremskredent stadium udskyder forværring af sygdommen.

Behandling med sunitinib er en standardbehandling, der bliver givet på begge sarkomcentre.

Sådan virker stoffet sunitinib

Sunitinib er en såkaldt proteinkinasehæmmer, der virker mere bredt end stoffet imatinib. Sunitinib blokerer de enzymer, der får kræftcellerne til at vokse og sprede sig. Det vil sige, at kræften vokser langsommere, når man får behandling med sunitinib.

Sådan foregår behandling med sunitinib

Behandling med sunitinib fås som tabletter, så det er ikke nødvendigt at være indlagt, mens man er i behandling. Man begynder med at få 37,5 mg en gang i døgnet, men dosis justeres individuelt. Det er også muligt, at man får tabletter i 4 uger efterfulgt af 2 ugers pause.

Behandlingen kan fortsætte, så længe man har fordel af den og ikke har for mange bivirkninger. Lægen vurderer behandlingens effekt ved hjælp af CT-scanninger og blodprøver.

Bivirkninger ved sunitinib kan være mere udtalte end for imatinib:

  • Træthed
  • Mundbetændelse, smagsforstyrrelser
  • Kvalme, opkastning
  • Mavesmerter, diarré
  • Nyrepåvirkning og forhøjet blodtryk
  • Blodmangel og øget tendens til infektioner
  • For lavt stofskifte
  • Misfarvning af huden
  • Føleforstyrrelser på hænder og fødder

Bivirkningerne kan afhænge af, hvor stor en dosis man får.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Sunitinib (Sutent®)

Behandling med regorafinib hvis GIST forværres under behandling med suntinib

Behandling med regorafinib kan være en mulighed, hvis sygdommen vokser på trods af behandling med imatinib eller sutent, eller hvis man ikke kan tåle de to stoffer.

Behandling med regorafinib af GIST i fremskredent stadium udskyder forværring af sygdommen.

Sådan virker stoffet regorafinib (Stivarga)

Regorafinib er en såkaldt proteinkinasehæmmer, der virker mere bredt end stoffet sunitinib. Regorafinib blokerer de enzymer, der får kræftcellerne til at vokse og sprede sig. Det vil sige, at kræften vokser langsommere, når man får behandling med sunitinib.

Sådan foregår behandling med regorafinib

Behandling med regorafinib fås som tabletter. Dosis til en voksen er 160 mg (4 tabletter) 1 gang dagligt i 3 uger efterfulgt af 1 uges pause. Man kan fortsætte med denne 4 ugers behandlingscyklus, så længe man har fordel af den og ikke har for mange bivirkninger. Lægen måler behandlingens effekt ved hjælp af CT-scanninger og blodprøver.

Bivirkninger ved regorafinib kan være mere udtalte end for imatinib og sunitinib. Bivirkningerne kan være:

  • Feber, Kraftesløshed
  • Nedsat appetit
  • Træthed
  • Vægttab
  • Diarré
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Hududslæt
  • Hæshed

Der kan også være andre mindre hyppige bivirkninger for eksempel led eller muskelstivhed. Bivirkningerne kan afhænge af, hvor stor en dosis man får.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Regorafenib (Stivarga®) 

Andre behandlingsmuligheder

Der findes flere behandlingsmuligheder i tilfælde af forværring af GIST. Der sker hele tiden udvikling, så det vil ofte være meget individuelt, hvilken medicin man kan få tilbudt efter man har fået standardbehandlingerne. Lægen på sarkomcentret vil drøfte det med dig.

DSG - Dansk Sarkom Gruppe optimerer behandlingen

I Danmark koordineres behandlingen af sarkomer af Dansk Sarkom Gruppe (DSG). Det er en sammenslutning af danske læger med særlig viden om sarkomer. DSG sikrer, at diagnostik og behandling bliver varetaget af multidisciplinære team. DSG følger også de seneste internationale resultater og inddrager dem i behandlingen af sarkomer i Danmark.

Danmark koordinerer sarkombehandling med den skandinaviske sarkomgruppe SSG og den europæiske cancerorganisation EORTC. Herudover samarbejder de danske afdelinger med en række andre internationale grupper, således at patienter så vidt muligt kan få mulighed for at indgå i internationale multicenter undersøgelser.


Læs mere:

Behandling af GIST (oversigt)

Læs alt om GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)

GIST - forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Til pårørende

Gode råd til at håndtere livet som pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende