Gå til sygdomsliste

Om GIST

GIST er en forkortelse for GastroIntestinal Stromal Tumor, der er en særlig type bløddelssarkom i mave-tarmsystemet.

GIST er en undergruppe af sygdomsgruppen bløddelssarkomer. GIST kan sidde overalt i mave-tarmkanalen (spiserør, mavesæk, tyndtarm eller tyktarm).

GIST opstår hyppigst i mavesækken (40-60 pct. af tilfældene) og dernæst i tyndtarmen (30-40 pct. af tilfældene).

GIST hører til gruppen af bløddelssarkomer

GIST hører til den type kræftsygdomme, som hedder bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer er en sjælden gruppe af kræftsygdomme, der udgår fra kroppens bløde støttevæv (bindevæv, muskler, sener, ledkapsler, fedtvæv, blodkar, lymfekar og perifere nerveskeder).

GIST opstår fra de såkaldte pacemakerceller i tarmen, der kaldes Cajal-celler. Det er pacemakercellerne, der regulerer mavetarmkanalens peristalske bevægelser, det vil sige de bevægelser, som leder den fordøjede føde gennem tarmen.

GIST udgør mellem 15-30 pct. af alle bløddelssarkomer. Sygdommen opfører sig forskelligt fra andre typer sarkomer og behandles anderledes.

GIST kan sprede sig, hovedsageligt til leveren og bughinden, men spreder sig sjældent uden for bughulen.

Kendetegn for GIST er en særlig gen-ændring

Sygdommen GIST er kendetegnet ved at have en særlig ændring i et bestemt gen - et såkaldt kræftgen (onkogen) kaldet c-KIT.

Cirka 95 pct. af alle GIST kræftceller har mutationer i c-KIT genet. Men mutationen findes kun i kræftcellerne, ikke i kroppens øvrige celler. c-KIT genet koder for et enzym, tyrosinkinase, som øger væksten af kræftcellerne.


Læs alt om GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)

GIST - forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Til pårørende

Gode råd til at håndtere livet som pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende