- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Bivirkninger og senfølger
Facebook
Twitter
LinkedIn- Behandling og evnen til at få børn
- Blodpropper
- Diarré og tarmproblemer
- Dumping syndrom
- Forstoppelse
- Føleforstyrrelser
- Halsbrand
- Hårtab
- Kemohjerne
- Kvalme og opkastning
- Lymfødem
- Mundtørhed og synkebesvær
- Nedbrydning af kæbe
- Nedsat appetit og vægttab
- Seksuelle problemer
- Smagsforandringer
- Sår og betændelse i munden
- Testosteronmangel (mænd)
- Tidlig overgangsalder (kvinder)
- Træthed og søvnløshed
- Vægtstigning
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
-
Hjælp og viden
Bivirkninger og senfølger
Hvad skyldes de, og hvad kan der gøres ved dem?
Senfølgerforeningens film om senfølger
Senfølgerforeningen har lavet en serie film om livet med senfølger efter kræft. Her kan du se alle filmene:
Gode råd mod diarré og tarmproblemer
Læs her, hvorfor man får diarré, og hvad du kan gøre ved problemet.
Hvis evnen til at få børn påvirkes
Hvis du skal i behandling for kræft og gerne vil bevare muligheden for at få børn efter behandlingen, er det vigtigt at deponere sæd, æg eller æggestokke.
Tarmen arbejder hurtigere efter operation i mavesæk
Hvis du er blevet opereret i mavesækken eller fået fjernet den, kan du opleve et særligt ubehag under og efter måltider.
Gode råd ved forstoppelse
Ved forstoppelse er det godt at røre sig og at spise på en bestemt måde. Læs mere her:
Føleforstyrrelser: Når nerverne beskadiges
Nogle typer kemoterapi kan give skader på nervebanerne. Det kan være ændret følesans i fingre og tæer, men også invaliderende gangbesvær.
Halsbrand, sure opstød og svien i maven
Nogle kræftpatienter oplever halsbrand, sure opstød eller svien i maven. Læs her om, hvad du selv kan gøre ved problemerne.
Mange kræftpatienter oplever hårtab
Hårtab kan være en bivirkning ved kemoterapi, strålebehandling og antihormonbehandling. Her kan du læse mere om årsager til hårtab og om at leve med hårtab.
Nedsat koncentrationsevne og hukommelse ('kemohjerne')
Betegnelsen bruges af og til som betegnelse for en tilstand med nedsat koncentrationsevne og hukommelse, som nogle patienter oplever i forbindelse med kræftbehandlingen.
Kvalme og opkastning i forbindelse med kræft
Mange oplever kvalme i forbindelse med kræftsygdommen og -behandlingen. Man taler om både akut kvalme, senkvalme og forventningskvalme. Læs her om gode råd ved kvalme.
Lymfødem er en kronisk hævelse i arm eller ben
Lymfødem skyldes en ophobning af lymfevæske mellem cellerne i en del af kroppen. Det kan opstå, fordi lymfesystemet er blevet beskadiget, f.eks. efter en operation eller strålebehandling for kræft. Behandlingen er først og fremmest af livslang kompressionsbehandling.
Mundtørhed og problemer med at synke maden
Mundtørhed opstår, når spytkirtlernes funktion er helt eller delvist nedsat, eller når mundslimhinden er påvirket af medicin og anden behandling. Få gode råd til problemerne her:
Hvis du taber dig
Det kan være en hjælp at vælge fødevarer med et højt indhold af energi og protein, uden at du samtidig behøver at øge mængden af den mad, du spiser.
Sår, svamp og betændelse i mundslimhinden
Problemerne kan opstå som følge af kræftbehandling, men også fordi man får for lidt mad og drikke. Få gode råd her:
Hvis du lider af smagsforandringer
Smagsforandringer skyldes ofte kræftbehandlingen, men kan også komme pga. anden medicinbrug, eller fordi man lider af svamp i munden. Læs her, hvad du selv kan gøre, hvis du lider af smagsforandringer.
Kvinder og tidlig overgangsalder
Når koncentrationen af kønshormon nedsættes, går kvinder i overgangsalder. De kan få symptomer som f.eks. hedeture, blødningsforstyrrelser, nedsat sexlyst og tørhed i skeden.
Mænd og testosteronmangel
Når koncentrationen af kønshormon nedsættes, kan mænd få hormonelle senfølger. Det kan være hedeture, nedsat sexlyst og nedsat evne til at få rejsning.
Mød andre med senfølger
Du kan møde andre, der også har senfølger efter en kræftsygdom:
At tage på i vægt under og efter behandling
Nogle kræftpatienter tager på i vægt under og efter deres behandling. Her kan du læse om, hvad du selv kan gøre ved problemer med vægtstigning.
Træthed (fatigue) og søvnløshed
Træthed (fatigue) og søvnløshed kan skyldes selve sygdommen, bivirkninger af behandlingen eller uheldige søvnvaner. Se hvad du selv kan gøre for at få en bedre søvn:
Blodpropper: Kræftsygdom og -behandling kan øge risikoen
Kræftpatienter har en let øget risiko for at få blodpropper i de dybe vener i kroppen (dyb venetrombose).
Seksuelle problemer
Bekymringer om kræftsygdommen kan betyde mindre overskud til sex. Behandlingen kan også give gener, som kan gøre det svært at gennemføre samleje eller anden seksuel aktivitet.
Nedbrydning af kæben
Hvis man får knoglestyrkende medicin med bisfosfonater eller antistoffet denosumab enten som behandling af knogleskørhed eller ved behandling af knoglemetastaser, har man en øget risiko for at udvikle såkaldt ’død kæbe’: