Dumping syndrom

Tarmen udspiles og arbejder hurtigere

Normalt passerer maden fra mavesækken til tarmen i små mængder ad gangen, men efter en operation af mavesækken bliver maden sendt direkte og hurtigere ud i tarmen. Det kaldes dumping, og det gør, at sukkerkoncentrationen i tarmen bliver højere end normalt.

Den høje sukkerkoncentration trækker væske ind i tarmen, så tarmen bliver udspilet og arbejder hurtigere. Du mærker især til det, når du har spist sukkerholdigt mad.

Ved at spise anderledes kan symptomerne ofte mindskes

Symptomerne er alment ubehag, kvalme, opkast, oppustethed, mavekrampe, diarré, og træthed. Svedtendens, hjertebanken og svimmelhed er også symptomer på dumping syndrom, som kan opstå i op til 1-3 timer efter et måltid. Symptomerne forsvinder som regel igen af sig selv efter et stykke tid.

Du kan ofte mindske ubehag og gener ved at ændre på dine mad- og spisevaner.

Kostråd ved dumping (antidumping-diæt):

• Spis 6-8 små måltider om dagen
• Spis langsomt og tyg maden grundigt
• Sid op, når du spiser – du kan ligge ned efter måltidet, hvis du har behov for det
• Begræns eller udelad sukker og sukkerholdige fødevarer - særligt i flydende form. F.eks. sodavand, saftevand, juice, milkshake, slik, chokolade, is, kager, honning, marmelade, frugtgrød og frugtsupper
• Det er individuelt, om man kan tåle at drikke og spise mælk og mælkeprodukter. Nogle tåler f.eks. ikke at drikke mælk, men tåler at spise surmælksprodukter. Vælg produkter uden tilsat sukker
• Undgå at drikke til måltiderne – drik gerne en halv time før og efter måltidet 

Spis gerne:

• Fuldkorn, pasta, kartofler, ris, grøntsager, frugt og bær (kulhydrater)
• Kød, fisk, fjerkræ, æg og bønner/linser (protein)
• Smør, olie, fede oste, mayonnaise og alle slags nødder og kerner (fedt)

Det er godt at spise fedtholdigt, hvis du oplever dumping. Det er også godt at spise mere fedt og protein, hvis du har tabt dig eller er i risiko for at tabe dig.

Tal med en diætist

Hvis du har nedsat appetit og eller har tabt dig, er det vigtigt at tale med din læge/sygeplejerske om, hvad du kan gøre. På nogle sygehuse er der tilknyttet en diætist, som kan hjælpe. I de fleste kommuner har du mulighed for at blive henvist til en klinisk diætist. Spørg din kommune eller praktiserende læge om mulighederne.

På Sundhed.dk kan du se, hvad din kommune kan tilbyde i eller efter et kræftforløb (bl.a. kostvejledning).