Gå til sygdomsliste

Forbered samtalen med børnene

Børn har brug for at få at vide, hvis mor eller far har fået kræft. Det kan være en god idé at forberede sig lidt på samtalen, så I er enige om, hvad børnene skal have at vide på nuværende tidspunkt.

Hvis du har hjemmeboende børn, er det vigtigt for børnenes tryghed og trivsel, at du eller I som forældre fortæller børnene om situationen.

Børn kan mærke, når stemningen ændrer sig, og de kan bruge meget energi på at forestille sig, hvad der kan være galt. Derfor er det en god idé, at du hurtigst muligt fortæller børnene, at du har fået kræft.

Her kan du læse om, hvordan man kan forberede samtalen med børnene.

Forslag til, hvad du kan sige

Vi ved fra andre forældre, at man kan føle sig usikker på, hvad man skal sige til sine børn. Derfor kommer vi her i teksten med konkrete forslag til nogle sætninger, man kan bruge, når man skal tale med sine børn.

Det er vendinger, som andre patienter og pårørende har brugt til at tale med deres børn, og som de har haft gode erfaringer med.

Måske passer de formuleringer, vi foreslår, ikke rigtigt til dig og jeres familie, men så kan du tilrette det, så det falder naturligt for dig.

Når du skal tale med dine børn om sygdommen, kan det være en god idé at

  • Give dig lidt tid til dine egne reaktioner, inden du taler med børnene
  • Forberede snakken med børnene
  • Fortælle det samtidig til alle børn, og gerne når I alligevel er samlet
  • Lægge op til, at børnene kan stille spørgsmål og give plads til deres reaktioner
  • Kun at fortælle det, du ved på nuværende tidspunkt
  • Spørge børnene, hvad de kender til kræft, og hvad de tænker

Giv dig tid til dine egne reaktioner

Lige når man har fået at vide, man har kræft, er de fleste meget rystede og chokerede.

For nogle vil det være rart at have lidt tid alene eller sammen med sin partner, inden man taler med børnene. Her kan man få tid til selv at reagere på den nye situation uden at skulle tage hensyn til børnene.

Vent ikke for længe

Du skal ikke vente for længe med at sige noget, for børn er meget følsomme for stemninger og mærker hurtigt, hvis noget er forandret, og nogen er ked af det.

Hvis børnene ikke får en forklaring fra de voksne, kan de selv fantasere sig til en forkert forklaring, eller måske tænker de, at det er deres skyld, at du er ked af det.

Måske kan bedsteforældrene hente børnene og hygge med dem den første aften, eller børnene kan måske komme hjem til nogle venner, så du får plads til dine egne reaktioner og følelser. Det kan give mere overskud og plads til børnenes reaktion, når du fortæller dem om sygdommen.

Andre har mest brug for at være sammen med børnene i denne situation, og for dem vil det føles mest rigtigt at samle børnene så hurtigt som muligt.

Forbered hvad du vil sige

Det er en god idé, at du forbereder dig på, hvad du vil sige til børnene, gerne i form af nogle helt konkrete sætninger. Hvis du har en partner, kan I evt. aftale det sammen, så I har talt om, hvad I synes er vigtigt at sige til børnene.

Nogle gange er forældrene ikke helt enige om, hvor meget børnene skal have at vide. Den ene tænker, at det er vigtigt at være åben, mens den anden tænker, at børnene skal beskyttes og ikke have så meget at vide.

Hvis I har forskellige overbevisninger om, hvad der er bedst at gøre, kan det være rart på forhånd at få snakket sammen. Så kan I finde ud af, hvorfor I har de forskellige forestillinger og finde frem til et kompromis om, hvad der er vigtigt, at børnene får at vide på nuværende tidspunkt.

Håb er vigtigt - og det er i orden at være ked af det

Angsten for at dø fra sine børn fylder meget hos de fleste kræftpatienter, der er forældre, også selvom der er gode helbredelsesmuligheder.

Det er vigtigt at huske, at rigtig mange bliver raske igen, og det betyder meget både for en selv og for børnene, at man i ord og handling viser håb, når man skal fortælle sine børn, at man har fået kræft.

Det gør ikke noget, at man bliver ked af det og måske begynder at græde. Det viser børnene, at følelser ikke er farlige: Det er naturligt og i orden at reagere.

Hvis du ved, at du nok kommer til at græde, kan det være en god idé at forberede, hvad du kan sige til børnene om det, især hvis de ikke er vant til at se dig græde.

Det er i orden at være ked af det

Hvis du græder, når du taler med børnene, kan du f.eks. sige til de mindre børn:

- Jeg er ked af det, fordi den her dumme sygdom kommer til at gøre mig rigtig træt. Så jeg kommer måske til at ligge rigtig meget på sofaen, så vi ikke kan lege/lave mad/spille fodbold (eller hvad I nu plejer) i et stykke tid.

Til de lidt større børn kan forklaringen måske være:

- Jeg er ked af det, fordi den behandling, jeg skal igennem, godt kan være barsk. Jeg kommer til at være rigtig træt, så jeg ikke kan være den mor/far, jeg gerne vil være.

- Jeg er ked af det, fordi den her dumme sygdom kommer til at påvirke os alle. Jeg ville ønske, vi ikke skulle gennem det her

Forbered dig på at svare på spørgsmål

Børn tænker ofte på, hvad forandringer vil betyde for dem selv. De vil måske spørge, om I så ikke kommer på sommerferie? Eller hvad med julen? Eller kan klassen så ikke komme til min fødselsdag?

Børn er også optaget af den nære hverdag og vil måske tænke på, hvem der så skal hjælpe dem med deres daglige gøremål. Hvem laver så mad? Følger dem i børnehave? Hjælper med lektierne? Kører til fodbold?

Mand sidder med sit et-årige barn

Svære spørgsmål og forslag til svar

Børnene kan også finde på at stille nogle spørgsmål, som kan være meget svære at svare på, måske fordi man bliver ked af det. Det kan være en hjælp at have forberedt nogle svar, som passer til dig, familien og situationen. 

Det er vigtigt for jer alle, at svaret rummer håb og samtidig er korrekt er forhold til, hvad der skal ske i den nærmeste fremtid. Børnene skal vide, at de kan stole på dig, men de magter ikke for mange informationer på en gang.

I langt de fleste tilfælde vil der være behandlingsmuligheder, når man får konstateret kræft. Selv hvis sygdommen er så udbredt, når diagnosen stilles, at lægerne tilbyder livsforlængende behandling, er det vigtigt at huske, at man kan leve længe med uhelbredelig kræft, og man kan også være heldig, at der kommer nye behandlingsmetoder.

Det er vigtigt i dine informationer til dit barn har fokus på håb og de behandlingsmuligheder, der er her og nu, så du ikke skaber unødvendig angst hos barnet.

Spørgsmål om død

Mange børn har hørt om kræft, fordi de kender nogen, der er døde af sygdommen. Derfor spørger børnene måske, om du dør af sygdommen.

Eksempler på svar kunne være:

- Det er en sygdom, man godt kan dø af, men jeg skal have en behandling, som jeg regner med vil fjerne kræften.

- Det har jeg ikke tænkt mig. Og jeg tager imod al den behandling, jeg kan få, for at kunne blive rask.

- Der findes mange forskellige slags kræft, og den som bedstefar døde af, er en anden slags. Jeg tror på, at lægerne kan behandle sygdommen, så jeg bliver rask igen.

- Der findes mere end 100 forskellige kræftsygdomme, der udvikler sig meget forskelligt, så selvom du har hørt om nogle, der er døde af sygdommen, så har jeg en anden kræftsygdom og lægerne kan tilbyde meget behandling.

Hvis du er alene med børnene

Hvis du er alene med børnene, vil de måske spørge, hvor de skal være, når du er på hospitalet?

Måske kan den anden forælder træde til, eller I har måske nogle nære venner eller familie, som I kan trække på.

Især hvis det er større børn, kan det være en god idé at spørge børnene selv, hvad de selv kunne forestille sig. Det er rart at have følelsen af at have indflydelse på sin egen situation.

Børnene kan også være optagede af, hvor de skal bo, hvis du skulle dø af sygdommen.

Det kan være, at du allerede fra børnene var små har lavet en aftale med nogle andre om, at børnene skal fortsætte deres barndom der, hvis der skulle ske dig noget. Hvis du allerede har gjort det, kan du give børnene et klart svar om, at ’de skal bo hos moster Anna’.

Hvis du er alene med børnene, kan de måske også spørge om, hvor de skal bo, hvis du dør.

Et svar kunne være:

- Lige nu tænker jeg bestemt ikke, at jeg skal dø af sygdommen. Hvis der sker det, at sygdommen udvikler sig, og lægerne kan se, at jeg kommer til at dø af det, så skal vi selvfølgelig have en plan for, hvor du skal bo. Jeg skal nok fortælle dig det, hvis sygdommen udvikler sig på den måde.

Bøger som inspiration eller støtte

Når man skal fortælle mindre børn om sygdommen og behandlingen, fungerer det godt for nogle at bruge en bog som udgangspunkt.

Mange har glæde af bogen ’Kemo-manden Kasper’, der i børnehøjde fortæller om sygdommen og behandling med kemoterapi. I bogen er det et barn, der er syg, og derfor kan det være en idé at bruge den som inspiration og evt. lave om på historien, så det handler om en voksen.

Også bogen ’Hvornår kommer du hjem, mor’, af Katrine Kirk kan være god til at fortælle om sygdommen og behandlingen. Bogen er en fortælling om 3-årige Kasper og hans mor, der har fået kræft.

Bogen Den dag min mor fik kræft, af Line Thoft Carlsen, fortæller Rasmus på ni år om hverdagen i familien og om de forandringer, hans mors sygdom medførte.

Bogen ’Det er ok at være ked af det’ handler om, at det er vigtigt at give udtryk for sine følelser. Den er delt i tre fortællinger og anbefales fra fem år.

Her kan du få fat i bøgerne:

På cancer.dk kan du finde omtale af børnebøger om kræft. Du kan også finde bøgerne på dit lokale bibliotek:

Børnebøger om kræft

www.bibliotek.dk

Læs mere:

Samtalen med børnene om kræftsygdommen

 
Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Hvis du er lærer, pædagog eller sundhedsprofessionel

Find viden og gode råd til, hvordan du kan hjælpe børn, der mister en nær pårørende eller oplever alvorlig sygdom i familien.

Projekt OmSorg