Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Samtalen med børnene om kræftsygdommen
Når man har fået kræft og skal fortælle sine børn om sygdommen, kan man føle sig usikker på, hvordan man skal gøre det. Her får du råd og forslag til, hvordan du kan fortælle dine børn om sygdommen.
Hvis du har fået kræft og har hjemmeboende børn, har de brug for at få at vide, hvad der sker, og hvorfor mor og far måske er kede af det.
Børn skal have det at vide på samme tid
Hvis der er flere børn i familien, er det bedst at fortælle om sygdommen, mens alle er samlet, hvis det er muligt.
Hvis du har både store og små børn
Hvis der er stor aldersforskel på dine børn, må du bruge den første samtale til at sige det, som alle børnene kan forstå.
Hvis du f.eks. både har en 3-årig og en 13-årig, er der stor forskel på deres behov, og så du må følge snakken op med en uddybende snak med den store.
Det gælder både, hvis det er jeres fælles børn, og hvis I har delebørn.
Der er flere grunde til, at det har betydning, at I er samlet.
Det er godt at være sikker på, at børnene har fået den samme information, og at de har hørt hinandens spørgsmål og de svar, de har fået.
Det er også vigtigt, at de får det at vide af jer selv og ikke f.eks. af de andre børn.
Børnene oplever på den måde, at de er med i familiens fællesskab og ikke først bliver inddraget, efter de andre i familien ved det.
Forklar hvorfor, hvis det ikke var muligt at samle børnene
Hvis det ikke er muligt at samle alle, må du fortælle barnet, hvorfor det er sådan. Du må lægge vægt på, at du allerhelst ville have haft, at alle havde været samlet. Sig også at han eller hun selvfølgelig får at vide, når I ved mere - ligesom de andre børn også får det at vide.
Det kan også være en god idé, hvis du fortæller lidt om de andre børns reaktioner, hvad de spurgte om, og hvilke svar de fik.
Fortæl det, når I alligevel er samlet
Børnene kan opleve det mindre dramatisk, hvis I fortæller børnene om sygdommen, når I alligevel er samlet, f.eks. ved aftensmaden, hvis du har større børn, eller om eftermiddagen i weekenden. Det bedste vil være, hvis samtalen foregår på et tidspunkt, hvor der er lang tid til sengetid, så barnet kan nå at forholde sig lidt til den nye information.
Børnenes forståelse
Tænk gerne i, hvad barnet kan forstå, når I skal tale sammen.
Mindre børn har f.eks. svært ved at forstå, at man kan se rask ud og alligevel være syg.
Tiden kan også være svær for et mindre barn at forstå. Hvor meget er f.eks. en måned eller et halvt år?
Det er også rart for alle, at snakken foregår hjemme i trygge omgivelser.
Det er godt, hvis I har god tid, så I ikke bliver afbrudt, inden I er færdige med at tale.
Information fordøjes lidt ad gangen
Det er godt at huske, at især mindre børn ofte skal have information i små bidder. Børn 'går ind og ud af problemet'. De har sjældent brug for lange samtaler. De taler måske pludseligt om noget helt andet, eller måske går de ud og leger, inden du synes, I blev færdige. Så kan du f.eks. sige: - Nu tror jeg, vi har talt nok om min sygdom. Vi kan snakke mere om det en anden dag.
Barnet skal have mulighed for at vende tilbage for at høre mere: De spørger, får svar og vender så tilbage til legen igen.
Spørg løbende hvordan børnene har det med den nye situation, og om der er dukket spørgsmål op, de gerne vil have svar på.
Hvis du har fået kræft og har hjemmeboende børn, har de brug for at få at vide, hvad der sker, og hvorfor mor og far måske er kede af det.
Spørg til, hvad børnene ved og tænker om kræft
Når du fortæller børnene om sygdommen, kan du prøve at finde ud af, hvad de allerede ved om kræft.
Måske ved de slet ikke noget om kræft, eller måske har de kendt en, der døde af kræft. Det, børnene ved om kræft på forhånd, har betydning for, hvad de tænker og måske bekymrer sig om.
Det er godt for børnene, at der bliver givet plads til, at de får svar på det, de tænker på eller gerne vil spørge om. Børn kan klare meget, når de oplever, at der både er plads til deres bekymring, undren og glæder.
Hvis du spørger, hvad børnene tænker om det, du fortæller, er det ikke sikkert, de rigtigt kan svare. Måske siger de bare: det ved jeg ikke. Men hvis de kan give udtryk for, hvad de tænker, kan du blive klogere på, hvad der rører sig i børnene og baggrunden for deres spørgsmål.
Nogle gange kan det være en hjælp for børnene, at du siger højt, hvad du tror, de kan komme til at tænke på. På den måde kan du hjælpe børnene ved at "låne" dem dine ord.
Selv om de ikke kan svare på, hvad de tænker, viser du med spørgsmålet, at du er interesseret og gerne vil høre om, hvad barnet tænker. Det kan give barnet mod på at vende tilbage en anden dag med et svar eller med nye spørgsmål.
Forslag til ting du kan sige, når du skal fortælle, du er syg
Indledende
Du kan f.eks. indlede med at sige:
- Jeg skal fortælle jer noget, der vil komme til at påvirke vores hverdag i noget tid.
Jeg har fået en sygdom, der hedder kræft. Kræft er mange forskellige sygdomme, og den kræft, jeg har fået, sidder i XXX.
Fortæl, hvad der sker nu
Fortæl også så konkret som muligt, hvad der skal ske nu. Hvornår er næste undersøgelse? Hvis du ved noget om behandlingen, kan du også fortælle om den.
Spørg, hvad børnene tænker
Spørg børnene, hvad de tænker om det, I snakker om. F.eks.:
- Hvad tænker du/I om det, jeg siger?
Hvis du er ked af det og græder
Du kan f.eks. sige:
- Jeg er ked af, at jeg har fået den her dumme sygdom, så det kan godt være, jeg kommer til at græde. Men det er helt OK at græde, når man er ked af det.
Læg op til åbenhed: Det er i orden at spørge
Du kan sige til børnene, at de måske har nogle flere spørgsmål, når der er gået lidt tid, og de har tænkt over det, de har fået at vide om sygdommen. Det er helt i orden at komme og spørge.
Måske kan du også fortælle dem, at man nogle gange kan forestille sig skræmmende ting, der ikke stemmer med virkeligheden. Derfor vil du helst have, at de kommer og fortæller dig, hvis de går med spørgsmål og tanker, der gør dem kede af det, så I kan snakke om det sammen.
Det kan være en god idé, at du selv tager fat i børnene enkeltvis f.eks. dagen efter for at høre, hvad de tænker, og om der var noget, de ikke fik spurgt om.
Sig, at børnene godt må spørge
Det kan være en god idé f.eks. at sige:
- Her i familien er det i orden at spørge om alt. Hvis jeg kan svare på det, vil jeg gøre det. Måske ved jeg ikke lige, hvad jeg skal svare, men så skal jeg nok sige det. Det kan være, jeg lige skal tænke over det, eller måske skal jeg spørge nogle andre. Men så skal jeg nok vende tilbage og give dig svar på dine spørgsmål.
Sig ikke mere, end du ved nu
Når hele situationen endnu er ny, kan det være svært at vide eller forestille sig, hvad det indebærer. Det er vigtigt kun at sige, hvad du helt konkret ved nu: F.eks. hvornår næste undersøgelse eller første behandling er.
Hvad der sker derefter, må du fortælle, når du ved det. Det er nemmest at være klar og tydelig overfor børnene, når det bygger på faktuel viden.
Tingene kan ændre sig undervejs, og der kan måske komme nye undersøgelser eller behandlinger, du ikke kender på nuværende tidspunkt. Det er vigtigt, at børnene også ved det, og så samtidig sige, at du vil fortælle det, når du ved mere.
Sig, når der er noget nyt, så børnene ikke selv opdager det
Det giver børnene tryghed, når du tager ansvaret for informationen og fortæller dem, hvis der sker noget nyt, eller hvis situationen ændrer sig. Hvis de ved, de får besked, når der er noget nyt, skal de ikke selv gå og lede efter tegn på, at noget har ændret sig.
Du kan f.eks. sige:
- Jeg skal nok sige til, når der er noget nyt, så det skal du ikke tænke på.
Kræftbehandlingen kan være hård, du kan se mere træt ud, miste håret eller tabe dig. Det er vigtigt, at barnet forstår, at det er en del af behandlingen og ikke et udtryk for, at du er blevet mere syg.
Fortæl om sygdommen, også hvis du ikke bor sammen med børnene
Hvis du er skilt og ikke bor sammen med børnene til daglig, har børnene ligeså meget brug for, at du fortæller om sygdommen. De har også brug for at vide, at du nok skal fortælle dem det, når du ved mere, eller hvis situationen ændrer sig.
Selv om man ikke bor sammen, vil tanker om mors eller fars sygdom fylde hos børnene.
Børn har brug for at være trygge ved, at 'der er styr på det', også når I ikke er sammen, og at de ikke behøver at gå at tænke på, hvordan mor eller far har det hele tiden.
Forbered samtalen med børnene
Det kan være en god idé at forberede samtalen med børnene, så du og din partner har overvejet, hvad og hvor meget børnene skal have at vide. Det kan også være rart at have forberedt sig på, hvad man skal svare på børnenes spørgsmål.
Du kan få specifik vejledning hos Kræftlinjen
Vær opmærksom på, at rådene på disse sider er generelle. Måske de ikke lige præcis passer til dit barns alder og udvikling eller til relationen i jeres familie. Du er velkommen til at ringe til Kræftlinjen på 80 30 10 30, hvis du har brug for specifik vejledning.
