Søskende til børn med kræft

Fortæl søskende om sygdom og behandling

Søskende kan være bekymrede og ængstelige for deres syge bror eller søster, og de har behov for at blive informeret om, hvad der sker, så de ikke selv finder på forklaringer eller får noget forkert at vide fra andre.

Det er ikke alle børn, som selv kommer og spørger til kræftsygdommen og behandlingen. Nogle børn vil ikke belaste forældrene med spørgsmål og gøre dem (mere) kede af det, og nogle kan være bekymrede for, hvilke svar de får.

Fortæl søskende det, du ved om situationen, og om den behandling barnet skal igennem her og nu. Hvis barnet stiller spørgsmål om noget, du ikke ved, så kan du f.eks. sige: - ’Det ved jeg ikke, men du får besked, lige så snart jeg ved mere.

Mange børn kan have svært ved at klare store mængder information på én gang, så det kan være en god idé at fordele det i mindre portioner.

Læs mere om, hvor meget børn skal vide om sygdom og behandling. Siden er skrevet til forældre, der har kræft, men beskriver generelt, hvordan man kan tale med børn om kræft:

Hvad skal børn vide om sygdom og behandling

På cancer.dk/skole - vores site til skoleelever, der skal skrive opgave - kan du sammen med dine større børn læse om, hvad kræft er:

Hvad er kræft?

Idéer til hvordan du kan tale med dit raske barn om sygdommen

Det er vigtigt at vise dit raske barn, at der mulighed for at tale om tanker om bror eller søsters kræftsygdom. Prøv at finde tid til at tale med dit raske barn, så han eller hun kan stille spørgsmål.

Det vigtige er ikke, at du kan svare på alt, men i stedet at du giver barnet muligheden for og følelsen af, at det kan spørge om alt.

Når du taler med dit raske barn om situationen, kan du f.eks. stille spørgsmål som (udvælg dem, som giver mening i jeres situation):

• Hvad lagde du mest mærke til, da vi var på sygehuset? 
• Tænker du ind i mellem på alt det der sker med din bror/søster? Er der nogle tidspunkter, hvor du tænker særlig meget på det? Og hvad tænker du mest på?
• Hvad er mest forandret, synes du?
• Måske har du lagt mærke til, at vi hurtigere bliver sure eller kede af det? Det betyder ikke, at vi er sure på dig. Bliver du også hurtigere sur eller ked af det for tiden?
• Har du lagt mærke til, at vi nogle gange bliver kede af det og græder? Du skal vide, at selvom vi nogle gange er kede af det, så skal vi nok få det godt igen 
• Kender du det, at når man har grædt, så er det som om, det letter lidt bagefter? Sådan har jeg det. Og jeg har også nogen, der trøster mig (nævn eksempler på voksne, der kan trøste dig)

Det er ikke sikkert, at dit barn har lyst til at tale om sygdommen. Du kan vende tilbage til barnet en anden dag, hvis du kan mærke, at barnet ikke er parat til at tale med dig.

Du kan f.eks. sige: - ’Det virker ikke, som om du har lyst til at tale om det lige nu, er det rigtigt?’, -’Så spørger jeg dig igen på et andet tidspunkt, for jeg vil rigtig gerne vide lidt om, hvordan du har det’.

Inddrag det raske barn og forbered på ændringer

Det er vigtigt, at søskende til syge børn inddrages i forløbet, så de ikke føler sig tilsidesat eller i vejen. Du kan inddrage det raske barn ved f.eks. at:

• Aftale med det raske barn, at det får besked, hvis der sker ændringer i brorens eller søsterens sygdomsforløb. På den måde kan det være nemmere for barnet at holde pause fra tanker om sygdommen i skolen og i fritiden
• Tale med barnet om, hvor ofte det gerne vil med på hospitalet. Det kan føles rart for barnet at blive spurgt og være inddraget i planlægningen
• Tage barnet med på hospitalet, så han eller hun ved, hvordan der ser ud, og hvad der foregår
• Give barnet mindre opgaver i forbindelse med plejen af den syge søster eller bror. Det kan f.eks. være at hente noget at drikke eller at hjælpe med at hænge tegninger og breve op, som søsteren eller broren har fået
• Forberede det raske barn på, hvordan brorens/søsterens kræftsygdom får betydning for hverdagen

Det kan være, at de raske børn på et tidspunkt skal passes af bedsteforældrene over længere tid, eller at der ikke må komme gæster i hjemmet pga. risiko for smitte. Det er en god idé at forberede børnene på forandringer som disse.

Forsøg at sørge for alenetid med dit raske barn

Dit raske barn har en gang i mellem behov for tid alene med dig, hvor det mærker din opmærksomhed. Det kan være en god idé, at du hver uge afser tid til at lave noget sammen. Det kan f.eks. være at læse en bog, spille et spil eller lave mad sammen. Selve aktiviteten er ikke så vigtig - det er derimod barnets oplevelse af at have dit nærvær, der har størst betydning.

Behov for en så almindelig hverdag som mulig

Søskende til kræftramte børn har behov for at lege, være sammen med kammerater og have et liv, hvor det hele ikke drejer sig om at have en syg søster eller bror.

Du kan tale med barnet om, at det er godt ikke hele tiden at tænke på, at bror eller søster har kræft, og at det er vigtigt at lave hverdagsting. Den søskende, der har kræft vil måske også gerne høre om, hvad der sker på skolen, hvad der går i biografen, eller om hvordan det gik til spejder.

Hvis barnet f.eks. går til fritidsaktiviteter, er det en god idé at holde fast i disse. Måske I kan lave en aftale med andre forældre om at hente og bringe for en periode, hvis det er svært for jer at få logikken til at gå op.

Giv plads til hverdagen

Søskende til kræftramte børn har også en hverdag med skole/børnehave og fritidsaktiviteter at forholde sig til. Derfor kan de også være bekymrede over, eller være påvirkede af andre ting, end situationen med en kræftsyg bror eller søster. Måske bekymrer barnet sig primært om at komme med på fodboldholdet til næste kamp eller at bedsteveninden skal flytte skole.

Det er en god idé at skabe tid og rum til at lytte til det raske barn og forsøge at sætte jer ind i, hvad der bekymrer ham eller hende. Barnet har behov for at mærke, at I stadig er interesserede - også i det, der sker i hverdagslivet.

Søskende kan have skyldfølelse

Nogle børn kan tro, at de er skyld i deres søskendes sygdom. Nogle tror, at de kan komme til at gøre noget som forværrer situationen, eller at de kan gøre noget for at forhindre, at den bliver værre.

Det er vigtigt at være opmærksom på, om dit barn har den slags forestillinger, om det føler sig ansvarlig for brorens eller søsterens sygdom eller måske tror, at det selv eller andre i familien bliver syge. I så fald kan du hjælpe med at forklare og nuancere – og understrege, at dit raske barn ikke har hverken ansvar for eller indflydelse på, hvad der sker med selve kræftsygdommen. 

Søskende kan komme til at påtage sig for meget ansvar

Det sker ofte, at søskende tilsidesætter egne behov. De sørger for at være til så lidt besvær som muligt, fordi de ser, at forældrene har rigeligt at se til i den pressede situation. De finder det ikke passende at bede om opmærksomhed hos forældrene.

Nogle gange påtager de raske søskende sig mere ansar i familien, end de kan og bør klare. Det kan være en god idé at tage en snak med barnet om det. Du kan f.eks. sige:

- 'Det er dejligt at se, at du gerne vil hjælpe til herhjemme. Men husk, at du også skal have tid til at lege og lave sjove ting. Hvad siger du til at stå for f.eks. to ting herhjemme, og så får vi bedstemor og bedstefar til at hjælpe med resten?'

Søskende kan føle sig ensomme

De raske børn kan være tilbageholdende med at fortælle forældrene om deres bekymringer. Mange børn og unge kan derfor komme til at stå alene med deres tanker.

Det kan være en god idé, gerne en gang om  ugen, hvis det er muligt, at sætte sig med det raske barn og bede det om at fortælle om tre gode og tre dårlige/irriterende/dumme ting fra ugen, der er gået (eller noget andet, der passer til dig og dit barns relation).

På den måde fortæller man indirekte barnet, at det er i orden, at det gør sig forskellige tanker – også om andre ting, og man viser barnet, at man er parat til at lytte og forholde sig til deres hverdag.

Det er ikke altid, at man kan gøre noget ved barnets bekymringer, men barnet vil  føle sig mindre alene med tankerne, når  forældrene kender til dem.

Søskende kan være jaloux på det syge barn

Søskende kan være bekymrede for deres kræftsyge bror eller søster. Men hvis de gennem længere tid ser deres syge søster eller bror få familiens opmærksomhed og omsorg, kan det blive jaloux.

Nogle søskende kan ønske, at de selv var syge, så de også kunne få opmærksomhed. Andre kan tænke, at hvis bare deres bror eller søster døde, så ville hverdagen blive normal igen. Det er bare tanker, og et udtryk for, hvordan de har det – og altså ikke reelle ønsker. Der er helt normalt, og det bedste du kan gøre er at reagere roligt på den slags tanker. Hjælp dit barn med at ”oversætte”, hvad det handler om – og giv udtryk for, at du er glad for, at han eller hun fortæller dig om den slags svære tanker. Du kan også fortælle, at det er normalt, at kunne blive jaloux.

Søskendes reaktioner efter sygdomsforløbet

Både børn og voksne kan opleve reaktioner i tiden efter sygdomsforløbet. Mange kan beskrive, at følelsen af lettelse over at sygdomsforløbet er overstået kan være blandet med følelser af frygt, sårbarhed, irritabilitet m.m. Nogle børn reagerer først efter behandlingsforløbet, hvor de kan fornemme, at der er mere plads til det.

Nogle søskende får brug for mere nærhed og tryghed i perioden efter behandlingsforløbet er overstået. Det er helt almindeligt, og man skal endelig give børnene den nærhed, som de efterspørger i en periode. For de fleste børn aftager behovet, når der falder mere ro over familien, og hverdagens rutiner og gøremål er genetablerede.

Når barnet er rask igen - efterforløbet

Spørgemetode om svære tanker og følelser hos børn

Her finder du en spørgemetode, som du måske kan lade dig inspirere af, hvis det er svært at tale med dit barn om reaktioner, tanker og følelser:

Tal med barnet om reaktioner

Læs mere om børns reaktioner

Teksterne er skrevet om børn med kræftsyge forældre. Men du kan måske få idéer til, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du kan gøre for at hjælpe barnet:

Hvis barnet er overartigt og for ansvarligt

Hvis barnet er stille og indadvendt

Hvis barnet reagerer med vrede eller trods

Læs mere om at have en barn med kræft:

Hvis dit barn har kræft