Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Søskende til børn med kræft
Søskende til kræftsyge børn kan nemt blive overset, når hverdagen kommer til at dreje sig om en søsters eller brors sygdom og behandling. Her kan du læse om, hvordan du kan hjælpe de raske børn i familien, når bror eller søster har fået kræft.
Hvis et barn har fået kræft, påvirker det også de raske søskende, uanset deres alder. Børnenes kendte hverdag bliver ændret, og de skal i perioder undvære både deres bror eller søster og den forælder, der også er indlagt.
Søskende til kræftramte børn kan blive meget bekymrede for den syge bror eller søster, og de kan ofte mærke forældrenes utryghed. Børn kan også blive misundelige på broren eller søsteren, føle sig forskelsbehandlet og blive vrede over situationen.
Det er naturligt, at du som forælder vil bruge meget tid på dit syge barn, men måske vil det raske barn savne din opmærksomhed.
Søskende til kræftramte børn har behov for:
- At blive fortalt om sygdom, behandling og ændringer i hverdagen
- At vide, at de får det at vide, hvis der sker ændringer med sygdommen og behandlingen
- At vide, at det er i orden at stille spørgsmål
- At vide, at det er almindeligt at føle bekymring, jalousi og vrede
- Opmærksomhed fra deres forældre og andre voksne, f.eks. bedsteforældre, forældrenes netværk, børnenes netværk, pædagoger, lærere osv.
- Alenetid med forældrene
- At bevare en så normal hverdag som muligt med skole og fritidsaktiviteter
Fortæl søskende om sygdom og behandling
Søskende kan være bekymrede og ængstelige for deres syge bror eller søster, og de har behov for at blive informeret om sygdommen, så de ikke selv finder på forklaringer eller får noget forkert at vide fra andre.
Det er ikke alle børn, som selv kommer og spørger til sygdommen og behandlingen. Nogle børn vil ikke belaste forældrene med spørgsmål, og nogle kan være bekymrede for, hvilket svar de får.
Fortæl søskende det, du ved om sygdommen, og om den behandling barnet skal igennem her og nu. Hvis barnet stiller spørgsmål om noget, du ikke ved, så kan du f.eks. sige: - ’Det ved jeg ikke endnu, men du får besked, lige så snart jeg ved mere.’
Ikke alle børn kan klare store mængder information på en gang, så det kan nogle gange være en god idé at fordele det i mindre portioner.
Vi har talt med dem i det sprog, som de hver især havde. Den store pige har været meget spørgende, det har drengen ikke på samme måde. De har været sikre på, at de fik hele sandheden, og det har betydet meget for dem, har de sagt efterfølgende.
Mor til tre, heriblandt en pige med leukæmi
Sebastian Klein fortæller om behandling for kræft. Måske du kan bruge videoen til at tale med dit barn ud fra.
Læs mere om, hvor meget børn skal vide om sygdom og behandling. Siden er skrevet til forældre, der har kræft, men beskriver generelt, hvordan man kan tale med børn om kræft:
Hvad skal børn vide om sygdom og behandling
På cancer.dk/skole - vores site til skoleelever, der skal skrive opgave - kan du sammen med dine større børn læse om, hvad kræft er:
Tanker hos det raske barn kan være:
- Vil min bror dø af sygdommen? Hvad sker der med ham, hvis han dør?
- Får jeg også selv kræft?
- Hvad er kræft? Smitter det?
- Hvad er kemo- og strålebehandling?
- Hvorfor blev lige min bror syg?
- Kan min søster dø, mens jeg er i skole?
Idéer til hvordan du kan tale med dit raske barn om sygdommen
Det er vigtigt at vise dit raske barn, at der mulighed for at tale om dets tanker om bror eller søsters kræftsygdom. Prøv at skabe tid til at tale med dit raske barn, så han eller hun kan stille spørgsmål.
Det vigtige er ikke, at du kan svare på alt, men i stedet at du giver barnet muligheden for og følelsen af, at det kan spørge om alt.
Når du taler med dit raske barn om sygdommen, kan du f.eks. stille spørgsmål som (udvælg dem, som giver mening i jeres situation):
- Hvad lagde du mest mærke til, da vi var på sygehuset? Hvad var det bedste/værste?
- Hvornår tænker du på sygdommen? Tænker du på den, når du er i skole? Når du skal sove?
- Hvad tænker du mest på ved sygdommen/behandlingen?
- Har du lagt mærke til, at mor og far er lidt anderledes for tiden? Hvad er mest forandret, synes du?
- Måske har du lagt mærke til, at vi hurtigere bliver sure eller kede af det? Det betyder ikke, at vi er sure på dig. Bliver du også hurtigere sur/ked af det for tiden?
- Har du lagt mærke til, at vi nogle gange bliver kede af det og græder? Du må gerne kramme mig, når det sker, men hvis du hellere bare vil ind på værelset og lave noget andet, er det også okay.
- Kender du det, at når man har grædt, så er det som om, det letter lidt bagefter? Som om man får det lidt bedre igen? Sådan har jeg. Måske kan det hjælpe dig at tænke på, næste gang du ser mig græde?
Det er ikke sikkert, at dit barn har lyst til at tale om sygdommen. Du kan vende tilbage til barnet en anden dag, hvis du kan mærke, at barnet ikke er parat til at tale med dig.
Du kan f.eks. sige: - ’Det virker ikke, som om du har lyst til at tale om det lige nu, er det rigtigt?’, -’Så spørger jeg dig igen på et andet tidspunkt, for jeg vil rigtig gerne vide lidt om, hvordan du har det’.
Det er en god idé at tage det raske barn med på hospitalet, så det føler sig inddraget i det, der foregår der.
Inddrag det raske barn og forbered på ændringer
Det er vigtigt, at søskende til syge børn inddrages i forløbet, så de ikke føler sig tilsidesat eller i vejen. Du kan inddrage det raske barn ved f.eks. at:
- Aftale med det raske barn, at det får besked, hvis der sker ændringer med den syge. På den måde kan det være nemmere for barnet at holde pause fra tanker om sygdommen i skolen og i fritiden
- Tale med barnet om, hvor ofte det gerne vil med på børneafdelingen. Det kan føles rart for barnet at blive spurgt og være inddraget i planlægningen
- Tage barnet med på børneafdelingen, så han eller hun ved, hvordan hospitalet ser ud, og hvad der foregår
- Give barnet mindre opgaver i forbindelse med plejen af den syge søster eller bror. Det kan f.eks. være at smøre en mad eller at hjælpe med at hænge tegninger og breve op, som søsteren eller broren har fået
- Forberede det raske barn på, hvordan sygdommen og behandlingen får betydning for hverdagen
Det kan være, at de raske børn på et tidspunkt skal passes af bedsteforældrene over længere tid, eller at der ikke må komme gæster i hjemmet pga. risiko for smitte, der kan være til fare for den kræftramte søster eller bror. Det er en god idé at forberede børnene på forandringer som disse.
Forsøg at sørge for alenetid med dit raske barn
Dit raske barn har en gang i mellem behov for tid alene med dig, hvor det mærker din opmærksomhed. Det kan være en god idé, at du hver uge afser tid til at lave noget sammen, som barnet godt kan lide. Det kan f.eks. være at læse en bog, spille et spil eller bage en kage.
I kan lave en fælles kalender
I familier med større søskende kan det måske være en idé at lave en fælles kalender, hvor I skriver ind, hvornår den næste undersøgelse eller behandling er, og hvem af forældrene der er med på hospitalet. Så kan børnene altid kigge der.
I kan også skrive søskendetid ind i kalenderen. Så kan børnene hele tiden se, hvornår der er alenetid med mor eller far. Her er det vigtigt, at aftalerne om alenetid så også overholdes - ellers kan det opleves som et svigt for barnet.
Behov for en så almindelig hverdag som mulig
Søskende til kræftramte børn har behov for at lege, være sammen med kammerater og have et liv, hvor det hele ikke drejer sig om at have en syg søster eller bror.
Du kan tale med barnet om, at det er godt ikke at tænke på den syge bror eller søster hele tiden, og at det er vigtigt at lave hverdagsting. Den syge bror eller søster vil måske også gerne høre om, hvad der sker på skolen, hvad der går i biografen, eller om hvordan det gik til spejder.
Hvis barnet f.eks. går til fritidsaktiviteter, er det en god idé at holde fast i disse. Måske I kan lave en aftale med en af de andre forældre om at hente og bringe, hvis det er svært for dig at få tid til det.
Giv plads til hverdagen
Søskende til kræftramte børn har ofte en normal hverdag med skole/børnehave, fodboldtræning osv. Derfor er det vigtigt som forælder at huske på, at dit raske barn derfor også kan have mere hverdagsagtige problemer og bekymringer. Måske bekymrer barnet sig primært om at komme med på fodboldholdet til næste kamp eller at bedsteveninden skal flytte skole.
Selv om disse problemer kan synes små i forhold til dem, som I oplever hos det syge barn, er det væsentligt, at I gør alt, hvad I kan for at lytte til det raske barn og forsøge at sætte jer ind i, hvad der bekymrer ham/hende. Barnet har behov for at mærke, at I stadig er interesserede i hans/hendes liv – også selv om det er mere almindeligt og hverdagsagtigt.
Få hjælp af andre voksne nær barnet
For at tage hånd om raske søskende kan det være en god idé at lave aftaler med en, der står børnene nær (det kan f.eks. være bedsteforældre, en tante eller en god ven), om at tage sig særligt af de raske børn og være sammen med dem, når du ikke har tid.
Det kan f.eks. være at køre dem til deres fritidsaktiviteter eller forkæle dem ved at tage dem en tur i biografen.
Søskende kan have skyldfølelse
Nogle børn kan tro, at de er skyld i deres søskendes sygdom.
Det er vigtigt at være opmærksom på, om dit barn har forkerte forestillinger om sygdommen, om det føler sig ansvarlig for brorens eller søsterens sygdom eller måske tror, at det selv eller andre i familien bliver syge.
Søskende kan komme til at påtage sig for meget ansvar
Det sker ofte, at søskende tilsidesætter egne behov. De sørger for at være til så lidt besvær som muligt, fordi de ser, at forældrene har rigeligt at se til i den travle og pressede nye hverdag. De finder det ikke passende at bede om opmærksomhed hos forældrene.
Nogle gange påtager de raske søskende sig mere ansvar for familiens ve og vel, end de kan klare. Det kan være en god idé at tage en snak med barnet om det. Du kan f.eks. sige:
- 'Det er dejligt at se, at du gerne vil hjælpe til herhjemme. Men husk, at du også skal have tid til at lege og lave sjove ting. Hvad siger du til at stå for f.eks. to ting herhjemme, og så får vi bedstemor og bedstefar til at hjælpe med resten? Hvilke opgaver kunne du tænke dig at stå for?'
Anna har haft lyst til at hjælpe til undervejs, måske lidt for meget 'lille voksen’ – men hun har også følt sig betydningsfuld.
Mor til to, heriblandt en dreng med kræft.
Søskende kan føle sig ensomme
De raske børn vil ofte ikke belaste forældrene med deres bekymringer. Mange børn og unge kan derfor komme til at blive ensomme med deres tanker.
Det kan være en god idé, gerne en gang hver uge hvis det er muligt, at sætte sig med det raske barn og bede det om at fortælle om tre gode og tre dårlige/irriterende/dumme ting fra ugen, der er gået (eller noget andet, der passer til dig og dit barns relation).
På den måde fortæller man indirekte barnet, at det er i orden, at det også har andre bekymringer end sygdommen, og man viser barnet, at man er parat til at lytte og forholde sig til mere almindelige problemer.
Det er ikke altid, at man kan gøre noget ved barnets bekymringer, men barnet kan føle sig mindre alene med tankerne, fordi forældrene kender til dem.
Søskende kan være jaloux på det syge barn
Søskende kan være bekymrede for deres kræftsyge bror eller søster. Men hvis de gennem længere tid ser deres syge søster eller bror få familiens opmærksomhed og omsorg og måske også få en del gaver, kan det føre til en jalousi rettet mod den syge søskende.
Nogle søskende kan ønske, at de selv var syge, så de også kunne få opmærksomhed. Andre kan tænke, at hvis bare deres bror eller søster døde, så ville hverdagen blive normal igen.
Selvom misundelse på det syge barn kan være svært at acceptere for nogle voksne, er det en helt naturlig reaktion fra søskende. Det kan være fordi, de raske søskende ikke føler sig set af omgivelserne.
Som forælder kan du vise din forståelse over for barnets opførsel ved at hjælpe det med at sætte ord på dets følelser og tale om, hvorfor det har det sådan.
Søskendes reaktioner efter sygdomsforløbet
Både børn og voksne kan opleve reaktioner i tiden efter sygdomsforløbet. Mange kan beskrive, at følelsen af lettelse over at sygdomsforløbet er overstået kan være blandet med følelser af frygt, sårbarhed, irritabilitet m.m. Også de andre børn i familien reagerer måske mere nu, hvor de oplever, at der igen er mere plads til deres behov.
Nogle søskende får brug for mere nærhed og tryghed i perioden efter sygdommen. Det er helt almindeligt, og det er vigtigt at forsøge at give børnene den nærhed, som de efterspørger. For de fleste børn aftager behovet, når der falder mere ro over familien, og hverdagens rutiner og gøremål er genetablerede.
Vi har talt rigtig meget med dem efter forløbet og spurgt, om de har følt sig sat til side, og om de har forstået hvorfor? De siger i dag, at det kan godt være, at de ikke lige forstod det dengang, men det gør de nu.
Mor til tre
Spørgemetode om svære tanker og følelser hos børn
Her finder du en spørgemetode, som du måske kan lade dig inspirere af, hvis det er svært at tale med dit barn om reaktioner, tanker og følelser:
Læs mere om børns reaktioner
Teksterne er skrevet om børn med kræftsyge forældre. Men du kan måske få idéer til, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du kan gøre for at hjælpe barnet:
Hvis barnet er overartigt og for ansvarligt
Bog: Da Gustavs søster blev syg - og alt blev anderledes
Du kan købe bogen i Kræftens Bekæmpelses netbutik her:
Film om at være søskende til børn med kræft
Filmen handler om, hvordan er det at være barn i en familie, hvor ens bror eller søster er alvorligt syg med kræft. Den er lavet til store børn, unge og voksne. Du kan se filmen på Filmcentralen, Det Danske Filminstitut:
Læs mere om at have en barn med kræft:
Mor til et barn med kræft
Som 1-årig fik Karens datter leverkræft. Karen fortæller om forløbet i ord og billeder på Instagram.
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.