Gå til sygdomsliste

Sygdomme og behandling af kræft hos børn

Det er sjældent, at børn får kræft, og chancerne for helbredelse er rigtig gode. Børn og unge kan få forskellige typer kræft. På denne side har vi samlet links til beskrivelser af sygdomme og behandling.

Kræft er mange forskellige sygdomme og opstår kun meget sjældent hos børn. Typisk får kun tre til fem børn om året den samme kræftdiagnose. Derfor er der  et stort internationalt samarbejde  om at udvikle nye former for behandling og få mest mulig viden om kræft hos børn.

Det betyder, at danske børn får tilbudt den samme behandling, som børn i en række andre lande gør. Viden om hvilke behandlinger der virker bliver opsamlet systematisk, forskellige mulige behandlinger bliver sammenlignet i forsøg, og behandlingerne forbedres løbende.

Det store internationale samarbejde er en af årsagerne til, at behandlingsresultaterne generelt er bedre hos børn og unge end hos voksne.

En anden grund til de meget gode behandlingsresultater for børn er, at børn generelt kan tåle mere behandling end voksne. 

De mest almindelige kræftformer hos børn (0-14 år) er

  • Kræft i blodet eller lymfeknuder: hæmatologiske kræftsygdomme –(leukæmi, Hodgkin og Non-Hodgkin lymfom
  • Hjernetumorer 
  • Bløddels- og knoglesarkomer 
  • Kræft i nyren 

De mest almindelige kræftformer hos unge (15-24 år) er:

  • Kræft i blodet eller lymfeknuder: hæmatologiske kræftsygdomme –(leukæmi, Hodgkin og Non-Hodgkin lymfom)
  • Modermærkekræft 
  • Testikelkræft 
  • Hjernetumorer 
Kræft hos børn og unge i Danmark i tal

Antallet af børn og unge der hvert år får en kræftdiagnose:

  • Børn under 15 år: ca. 170
  • Unge i alderen 15-24 år: ca. 250
  • Børn og unge under 18 år: ca. 200

Årsagen til kræft hos børn og unge er ofte ukendt

Langt de fleste kræfttilfælde hos børn og unge kender man ikke årsagen til.

Årsagen til det høje antal tilfælde af modermærkekræft (30 pct. ud af alle kræfttilfælde) hos unge kvinder mellem 15 og 24 år hænger sammen med soldyrkelse og solariebrug, som stiger markant i konfirmationsalderen.

De almindeligste kræftformer hos voksne (lungekræft, brystkræft samt kræft i mave-tarm-kanalen) ses ikke hos børn og sjældent hos unge.

Behandling af kræft hos børn og unge

Børnekræft kræver intensiv behandling, der betyder, at barnet bliver tilknyttet en børnekræftafdeling i længere tid. Det kaldes også for en børneonkologisk afdeling.

Unge over 15 år er oftest tilknyttet den almindelige onkologiske afdeling eller den hæmatologiske afdeling. På en hæmatologisk afdeling tager personalet sig af sygdomme i blod- eller lymfesystemet.

Behandlingen er ofte meget intensiv og kan bestå af kemoterapi, strålebehandling og/eller operation. Behandlingen foregår i et tæt samarbejde med barnet eller den unge og forældrene, afhængig af den unges alder.

Behandlingsresultaterne er generelt bedre hos børn og unge end hos voksne og for nogle kræftformer særdeles gode.

Forsøgsbehandling til børn

Mange behandlinger til børn er såkaldte forsøgsbehandlinger. Det betyder ikke, at lægerne forsøger sig frem. Tværtimod.

Det betyder, at man har en fast måde at behandle på, men samtidig indsamler data, så man kan blive ved med at lære af det enkelte barns behandling.

På den måde kan lægerne løbende forbedre behandlingen.

Læs mere:

Forsøgsbehandling til børn

Links til beskrivelser af de enkelte kræftformer hos børn:

På den engelske hjemmeside MacMillan Cancer Support kan du finde opdaterede sygdomsbeskrivelser for de forskellige typer af kræft, der også rammer børn.

Children's cancers, MacMillan Cancer Support

Sygdomsbeskrivelser på cancer.dk

Du kan også læse om flere af kræfttyperne på cancer.dk, men du skal være opmærksom på, at disse tekster er skrevet for voksne, og at symptomer og behandlinger kan være anderledes for børn og unge:

Akut leukæmi 

Bløddelssarkom (Herunder Rhabdomyosarkom)

Knoglesarkomer (Herunder Ewings sarkom)

Hjernetumorer

Hodgkin lymfom

Non-Hodgkin lymfom

Modermærkekræft

Testikelkræft

Sørg for at få frosset sæd eller æg ned

Nogle kræftbehandlinger kan nedsætte evnen for senere at få børn. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på muligheden for at få nedfrosset æg eller æggestokke, inden dit barns behandling går i gang. Store drenge kan få nedfrosset sæd, da de fleste fra 12-årsalderen er i stand til at producere en sædprøve af samme kvalitet som voksne mænd.  

Sæd, æg eller æggestokke kan optøs og anvendes til fertilitetsbehandling, når barnet bliver voksen og ønsker at få børn selv.

Kræftbehandling og evnen til at få børn

Forældre til barn med hjernetumor
Sygdomme og behandling af kræft hos børn

Læs artiklen om Winnie og Martin og deres lille søn, som fik hjernekræft:

'Lige meget hvad der skete, ville vi blive sammen'


Læs mere om at have en barn med kræft:

Hvis dit barn har kræft

 
Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.