Gå til sygdomsliste

Hvis barnet får ondt i kroppen

Børn kan reagere med at få ondt i maven, ondt i hovedet eller få kvalme, når mor eller far har fået kræft. Hvis børn føler sig utrygge eller bange, kan deres utilpashed komme til udtryk som fysiske smerter.

Mine to yngste piger begyndte at sige, at de havde ondt i maven, efter jeg havde haft ondt i maven under behandlingen. Jeg tror, det var fordi, de havde brug for opmærksomhed.

Mand med lymfeknudekræft, 36 år

Børn kan reagere fysisk på, at der sker ændringer i deres hverdag.

De mest almindelige fysiske reaktioner hos børn er:

  • Ondt i maven
  • Ondt i hovedet
  • Kvalme
  • Smerter samme sted i kroppen, som mor eller far

Ondt i kroppen kan skyldes flere ting

Hvis børn reagerer med at få ondt i kroppen, kan det skyldes flere ting. Det kan f.eks. skyldes, at:

  • Barnet rent faktisk har fysiske smerter
  • Hverdagen ændrer sig og barnet føler sig utrygt
  • Barnet har behov for opmærksomhed fra forældrene

Ændringer i hverdagen

Det er ikke ualmindeligt at børn reagerer med f.eks. at få ondt i maven, når der sker nye ting i deres liv. Børn kan reagere fysisk i situationer, hvor de føler sig psykisk pressede, f.eks. hvis de er bange eller utrygge.

Det kan eksempelvis være ved skift i hverdagen, som at starte i børnehave eller blive storebror. Børn kan derfor også reagere med ondt i kroppen, når mor eller far har fået kræft, og hverdagen dermed ændrer sig.

Brug for opmærksomhed

Ondt i maven eller andre smerter kan også være et tegn på, at børn ikke får dækket deres behov for opmærksomhed. Børn har jo erfaringer med, at man får mor eller fars opmærksomhed og omsorg, når noget gør ondt.

Hvis barnet siger, at det gør ondt i maven, hjælper det barnet til at få den støtte og omsorg, det har brug for at få.

Fysisk årsag til smerter

I nogle situationer vil man som forælder slet ikke være i tvivl om årsagen til, om barnets smerter skyldes noget psykisk eller fysisk, f.eks. hvis barnet har brækket sit ben.

Hvis dit barn har ondt i maven eller kvalme, kan det være mindre klart, hvad årsagen til ubehaget skyldes. Her kan årsagen både være fysisk og psykisk.

Det er vigtigt at afklare, om der er en fysisk årsag til smerterne.

Skriv smerterne ned

For at få et indtryk af, om smerterne har en fysisk årsag, kan du evt. notere i en kalender:

  • Hvornår barnet har smerter
  • Hvor smerterne sidder
  • Hvor stærke smerterne er
  • Hvor længe smerterne varer
  • Hvordan stemningen er derhjemme den dag

Så kan du måske se et mønster for barnets smerter og på den måde vurdere, om årsagen til smerterne er psykiske eller fysiske.

Fysiske og psykiske årsager til smerter i kroppen håndteres forskelligt

Alle grunde til smerter skal tages alvorligt. Hvis det er noget psykisk, som utryghed eller angst, kan smerterne håndteres ved at gøre barnet mere trygt.

Hvis smerterne skyldes noget fysisk, handler det om at få behandlet sygdommen efter jeres læges anvisning.

Gå eventuelt til lægen med barnet

Hvis barnet er bange for at være alvorligt syg, kan det være en god idé at gå til lægen. Det viser barnet, at du lytter til det og tager dets bekymringer seriøst.

Forbered lægen på, at dit barn har ondt i maven, men at du tror, at det skyldes utryghed i forbindelse med din sygdom.

Det er en god idé, hvis lægen undersøger barnet og konstaterer, at der ikke er noget galt i maven. Lægen kan derefter tage en snak med dit barn om, at nogle børn kan få ondt i maven, hvis deres forælder bliver syg, eller der er sket andre forandringer i hverdagen.

Spørgemetode: Hvis det er svært at tale med barnet

Det er vigtigt at få snakket med børnene om de tanker og følelser, der kan være, når mor eller far får kræft. Så børnene ikke går alene med bekymringerne.

I nogle familier glider samtalerne nemt, når der stilles åbne spørgsmål til barnet, som f.eks.: - Hvorfor tror du, du har ondt i maven? Eller: - Hvad går du og tænker på?

I andre familier har børnene svært ved at sætte ord på de tanker og følelser, de har. Barnet lukker samtalen ved f.eks. at svare: -Det ved jeg ikke, eller - Ikke noget.

Her kan det måske hjælpe at bruge spørgemetoden til at åbne op for samtaler.

Spørgemetode til at finde ud af, hvad smerterne skyldes

Det kan være svært for børn at sætte ord på, hvad det ligger til grund for, at de får smerter.

For at finde frem til, hvad barnets smerter skyldes, og hvordan I sammen kan finde ud af, hvad der skal til, for at de forsvinder, kan du bruge en spørgemetode, der består af fem trin:

  1. Beskriv for barnet, hvad du har bemærket: - Jeg har lagt mærke til...
  2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror, det sker: - Jeg tror det handler om...
  3. Anerkend barnets reaktion: - Jeg kan godt forstå, du har det sådan...
  4. Spørg om, hvad barnet tænker, om det du siger: - Hvad tænker du om de ting, jeg siger?
  5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet: - Hvad tror du kan hjælpe?

I boksen herunder kan du læse konkrete eksempler på sætninger, du kan bruge på hvert trin. Du kan tilpasse sætningerne til jeres situation og måde at tale sammen på.

Eksempler på sætninger til spørgemetoden:

Du kan starte med at sige:

- Det er ikke rart at have ondt i maven. Nu skal vi to blive klogere på, hvorfor mon du har det.


1. Beskriv for barnet, hvad du har bemærket

At beskrive hvad du ser, kan give barnet en følelse af at blive set:

- Jeg har lagt mærke til, at du kan få ondt i maven, når jeg har været til behandling.

- Jeg har lagt mærke til, at du får ondt det samme sted, som jeg har ondt.

- Jeg har lagt mærke til, at du får ondt i maven, når vi er kede af det herhjemme.

2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror, det sker

Giv derefter dine bud på de forskellige grunde, du tænker, der kan være til, at barnet har ondt i maven. På den måde giver du barnet nogle forskellige mulige grunde, som det kan afvise eller acceptere. Du kan f.eks. sige:

- Jeg tænker, at det måske handler om, at jeg er så træt og ikke har tid til at lege med dig, når jeg har været i behandling. Men når du siger, du har ondt i maven, får jeg altid tid til at tale med dig?

- Det kan også være fordi, at du bliver lidt bange for, hvad der skal ske?

- Måske du har ondt i maven, fordi du er syg og vil have lægen til at kigge på dig?

3. Anerkend barnets reaktion

For at give barnet en oplevelse af, at der er plads til at reagere på situationen, kan du forklare, at det er en almindelig reaktion, og at du godt kan forstå den.

- Jeg ved, at andre børn også kan reagere ved at få ondt i maven, når deres mor eller far bliver syg.

- Jeg kan godt forstå, at det gør dig utryg, når tingene herhjemme ikke er, som de plejer.

4. Spørg om, hvad barnet tænker

Hold øje med barnets reaktion på det, du siger. Du kan lade dig guide i samtalen af, hvordan barnet reagerer. Du kan f.eks. sige:

- Jeg lagde mærke til, at du reagerede, da jeg sagde, at det måske handler om, at jeg ikke har så meget tid til at lege for tiden?

Du kan også spørge helt åbent:

- Hvorfor tænker du, at du får ondt i maven?

5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet

Hvis barnet er enig i din opfattelse, kan I sammen arbejde med at finde frem til, hvordan barnet kan blive mere trygt. Du kan f.eks. starte med at sige:

- Nu skal vi bruge den næste tid på at finde ud af, hvordan vi kan gøre dig mere tryg, så du ikke skal have ondt i maven.

- Har du nogle idéer til, hvad der kan hjælpe?

Skab en rar situation, når I skal snakke om vigtige ting

Du må forberede dig på, at børns måde at forholde sig til ukendte eller svære emner er, at de går ind og ud af svære samtaler. Det betyder, at børn taler lidt om det svære emne, hvorefter de ofte skifter til almindelige emner som f.eks.: - Hvad skal vi have til aftensmad? Hvorefter barnet måske vender tilbage til det svære emne.

Det kan derfor være en god idé at skabe en rar situation, hvor der både er plads til at tale om det svære emne og om alt muligt andet. Det kan f.eks. være, at:

  • Tage barnet med ud at køre en tur i bilen
  • Spille et spil med barnet
  • Gå en tur med barnet

I sådanne situationer får barnet tid til at tænke over tingene og sunde sig, samtidig med at I hygger jer.

Aftal et andet tidspunkt, hvis barnet har brug for tid

Hvis barnet i første omgang ikke har lyst til at tale om sine reaktioner, kan du invitere til at snakke sammen senere. Du kan f.eks. sige:

- Jeg tror, det her er noget, du har brug for at gå og tænke lidt over. Skulle vi ikke lave en aftale om, at vi taler om det igen. F.eks. på lørdag? Fordi det er vigtigt for mig, at du har det godt. Det skal vi to prøve at gøre noget ved, så du får det godt.

Andre voksne kan tale med dit barn

Nogle gange kan det være nemmere for barnet at snakke med en voksen, der ikke selv er berørt af situationen – det kan være en klasselærer, en pædagog, en af kammeraternes forældre eller en rådgiver.


Læs alt om børn og unges reaktioner, når mor eller far har kræft:

Reaktioner hos børn

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.


Hvis du er lærer, pædagog eller sundhedsprofessionel

Find viden og gode råd til, hvordan du kan hjælpe børn, der mister en nær pårørende eller oplever alvorlig sygdom i familien.

Projekt OmSorg