Hvis barnet bliver overartigt eller for ansvarligt
Nogle børn reagerer på mors eller fars kræftsygdom ved at tage for meget ansvar for, at familiens hverdag skal fungere. Det kan f.eks. være, at barnet bliver meget artigt eller påtager sig for mange praktiske opgaver.
Børn kan reagere ved at undgå konflikter i hjemmet og tage ansvaret for familiens hverdag på sig.
Børn, der undgår konflikter og tager opgaver på sig i hjemmet, kan risikere at blive overset med deres behov.
Voksne kan komme til at tolke barnets adfærd, som at de klarer det flot, eller at barnet ikke er særlig påvirket af forældrenes sygdom, da det også kan virke som en kærkommen hjælp for at få dagligdagen til at fungere.
Børn må gerne hjælpe til og vise omsorg
Børn har brug for at vise deres omsorg og gør det bl.a. ved at hjælpe til derhjemme. Det kan kan få barnet til at føle sig som en vigtig del af familien.
Men det må bare ikke være i en sådan grad, at barnet tilsidesætter egne behov.
Det vigtigste er at være opmærksom på, om barnet genoptager sine sædvanlige aktiviteter og måder at være på. Det kan f.eks. være at lege, være glad og ubekymret eller at være sur og på tværs engang i mellem, som de fleste børn jo er.
Tegn på at børn reagerer ved at blive overartige eller tage for meget ansvar:
- Børnene undgår konflikter
- Børnene er overdrevent samarbejdsvillige
- Børnene viser ikke, hvis de er kede af det eller vrede
- Børnene tager for mange opgaver på sig i hjemmet
- Børnene tager på sig at skabe en god stemning og trøste forældrene
- Børnene har ikke tid til at lege eller besøge kammerater
Børn skal kunne være børn
Når barnet påtager sig for store opgaver, vil en stor del af barnets energi gå til de praktiske opgaver.
Barnet tager måske på sig at lege med lillebror, sætte vasketøj over, smøre madpakker og andre praktiske gøremål, for at mor eller far ikke skal klare det også.
Det betyder, at barnet har mindre energi til at være sammen med kammeraterne, til indlæring og udvikling i almindelighed. Det er ikke sundt for et barns udvikling, hvis det over en længere periode varetager opgaver, det ikke er udviklingsmæssigt parat til.
Børn kan fornemme, når de voksne ikke har overskud
Hvis børn reagerer ved at blive overartige og tage for stort et ansvar for opgaver i hjemmet, kan det være fordi, børnene gemmer deres egne følelser og behov. Børn kan fornemme, hvis de voksne i en periode har mindre overskud til at tage hånd dem.
Det er vigtigt at tale med barnet for at finde ud af, hvad grunden til den overartige reaktion er, og for sammen at lave en plan for, hvordan der både kan være tid til at hjælpe og tid til at lege.
Spørgemetode til at tale med barnet om at tage for stort ansvar
Det kan være svært for børn at sætte ord på, hvad det ligger til grund for, at de ændrer adfærd og pludselig er alt for artige eller for ansvarlige for, at hverdagen skal fungere.
For at finde frem til, hvad den ændrede adfærd skyldes, og hvordan I sammen kan finde ud af hvad, der skal til for, at barnet begynder at lege igen, kan du bruge en spørgemetode, der består af fem trin:
- Beskriv for barnet, hvad du har bemærket: - Jeg har lagt mærke til...
- Del dine opfattelser af, hvorfor du tror, det sker: - Jeg tror det handler om...
- Anerkend barnets reaktion: - Jeg kan godt forstå, du har det sådan...
- Spørg om, hvad barnet tænker, om det du siger: - Hvad tænker du om de ting, jeg siger?
- Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet: - Hvad tror du kan hjælpe?
I boksen herunder kan du læse konkrete eksempler på sætninger, du kan bruge på hvert trin. Du kan tilpasse sætningerne til jeres situation og måde at tale sammen på.
Skab en rar situation, når I skal snakke om vigtige ting
Du må forberede dig på, at børns måde at forholde sig til ukendte eller svære emner er, at de går ind og ud af svære samtaler. Det betyder, at børn taler lidt om det svære emne, hvorefter de ofte skifter til almindelige emner som f.eks.: - Hvad skal vi have til aftensmad?. Hvorefter barnet måske vender tilbage til det svære emne.
Det kan derfor være en god idé at skabe en rar situation, hvor der både er plads til at tale om det svære emne og om alt muligt andet. Det kan f.eks. være, at:
- Tage barnet med ud at køre en tur i bilen
- Spille et spil med barnet
- Gå en tur med barnet
I sådanne situationer får barnet tid til at tænke over tingene og sunde sig, samtidig med at I hygger jer.
Aftal et andet tidspunkt, hvis barnet har brug for tid
Hvis barnet i første omgang ikke har lyst til at tale om sine reaktioner, kan du invitere til at snakke sammen senere. Du kan f.eks. sige:
- Jeg tror, det her er noget, du har brug for at gå og tænke lidt over. Skulle vi ikke lave en aftale om, at vi taler om det igen. F.eks. på lørdag? Fordi det er vigtigt for mig, at du har det godt. Det skal vi to prøve at gøre noget ved, så du får det godt.
Andre voksne kan tale med dit barn
Nogle gange kan det være nemmere for barnet at snakke med en voksen, der ikke selv er berørt af situationen - det kan være en klasselærer, en pædagog, en af kammeraternes forældre eller en rådgiver.