Gå til sygdomsliste

Hvis barnet bliver overartigt eller for ansvarligt

Nogle børn reagerer på mors eller fars kræftsygdom ved at tage for meget ansvar for, at familiens hverdag skal fungere. Det kan f.eks. være, at barnet bliver meget artigt eller påtager sig for mange praktiske opgaver.

Jeg kunne godt gøre hende glad ved selv at være glad. Så jeg lod som om, jeg var glad.

Pige, 9 år

Børn kan reagere ved at undgå konflikter i hjemmet og tage ansvaret for familiens hverdag på sig.

Børn, der undgår konflikter og tager opgaver på sig i hjemmet, kan risikere at blive overset med deres behov.

Voksne kan komme til at tolke barnets adfærd, som at de klarer det flot, eller at barnet ikke er særlig påvirket af forældrenes sygdom, da det også kan virke som en kærkommen hjælp for at få dagligdagen til at fungere.

Børn må gerne hjælpe til og vise omsorg

Børn har brug for at vise deres omsorg og gør det bl.a. ved at hjælpe til derhjemme. Det kan kan få barnet til at føle sig som en vigtig del af familien.

Men det må bare ikke være i en sådan grad, at barnet tilsidesætter egne behov.

Det vigtigste er at være opmærksom på, om barnet genoptager sine sædvanlige aktiviteter og måder at være på. Det kan f.eks. være at lege, være glad og ubekymret eller at være sur og på tværs engang i mellem, som de fleste børn jo er.

Det vigtigste er at få øje på, hvis børnene ikke trives

Når man som forælder selv er meget presset, kan man komme til at overse signaler hos sine børn, man ellers normalt ville opdage.

Det vigtigste er, at du som forælder får øje på, hvis børnene ikke trives og får andre til at tage hånd om det, hvis du ikke selv har overskuddet. Du kan få hjælpe fra familie, venner eller professionelle rådgivere. Læs mere her:

Få hjælp til hverdagen

Tegn på at børn reagerer ved at blive overartige eller tage for meget ansvar:

  • Børnene undgår konflikter
  • Børnene er overdrevent samarbejdsvillige
  • Børnene viser ikke, hvis de er kede af det eller vrede
  • Børnene tager for mange opgaver på sig i hjemmet
  • Børnene tager på sig at skabe en god stemning og trøste forældrene
  • Børnene har ikke tid til at lege eller besøge kammerater

Børn skal kunne være børn

Når barnet påtager sig for store opgaver, vil en stor del af barnets energi gå til de praktiske opgaver.

Barnet tager måske på sig at lege med lillebror, sætte vasketøj over, smøre madpakker og andre praktiske gøremål, for at mor eller far ikke skal klare det også.

Det betyder, at barnet har mindre energi til at være sammen med kammeraterne, til indlæring og udvikling i almindelighed. Det er ikke sundt for et barns udvikling, hvis det over en længere periode varetager opgaver, det ikke er udviklingsmæssigt parat til.

Børn kan fornemme, når de voksne ikke har overskud

Hvis børn reagerer ved at blive overartige og tage for stort et ansvar for opgaver i hjemmet, kan det være fordi, børnene gemmer deres egne følelser og behov. Børn kan fornemme, hvis de voksne i en periode har mindre overskud til at tage hånd dem.

Det er vigtigt at tale med barnet for at finde ud af, hvad grunden til den overartige reaktion er, og for sammen at lave en plan for, hvordan der både kan være tid til at hjælpe og tid til at lege.

Spørgemetode: Hvis det er svært at tale med barnet

Det er vigtigt at få snakket med børnene om de tanker og følelser, der kan være, når mor eller far har fået kræft. Så børnene ikke går alene med bekymringerne.

I nogle familier glider samtalerne nemt, når der stilles åbne spørgsmål til barnet, som f.eks.: - Hvordan har du det? Eller: - Hvad går du og tænker på?

I andre familier har børnene svært ved at sætte ord på de tanker og følelser, de har. Barnet lukker samtalen ved f.eks. at svare: -Det ved jeg ikke, eller - Det går meget godt.

Her kan det måske hjælpe at bruge spørgemetoden til at åbne op for samtaler.

Spørgemetode til at tale med barnet om at tage for stort ansvar

Det kan være svært for børn at sætte ord på, hvad det ligger til grund for, at de ændrer adfærd og pludselig er alt for artige eller for ansvarlige for, at hverdagen skal fungere.

For at finde frem til, hvad den ændrede adfærd skyldes, og hvordan I sammen kan finde ud af hvad, der skal til for, at barnet begynder at lege igen, kan du bruge en spørgemetode, der består af fem trin:

  1. Beskriv for barnet, hvad du har bemærket: - Jeg har lagt mærke til...
  2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror, det sker: - Jeg tror det handler om...
  3. Anerkend barnets reaktion: - Jeg kan godt forstå, du har det sådan...
  4. Spørg om, hvad barnet tænker, om det du siger: - Hvad tænker du om de ting, jeg siger?
  5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet: - Hvad tror du kan hjælpe?

I boksen herunder kan du læse konkrete eksempler på sætninger, du kan bruge på hvert trin. Du kan tilpasse sætningerne til jeres situation og måde at tale sammen på.

Eksempler på sætninger til spørgemetoden:

1. Beskriv for barnet, hvad du har bemærket

At beskrive hvad du ser, kan give barnet en følelse af at blive set. Du kan eksempelvis begynde med at sige:

- Jeg har lagt mærke til, at du er begyndt at bruge meget tid på at hjælpe til herhjemme, og ikke rigtig har tid til at lege længere.

2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror det sker

Giv derefter dine bud på de forskellige grunde, du tænker, der kan være til, at barnet er blevet over-artigt og over-hjælpsomt. På den måde giver du barnet nogle forskellige mulige grunde, som det kan afvise eller acceptere. Et mindre barn kan mangle sproglige færdigheder til selv at formulere, hvad der sker, men kan sagtens høre, hvad der lyder rigtigt, når du formulerer forskellige muligheder. Du kan f.eks. sige:

- Jeg tænker, at det måske handler om, at du kan se, at jeg har mindre tid til at rydde op i lejligheden og så vil du gerne hjælpe mig?

- Det kan også være fordi, at du tænker, at du ikke må være uartig og sur, nu når jeg har fået kræft?

3. Anerkend barnets reaktion

For at give barnet en oplevelse af, at der er plads til at reagere på situationen, kan du forklare, at det er en almindelig reaktion, og at du godt kan forstå den.

- Jeg ved, at andre børn også får lyst til at hjælpe meget til derhjemme, når deres mor eller far bliver syg.

- Jeg kan godt forstå, at du gerne vil hjælpe til i den her tid, der skal bare også være tid til at lege, som du plejer.

- Jeg tror også, du vil være sød mod mig, nu når jeg er blevet syg. Men at være sød mod mig er at være et barn, som du plejer, en der er sød og rar og også fræk og besværlig.

4. Spørg om, hvad barnet tænker

Hold øje med barnets reaktion på det, du siger. Du kan lade dig guide i samtalen af, hvordan barnet reagerer. Du kan f.eks. sige:

- Jeg lagde mærke til, at du reagerede, da jeg sagde, at det måske handler om, at du kan se, vi har mindre tid til at ordne i lejligheden?

Du kan også spørge helt åbent:

- Hvorfor tænker du, at du bruger mere tid på at hjælpe til herhjemme og mindre tid på at lege?

5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet

Hvis barnet er enig i din opfattelse, kan I sammen arbejde med at finde frem til, hvordan barnet kan få lyst til at lege og ikke er for ansvarligt. Du kan f.eks. starte med at sige:

- Har du nogle idéer til, hvad du kan hjælpe til med herhjemme, så der også er tid til at lege?

Hvis barnet kommer med idéer, får du mulighed for at vejlede, hvis han eller hun vil påtage sig et ansvar, der er for stort.

Hvis barnet ikke har nogle idéer, kan du kan f.eks. sige:

- Nogle gange kan jeg have brug for et glas vand.

- Det vil være rart, hvis du vil lave en kop te

- Du kunne plukke nogle blomster i haven til mig

- Du kan tegne en tegning til mig. Det er rart med noget opmuntring, når man ligger her og er træt.

Det kan give børnene en rar følelse af at være betydningsfuld – uden at de får for store opgaver.

Skab en rar situation, når I skal snakke om vigtige ting

Du må forberede dig på, at børns måde at forholde sig til ukendte eller svære emner er, at de går ind og ud af svære samtaler. Det betyder, at børn taler lidt om det svære emne, hvorefter de ofte skifter til almindelige emner som f.eks.: - Hvad skal vi have til aftensmad?. Hvorefter barnet måske vender tilbage til det svære emne.

Det kan derfor være en god idé at skabe en rar situation, hvor der både er plads til at tale om det svære emne og om alt muligt andet. Det kan f.eks. være, at:

  • Tage barnet med ud at køre en tur i bilen
  • Spille et spil med barnet
  • Gå en tur med barnet

I sådanne situationer får barnet tid til at tænke over tingene og sunde sig, samtidig med at I hygger jer.

Aftal et andet tidspunkt, hvis barnet har brug for tid

Hvis barnet i første omgang ikke har lyst til at tale om sine reaktioner, kan du invitere til at snakke sammen senere. Du kan f.eks. sige:

- Jeg tror, det her er noget, du har brug for at gå og tænke lidt over. Skulle vi ikke lave en aftale om, at vi taler om det igen. F.eks. på lørdag? Fordi det er vigtigt for mig, at du har det godt. Det skal vi to prøve at gøre noget ved, så du får det godt.

Andre voksne kan tale med dit barn

Nogle gange kan det være nemmere for barnet at snakke med en voksen, der ikke selv er berørt af situationen –- det kan være en klasselærer, en pædagog, en af kammeraternes forældre eller en rådgiver.

Unge der bor hos enlig kræftramt forælder

Det kan være svært for den unge at stå alene med pligter og ansvar i hjemmet. Derfor kan det være en god idé, at I tænker over, om der er andre voksne i omgangskredsen, der kan hjælpe til med praktiske gøremål, omsorg og støtte.

I kan også søge kommunen om hjælp til de praktiske opgaver, som I ikke selv kan nå eller klare. De fleste kommuner forventer, at børn og unge, der bor hos en enlig kræftramt forælder, påtager sig nogle af de huslige pligter som indkøb, tøjvask og rengøring. Hvis I skulle få afslag på hjælpen, er der mulighed for at anke afslaget. Søg eventuelt hjælp på din lokale kræftrådgivning eller på Kræftlinjen.

Kræftrådgivninger

Kræftlinjen

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.


Hvis du er lærer, pædagog eller sundhedsprofessionel

Find viden og gode råd til, hvordan du kan hjælpe børn, der mister en nær pårørende eller oplever alvorlig sygdom i familien.

Projekt OmSorg