Gå til sygdomsliste

Hvis barnets udvikling går i stå eller tilbage

Nogle børn reagerer ved, at udviklingen går i stå eller lidt tilbage i en periode, når mor eller far har fået kræft. Det kan f.eks. være, at barnet begynder at tisse i sengen, vil sove hos mor eller vil bruge sut igen.

Hvis barnets udvikling går i stå eller tilbage

Det er almindeligt, at børns udvikling kan gå lidt i stå, når der sker ændringer, som hvis mor eller far har fået kræft.

Børn kan reagere på større ændringer i hverdagen ved at gå lidt tilbage eller i stå i den almindelige udvikling.

Det kan vise sig ved, at barnet genoptager adfærd, det ellers var vokset fra, som f.eks. at tisse i sengen eller at sutte på tommelfinger.

Det er især hos mindre børn, hvor udviklingen går meget hurtigt, at man bemærker, hvis udviklingen går lidt i stå eller tilbage.

Pauser i børns udvikling er helt almindeligt

Det er almindeligt, at børns udvikling sker i spring. Der er perioder i et barns almindelige udvikling, hvor han eller hun er særligt parat til at udvikle sig, f.eks. inden for det sproglige eller motoriske område.

Nogle gange går udviklingen lidt i stå eller lidt tilbage, før barnet igen udvikler nye færdigheder. Det kan f.eks. være, at barnet meget hurtigt lærer at cykle, og så går der noget tid, før det igen lærer noget nyt.

Børns udvikling kan gå tilbage, når hverdagen ændrer sig

Når barnet skal bruge meget energi på at forholde sig til, at der sker forandringer i hverdagen, er der mindre energi til den almindelige udvikling.

Det er derfor almindeligt, at børns udvikling kan gå lidt i stå, når der sker ændringer, som hvis mor eller far har fået kræft.

Det vigtige er, at du er opmærksom på, at udviklingen ikke går helt i stå i en længere periode.

Spørg en fagperson til råds, hvis du er bekymret

Hvis du er bekymret for dit barn, kan det være en god idé at tale med f.eks. den praktiserende læge, sundhedsplejersken eller barnets skolelærer eller pædagog i daginstitution.

Udover at kende dit barn har de også en god indsigt i børns generelle udvikling på den alder, dit barn har.

Skab så trygge rammer som muligt

Når et barn er trygt, vil den almindelige udvikling få plads til at udfolde sig. Tryghed kan hjælpes på vej ved f.eks. at gøre hverdagen så forudsigelig som muligt.

Du kan f.eks. så vidt muligt holde fast i, at måltiderne spises på samme tidspunkt, eller at sørge for, at børnene stadig kan gå til de samme fritidsaktiviteter.

Tryghed kan også skabes med kropskontakt og nærvær. Du kan f.eks. prøve at huske at tage barnet på skødet eller holde i hånd, når du taler med ham eller hende.

Det kan også være en god idé at forsøge at skabe pauser i hverdagen, hvor I bevidst forsøger at skubbe det svære og triste i baggrunden. Så du kan fokusere på noget, der er rart, i fællesskab med børnene, som f.eks. at:

  • Lege
  • Læse en bog
  • Spille et spil
  • Gå en tur
  • Se fjernsyn
  • Snakke sammen

Læs mere her om at skabe tryghed for barnet:

Børns behov under sygdommen

Få hjælp til hverdagen

I en situation hvor der ikke er meget overskud, må man fokusere på, hvordan man prioriterer sin tid og sine kræfter.

Det kan derfor være en idé at overveje, hvilke praktiske opgaver der kan udelades eller evt. overlades til andre, f.eks. familiemedlemmer eller venner. Så der er tid til dig selv, og at børnene får den opmærksomhed, de har behov for.

Du kan få hjælp fra familie, venner eller professionelle rådgivere. Læs mere her:

Få hjælp til hverdagen

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.


Hvis du er lærer, pædagog eller sundhedsprofessionel

Find viden og gode råd til, hvordan du kan hjælpe børn, der mister en nær pårørende eller oplever alvorlig sygdom i familien.

Projekt OmSorg