Gå til sygdomsliste

Musikterapi og musikmedicin

Vi bliver følelsesmæssigt påvirket af lyd og musik, og det kan bruges positivt i musikterapi og musikmedicin. Behandling med musik virker gennem sanserne. Både musikmedicin og musikterapi kan muligvis lindre smerter og angst, når man er i behandling for kræft, men der er behov for mere forskning.

Musikterapi, musikmedicin og kræft

Flere undersøgelser viser, at musikterapi har en positiv effekt i behandlingen af psykiske lidelser, men undersøgelser peger også på, at musikterapi kan lindre smerter og andre bivirkninger og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft.

Moderne musikterapi og musikmedicin er blevet udøvet i den vestlige verden i de sidste 40-50 år, men behandling af sygdomme med musik og lyd har eksisteret i årtusinder i alle verdens kulturer. Det er en almindelig opfattelse, at musik kan påvirke mennesker fysisk, psykisk, eksistentielt og socialt.

Mand, der ligger med lukkede øjne og høretelefoner på og lytter til musik

De følelser, som musikken skaber i os, kan måles i ændringer i vores hormon- og nervesystem. Mange af os bruger f.eks. musik til at regulere vores humør i hverdagen.

Forskel på musikterapi og musikmedicin

Musikterapi bruges ofte som en fællesbetegnelse for alle behandlingsformer, som bruger lyd og musik. Det er dog forskel på musikterapi og musikmedicin.

I musikterapi indgår altid tre faktorer: Musikken, patienten og terapeuten, hvor dynamikken og selve relationen mellem de tre spiller en afgørende rolle.

I musikmedicin er det musikken selv, der 'gør arbejdet'. Her bruges særligt udvalgt eller specialkomponeret musik til at påvirke behandlingssituationen ved at aflede ens opmærksomhed fra støj og smerte og i stedet støtte afspænding og stimulere fantasien.

Musikterapi udøves af en uddannet musikterapeut, mens musikmedicin ofte udføres af andre faggrupper, f.eks. sygeplejersker.

Hvordan virker musikterapi og musikmedicin på krop og psyke?

Musik kan påvirke det autonome nervesystem, hormonproduktionen og vores psykiske velbefindende. Fordi musik påvirker vores følelser, kan man kalde det for en følelsesmæssig form for kommunikation.

Musik kan også påvirke vores krop direkte, fordi musik og lyd er fysiske svingninger. Via den resonans (medsvingning), der opstår, kan musik påvirke f.eks. muskelfunktioner, puls, vejrtrækning og hjerterytme.

Musik kan f.eks. bruges til afspænding, smertelindring og regulering af en lang række kropsfunktioner, men det kan også bruges til at bearbejde psykiske problemer, vanskelige følelser og skabe mening eller orden i kaos. Dette gør man bedst sammen med en musikterapeut.

Forskellige typer af musik kan virke forskelligt på menneskets krop og psyke - og den samme musik virker ikke ens på alle mennesker.

Musik kan skabe fællesskab og har ingen bivirkninger

Endelig er musik også et socialt fænomen, og musikaktiviteter kan skabe oplevelser af sammenhæng og fællesskab i større eller mindre grupper. I både musikterapi og musikmedicin bruges denne viden om musik i arbejdet med mennesker, der har fysiske, psykiske og sociale problemer.

Socialt kan musik bringe mennesker sammen om en aktivitet, der skaber glæde og stærke positive følelser. Musikmedicin er næsten altid individuelt, mens musikterapi både kan tilrettelægges individuelt og i mindre eller større grupper.

Behandling med både musikterapi og musikmedicin har ingen bivirkninger.

Musikterapi har to hovedformer

Musikterapi kan deles op i to hovedformer: Aktiv-ekspressiv, hvor man er udøvende, og receptiv-lyttende, hvor man er modtagende.

Aktiv-ekspressiv musikterapi – om at finde energi og slippe bekymringer

Aktiv-ekspressiv musikterapi kan også kaldes for ’udøvende musikterapi’, fordi man her deltager aktivt og udtrykker sig. Det kan f.eks. være ved at synge - enten selv, sammen med terapeuten eller i en gruppe.

Aktiv musikterapi kræver ikke særlige musikalske evner, men foregår på den måde, at musikterapeuten og patienten sammen opbygger og udvikler musikken ud fra nogle enkle regler. Udover sang kan der også indgå forskellige musikinstrumenter, klokker, syngeskåle eller lignende, ligesom man kan arbejde med at skrive sangtekster eller med komposition.

Den aktive musikterapi handler om, at man finder energi eller oplever fællesskab og begejstring. Det kan medvirke til, at man slipper stress og bekymringer.

Receptiv-lyttende musikterapi bruges til afspænding og smertelindring

I receptiv-lyttende musikterapi er man i en modtagende rolle, hvor man lytter til musik sammen med terapeuten. Musikken kan være valgt af en selv, musikterapeuten eller i fællesskab. Som patient sidder eller ligger man og lytter til musikken.

Musikken kan være specielt komponeret til musikterapi. Musikstilen er oftest rolig med et flydende tempo og måske med behagelige lyde fra naturen. Det kan både være klassisk musik eller elektronisk musik.

At lytte til musik bruges ofte til afspænding og smertelindring. Under afspændingen kan man opleve indre billeder og komme på en 'fantasirejse med musik'. De følelser og kropslige fornemmelser, man oplever, deles med terapeuten og bearbejdes efter psykoterapeutiske principper.

Musikmedicin

Musikmedicin er særlig musik, som man som patient kan lytte til i forskellige situationer. Musikmedicin kan enten være specialkomponeret musik eller musik, der er særligt udvalgt af en musikterapeut til et bestemt formål. Musikken kan f.eks. afspilles af hospitalspersonalet i forbindelse med opvågning efter bedøvelse eller som smertelindring.

Musikken kan enten være efter ens eget valg, eller kan vælges ud fra spillelister, der er lavet af en musikterapeut. Forskning viser, at musikmedicin virker bedst, hvis der bruges musik, der er afstemt efter, hvad patienten foretrækker.

Musikterapi har størst behandlingseffekt

En stor analyse, der sammenligner forskningsprojekter inden for musikmedicin og musikterapi viser, at både musikmedicin og musikterapi har en målbar behandlingseffekt, og at musikterapiens effekt er større end musikmedicinens.

Musikterapi kombineret med andre former for behandling

Musikterapi bliver ofte brugt sammen med forskellige former for mind-body-medicine f.eks. healing, hypnose, meditation, visualisering eller afspændingsteknikker.

Musik kombineret med visualisering eller samtale (GIM)

Når man kombinerer musik med visualisering, kaldes det ’Guided imagery and music’ (GIM). Nogle musikterapeuter bruger GIM som indgang til at få patienten til at tale om oplevelser, reaktioner og følelser, som ellers kan være svære at tale om. Her kan opnås noget af det samme som ved samtaleterapi, men på en måde som for nogle kan føles lettere.

Musik kombineret med healing

Behandling med lyd og musik bliver i nogle tilfælde kombineret med healing. Her bruger behandleren bestemte lyde til at skabe en særlig stemning som grundlag for behandlingen.

Dansk forskning i musikterapi

Danmark er sammenlignet med andre lande langt fremme i forskningen på området, og på Aalborg Universitet er der oprettet en uddannelsesretning inden for musikterapi.

Hvor kan man få musikterapi?

I Danmark bruges musikterapi til mange forskellige patientgrupper – især i ældreplejen, psykiatrien og til mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Musikterapi er dog ikke godkendt af Sundhedsstyrelsen som behandlingsform, og er derfor ikke en integreret del af det danske sundhedssystem.

Brugen af musikmedicin på hospitaler er i høj grad afhængig af, om der er ansat fagpersonale med ekspertise inden for området på hospitalet.

Forskning i musikterapi, musikmedicin og kræft

I Danmark er der gennemført forskningsprojekter i musikterapi til både børn og voksne med kræft. En igangværende undersøgelse på Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet, og Universitetshospitalet i Oslo undersøger effekten af specialdesignede musikfortællinger til børn, der er i behandling for kræft, og effekten af guidede musikrejser til teenagere.

Musikfortællinger til børn og unge med kræft

Specialdesignede musikfortællinger er en kombination af musikmedicin og fortællinger udviklet til 7-12-årige børn med kræft, som får kemoterapi. Fortællingerne læses højt henover indspillet musik. Det kan være forældrene eller musikterapeuten, der læser op, og barnet lytter, mens det er i en afspændt tilstand.

Målet med musikfortællingerne er at give familien en god fælles oplevelse med fokus på samhørighed og tryghed for barnet samt at reducere bivirkninger af kemoterapi, f.eks. kvalme og opkast.

Projekter med voksne kræftpatienter

Musikterapiens virkning på kræftpatienter, der er i rehabilitering, er undersøgt i et projekt, hvor seks kvindelige kræftpatienter fik tilbudt 10 sessioner med musikterapi som en del af deres rehabilitering.

Undersøgelsen fokuserede på deltagernes oplevelse af deres humør (med fokus på angst og depression) og livskvalitet. Undersøgelsen viste, at deltagerne blev bedre til at mestre deres livssituation og oplevede forbedret livskvalitet som følge af musikterapien.

Både et svensk og et tysk forskningsprojekt har opnået lignende resultater. 

Det tyske projekt viste, at indlagte kræftpatienter oplevede en positiv effekt på deres livskvalitet ved at deltage i gruppebaseret musikterapi. Det svenske projekt viste, at kvinder behandlet for gynækologisk kræft havde en positiv effekt af både individuel og gruppebaseret receptiv musikterapi i forhold til angst for tilbagefald, kropsbevidsthed og eksistentielt velvære.

Dokumentation for effekten af musikterapi og musikmedicin

Musikterapiens effekt er dokumenteret i en lang række tværgående analyser. Der er i dag god dokumentation (evidens) for musikterapi som en effektiv behandlingsform ved skizofreni, depression, Parkinsons, søvnproblemer og autisme.

Der er gode resultater, men endnu for få undersøgelser til at konkludere det samme i forhold til bl.a. demens, kræft, hjertesygdomme.

Der findes både dyreforsøg og i visse tilfælde også patientundersøgelser, der på videnskabelig vis dokumenterer musikkens effekt på:

  • Stress
  • Åndedræt og hjertefrekvens
  • Immunforsvaret og kræft
  • Smerter
  • Angst

Musik kan reducere stress

Der er dokumentation for, at musik påvirker det hormonelle system og nedsætter produktionen af stress-hormoner i kroppen hos både dyr og mennesker.

Undersøgelser, hvor personer udsættes for stress, viser, at de producerer en betydelig mængde af stress-hormonet kortisol. Dette kan måles i personernes spyt allerede 15 minutter efter stresspåvirkningen.

Undersøgelser har vist, at musikterapi nedsætter mængderne af kortisol i kroppen, både ved akut fremprovokeret stress, men også hos patienter, der er i en kronisk tilstand af stress.

Musik sænker åndedrætsrytme og hjerteslag

Undersøgelser viser, at visse former for musik kan sænke blodtryk og puls og virke beroligende på patienter i forbindelse med bedøvelse og kirurgiske indgreb.

Ved en lodtrækningsundersøgelse målte man puls, hjerteslag og blodtryk hos en gruppe patienter, der skulle i fuld narkose. Nogle af patienterne hørte musik samtidig med bedøvelsen, mens andre blev bedøvet uden musik. De patienter der - uden at vide det - havde lyttet til musik under narkosen, havde den mindste stigning i hjerteslag og blodtryk, sammenlignet med gruppen af patienter, der ikke havde lyttet til musik.

Musik styrker immunforsvaret

Forholdet mellem stress og immunforsvaret har været beskrevet i mange undersøgelser, og forskere har vist, at store mængder stress-hormoner svækker immunforsvarets celler.

Harmoniske lyde som dem, der f.eks. er i musik, dæmper stress. Og færre stress-hormoner betyder, at immunforsvaret ikke forstyrres eller svækkes hos personer med langvarig stress.

Man ved endnu ikke, hvor stor en rolle musik kan spille for immunforsvaret hos mennesker, da der endnu er for få og utilstrækkelige undersøgelser på dette område. Man ved heller ikke, om musikkens effekt på immunforsvaret har en sundhedsmæssig betydning for kræftpatienter og deres sygdomsudvikling.

Musik kan mindske smerter i et mindre omfang

En gennemgang af i alt 51 undersøgelser med fokus på musik som smertelindring viser overordnet set, at musik kan mindske styrken af smerter og begrænse behovet for smertestillende medicin - men kun i et ganske lille omfang. Der er således endnu ikke solid dokumentation for den smertelindrende effekt af at lytte til musik.

I en undersøgelse registrerede man morfinforbruget hos patienter efter kirurgiske indgreb. En gruppe patienter fik spillet musik under narkosen og umiddelbart efter, mens en anden gruppe ikke fik spillet musik. Ingen af grupperne var klar over, at de muligvis havde hørt musik i forbindelse med deres operation.

Resultatet viste, at gruppen, som fik spillet musik, havde en betydelig mindre smerteoplevelse i de første timer efter operationen. Desuden var de mindre trætte og brugte mindre morfin og andre smertestillende midler end kontrolgruppen, som ikke havde lyttet til musik.

Musik kan mindske angst

De fleste undersøgelsesresultater viser, at musik kan dæmpe angsten i forbindelse med visse hospitalsundersøgelser og efterbehandlinger. Men musikterapi dæmper ikke nødvendigvis angst inden større eller komplicerede indgreb.

Blandt de positive resultater er en undersøgelse af 20 kvinder, der skulle have foretaget en brystkræft-biopsi. De kvinder, som hørte musik i 20 minutter inden biopsien, havde en roligere åndedrætsrytme og oplevede mindre angst, end de kvinder, som ikke hørte musik inden biopsien.

Musikkens positive virkning på angstsymptomer har også vist sig i en undersøgelse af 42 patienter, der skulle opereres ambulant. Undersøgelsen viste, at musik reducerede angst mere end den information, patienterne fik inden operationen.

Patienter, som både hørte musik og fik information inden operationen, havde væsentlig lavere hjertefrekvens end de, som kun modtog information. Og der var også tegn på, at musikken gavnede både blodtryk og åndedrætsrytmen.

Musik på hospitaler mindsker støj

Man skulle måske tro, at musik, der bliver spillet et sted, hvor der er larm i forvejen - f.eks. på en intensiv afdeling - blot ville øge støjniveauet. Men det er faktisk modsat.

Vores ører og hjerne prioriterer nemlig harmoniske lyde frem for støj. Støjen vil automatisk træde i baggrunden, og derved vil musik, som spilles på et larmende sted, virke beroligende.

Undersøgelser viser, at patienter, som lytter til musik under deres indlæggelse, oplever større velvære, mindre angst og stress og har mindre behov for beroligende medicin.

Også personalet på afdelinger, hvor der spilles musik, påvirkes positivt af musikken. De stressende lyde fra apparatur træder i baggrunden og bliver erstattet af et mere roligt lydbillede.

Der er behov for mere forskning i musikterapi

Selvom der er lavet en del undersøgelser af musikterapi, så kræver det mere forskning at forstå de mange mekanismer, der ligger bag musikkens eventuelle effekt på vores psyke og krop.

Danmark er langt fremme i denne forskning, og musikterapi er også ved at vinde indpas i praksis på hospitaler og hos private behandlere.

Nogle af udfordringerne er at få mere viden om den måde, vi mennesker opfatter musik på. Musik er til dels en kulturelt bestemt kommunikationsform, men vi har også alle vores personlige musiksmag.

Hvis man kan forstå forskelligheden, vil man også kunne udvikle den bedst mulige terapeutiske musik til den enkelte patient.

Her kan du læse mere om musikterapi:

Center for dokumentation og forskning i musikterapi

Memorial Sloan Kettering Cancer Center - Music therapy

Cancer Research UK - Music therapy


 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.