Gå til sygdomsliste

Alternativ behandling samtidig med strålebehandling

Antioxidanter kan muligvis beskytte kræftcellerne og dermed nedsætte effekten af strålebehandling. Vær derfor forsigtig med at tage høje doser antioxidanter, hvis du skal have strålebehandling.

To sygeplejersker sidder med ryggen til og kigger på skærme, som viser billeder af en patient og stråleapparatet

Undgå at tage flere antioxidanter end, hvad der findes i en almindelig multivitaminpille før og under strålebehandling.

Antioxidanter kan nedsætte effekten af strålebehandlingen

Strålebehandling virker ved, at energien i røntgenstråler danner frie radikaler i kroppen. De frie radikaler skader cellernes arvemasse (DNA), hvilket får kræftcellerne til at gå til grunde.

Antioxidanter hæmmer effekten af de frie radikaler, som netop skulle få kræftcellerne til at gå til grunde. Derfor skal man være forsigtig med at tage for høje doser antioxidanter, når man skal have strålebehandling.

Antioxidanter er f.eks. C-vitamin, E-vitamin, selen og Q-10.

I forsøg med patienter med hoved-halskræft er det vist, at strålebehandlingen var mindre effektiv hos de patienter, der samtidig spiste høje doser antioxidanter (E-vitamin og beta-caroten).

Tag ikke flere antioxidanter end, hvad der findes i en almindelig multivitaminpille før og under strålebehandling. Læs mere om antioxidanter:

Antioxidanter og kræft

Hold en pause fra massage, hvis du får strålebehandling

Tal med din læge, hvis du skal have strålebehandlinger og overvejer at få massage. Massage kan beskadige væv, der er skrøbeligt fra kemoterapi eller strålingsbehandlinger. Læs mere om massage:

Massage og kræft

Pas på med Perikon, hvis du er i strålebehandling

Perikon, også kendt som St John's urt kan øge skadelige hudeffekter fra strålebehandling.

Læs også:

Få viden om udvalgte naturlægemidler og alternative behandlingsformer i relation til kræft, og læs om hvilke virkninger og bivirkninger de har:

Naturlægemidler og kosttilskud

Alternative behandlingsformer


Læs mere om alternativ behandling og interaktioner:

Når du samtidig får kræftbehandling

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.