Gå til sygdomsliste

Elektromagnetiske felter

Elektromagnetiske felter eller stråling findes overalt omkring os og kan både være menneskeskabte og naturlige. Elektromagnetisk stråling kommer blandt andet fra de elektriske apparater, vi omgiver os med i hverdagen, fra solens uv-stråler og fra radioaktiv stråling. Her på siden kan du læse om de forskellige typer af stråling og om sandsynligheden for, at de kan være kræftfremkaldende.

Kvinde der sidder med pc i en stue

Lavfrekvente elektromagnetiske felter findes overalt i vores hverdag, når vi bruger f.eks. computer, støvsuger og hårtørrer.

Forskellige typer af elektromagnetiske felter/stråling  

Elektromagnetiske felter og stråling findes overalt omkring os og kan både være naturlig og menneskeskabt. Det kan f.eks. være:

  • Jordens magnetfelt og MR-scannere (statiske felter)
  • Elforsyning og elektriske installationer og apparater (lavfrekvente elektromagnetiske felter)
  • Kommunikation i form af radio, tv, mikrobølgeovn og mobiltelefoni (radiobølger)
  • Infrarødt lys, synligt lys og ultraviolet lys 
  • Radioaktiv stråling 

Nogle stråler er uskadelige, andre kan være farlige (ioniserende)

Det elektromagnetiske spektrum spænder over de lavfrekvente felter/stråling i den ene ende og de højfrekvente i den anden. Lidt forenklet kan man sige, at jo højere frekvens, jo mere energi er der i strålingen.

I den højfrekvente ende af spektret findes ultraviolet lys, røntgenstråling og radioaktiv stråling. Denne type af stråling kaldes også ioniserende stråling, og den kan være skadelig, da strålingen kan omdanne atomer eller molekyler til ioner i det væv, som strålerne passerer. Dermed kan der skabes ændringer i cellernes arvemateriale (DNA). 

I den lavfrekvente ende af spektret findes stråling med lav energi, f.eks. fra elektriske installationer. Lavfrekvente elektromagnetiske felter, som f.eks. radiobølger og synligt lys, er ikke energirig nok til at forårsage DNA-skader. Der er derfor ikke meget, der tyder på, at denne type stråling udgør en risiko for at få kræft, men der forskes stadig i det.

Oversigt over det elektromagnetiske spektrum

De elektromagnetiske felter måles i frekvens (Hertz). Jo højere frekvens, jo mere energi er der i strålingen. (Tryk på billedet for at gøre det større).

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Jordens magnetfelt og MR-scannere

Jordens magnetfelt er et eksempel på et naturskabt statisk felt, som vi alle er udsat for. En MR-scanner (magnetisk resonansscanner) er et eksempel på et menneskeskabt: Når man bliver undersøgt ved en MR-scanning, bliver man udsat for statiske felter.

Det udgør tilsyneladende ikke nogen sundhedsrisiko at blive udsat for statiske felter, men dette er endnu ikke undersøgt til bunds. Læs mere om MR-scanning:

MR-scanning

Stråling fra elektriske installationer i vores hverdag

Der findes lavfrekvent elektromagnetisk stråling overalt, hvor der produceres, transporteres og forbruges elektrisk strøm: På og omkring elforsyningsanlæg, f.eks. transformerstationer, luftledninger og jordkabler, og når vi bruger elektriske installationer og apparater, som f.eks. vaskemaskine, støvsuger, computer og hårtørrer. 

På visse arbejdspladser kan man være udsat for elektromagnetiske felter, som er langt større end de felter, der findes i private hjem.

Hvis der er tale om små kilder, der skaber lavfrekvente elektromagnetiske felter, så bliver feltet markant mindre, jo længere væk man er fra kilden. Dette gælder også for store anlæg - her er det dog ikke kun afstanden, der spiller ind på feltets størrelse, men også hvordan anlægget er konstrueret.

Elektromagnetiske felter

Forskning hidtil tyder ikke på, at voksne har en øget risiko for at udvikle kræft, hvis de har været udsat for lavfrekvente felter i forbindelse med deres arbejde, eller fordi de bor tæt på en højspændingsledning.

Lavfrekvent stråling giver formentlig ikke risiko for kræft

Forskere har i mange år forsøgt at afklare, om det udgør en sundhedsrisiko at bo tæt på kilder til lavfrekvent stråling, dvs. højspændingsledninger og -kabler samt transformerstationer. 

På basis af den viden forskerne har i dag, er der ikke noget, der tyder på, at voksne har en øget risiko for at udvikle kræft, hvis de har været udsat for lavfrekvente felter i forbindelse med deres arbejde, eller fordi de bor tæt på f.eks. højspændingsledninger.

De kræftformer, der især har været mistænkt for at hænge sammen med udsættelse for lavfrekvent elektromagnetisk stråling, er brystkræft, hjernekræft og leukæmi. Men der er altså ikke noget, der tyder på en sammenhæng.

Undersøgelser i forhold til børn, der bor tæt på højspændingsledninger

I forhold til børn har der især været mistanke om en øget risiko for at få leukæmi. Dette blev evalueret af WHOs Kræftforskningsinstitut (IARC) i 2002. Konklusionen var, at børn, som udsættes for særlig høje 50 Hz-magnetfelter (mere end 0,4 mikroTesla), hvilket kan forekomme i visse boliger nær højspændingsledninger, muligvis har en øget risiko for at få leukæmi.

En sådan sammenhæng er set i flere uafhængige studier. Men der er ingen kendt biologisk forklaring på fænomenet, og dyrestudier underbygger ikke en sammenhæng. Det kan derfor ikke konkluderes, om der er en årsagssammenhæng. Der er gennemført flere studier siden, men forskerne har stadig ikke en forklaring på den observerede sammenhæng.

I Danmark er der kun få boliger, der ligger så tæt på højspændingsanlæg, at det elektromagnetiske felt er højere end 0,4 mikroTesla. Der har været det samme antal kræfttilfælde om året blandt børn gennem de sidste 70 år, og der er derfor ikke noget, der tyder på, at indførelsen af elektricitet i starten af det forrige århundrede, og dermed også højspændingsanlæg, spiller en central rolle for, om børn får kræft.

Med udgangspunkt i WHOs vurdering anbefaler Sundhedsstyrelsen, at nye boliger og børneinstitutioner og højspændingsanlæg ikke opføres tæt ved hinanden.

Stråling fra mobiltelefon, radio og tv (radiobølger og mikrobølger)

Mobiltelefoner, trådløse telefoner, trådløst internet (Wi-Fi) og andre teknologier opererer i den del af det radiofrekvente område, der kaldes mikrobølger. 

Mikrobølger kan opvarme det væv, de passerer. Hvis vævet opvarmes tilstrækkeligt, kan det måske ændre på cellernes arvemateriale (DNA). Derfor er der sat grænser for den påvirkning, vi udsættes for fra mikrobølgerne i trådløst kommunikationsudstyr som mobiltelefoner, tv og radio. Du kan læse mere om mobiltelefoner og trådløst netværk her:

Mobiltelefoner og trådløst netværk

Optiske bølger

Optiske bølger er også elektromagnetisk stråling og kan inddeles i:

  • Infrarødt lys
  • Synligt lys
  • Ultraviolet lys (sol og solarier)

Ultraviolet lys 

Inden for den ultraviolette del af det elektronmagnetiske spektrum begynder strålingen at være så energirig, at den er ioniserende. Det vil sige, at den kan forårsage skade på DNA'et og dermed give kræft. Du kan læse mere om ioniserende stråling her:

Ioniserende stråling

Uv-stråling fra solen og solarier

Det er veldokumenteret, at uv-stråling fra solen og solarier kan øge risikoen for både ondartet modermærkekræft og almindelig hudkræft (basalcelle- eller pladecellekræft). Læs mere om uv-stråling her:

Solens uv-stråling 

Elektromagnetiske felter

Undgå solarier. Den stærke ultraviolette stråling øger din risiko for at få kræft.

Radioaktiv stråling - kosmisk stråling og røntgen

Alle danskere er udsat for ioniserende (radioaktive) stråler i hverdagen, f.eks. kosmisk stråling og røntgenstråling. Der er dog tale om så små doser gennem livet, at risikoen for at få kræft af det er meget lille. 

Jordens atmosfære beskytter os mod den kosmiske stråling, der kommer fra verdensrummet. Den kosmiske stråling bliver kraftigere, jo længere væk vi bevæger os fra Jordens overflade. Derfor kan f.eks. flypersonale have en øget risiko for at udvikle kræft. Det er der dog endnu ikke nogle undersøgelser, der har påvist. Du kan læse mere om kosmisk stråling her:

Kosmisk stråling

Kategorisering af forskellige påvirkningers sandsynlighed for at give kræft

Den internationale kræftforskningsinstitution IARC vurderer forskellige påvirkninger og giver dem en kategori efter, hvor stor sandsynlighed der er for, at den enkelte påvirkning kan føre til, at man får kræft.

Der er tale om en vurdering af, hvor god evidens der er, for at der er en sammenhæng - og ikke en vurdering af, hvor stærk sammenhængen i givet fald er. 

Inddeling i kategorier

Kategori 1: Hvis der er god dokumentation for, at der er sammenhæng mellem en bestemt påvirkning og kræft, så tildeles påvirkningen kategori 1, som betyder, at den bestemte påvirkning er kræftfremkaldende.

Kategori 2A: Hvis der er en god – men ikke fuldstændig – dokumentation for sammenhængen mellem en bestemt påvirkning og kræft, tildeles påvirkningen kategori A2, hvilket betyder, at påvirkningen sandsynligvis er kræftfremkaldende. 

Kategori 2B: Kategori 2B betyder, at påvirkningen er på en mistankeliste, men at der er behov for større og bedre undersøgelser, før det er muligt at give en mere sikker risikovurdering. Denne kategori har fået overskriften 'Påvirkninger, som muligvis er kræftfremkaldende for mennesket'. 

Kategori 3: Betyder, at påvirkningen ikke er klassificerbart i forhold til, om den er kræftfremkaldende.

Kategori 4: Betyder, at stoffet formentlig ikke er kræftfremkaldende.

IARCs kategorisering af lavfrekvente elektromagnetiske felter

  • Lavfrekvente elektriske felter, statiske elektriske felter og statiske magnetiske felter har fået kategorien 3.
  • Lavfrekvente magnetiske felter og radiobølger har fået kategorien 2B.
  • Højfrekvente elektromagnetiske felter har også fået kategorien 2B.
  • UV-stråling fra solen og solarier har fået kategorien 1.

Læs alt om stråling som årsag til kræft:

Stråling – forsiden

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud