Gå til sygdomsliste

Antal der lever med kræft

Her kan du læse mere om, hvor mange der lever med en kræftdiagnose.

Inden du læser statistik

Det er en god idé at overveje, om du vil kende risiko og lægens vurdering af et sandsynligt forløb for din kræftform. Nogle finder statistik beroligende, fordi det er noget konkret at forholde sig til. Andre synes, statistik er skræmmende og upersonlig.

Mærk efter hvordan du har det, inden du læser statistik om kræftsygdomme.

Det er vigtigt at huske, at statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper og ikke siger alt om den enkelte. Den enkeltes risiko for at få kræft kan afvige meget fra gennemsnittet, lige som det er forskelligt, hvor længe hver enkelt overlever sin kræftsygdom.

Spørg din læge

Tal med din læge, hvis du vil vide mere om risikoen ved din egen sygdom. Mulighederne for at blive helbredt afhænger af, hvilken kræftsygdom det drejer sig om, hvor udbredt din sygdom er, hvilken behandling du har fået og af dit almene helbred.

Talgrundlaget kommer fra en database med kræftstatistik

Tallene plejer at komme fra den nordiske kræftstatistikdatabase NORDCAN, men da opdatering med 2017- og 2018-tal først er klar efterår 2020, har vi valgt indtil da at vise tal fra Cancerregisterets rapport Cancerregisteret 2018. 

I modsætning til tidligere er anden hudkræft, også kaldet ikke-modermærke hudkræft, nu inkluderet i kræfttallet, hvilket forøger antallet med ca. 3600 kræfttilfælde per år.

I international kræftstatistik udelader man ofte tallene for 'anden hud' for at kunne sammenligne kræftstatistik mellem lande. Registreringen af 'anden hudkræft' sker meget forskelligt landene imellem, og der er ofte registreret færre tilfælde, end det antal der i virkeligheden forekommer. Vi har nu valgt at inkludere 'anden hudkræft', da vi anser registreringen af diagnosen i de nordiske lande for at være så pålidelig, at den kan inkluderes. 

Rapport: Nye kræfttilfælde i Danmark fra Cancerregistret

338.888 danskere lever med en kræftdiagnose

Ved udgangen af 2018 levede der 338.888 mennesker i Danmark, som enten i 2018 eller tidligere har fået stillet en kræftdiagnose. Dette kaldes total prævalens og dækker, hvor mange kræftpatienter, der er i live ved udgangen af det angivne år, uanset hvornår de fik stillet diagnosen, og uanset om de stadig får behandling eller betragtes som helbredte. Antallet afhænger både af, hvor mange der har fået en kræftdiagnose, og hvor god overlevelsen er for den enkelte kræftsygdom.

Ved udgangen af 2018 var der 5,3 pct. danske mænd og 6,4 pct. danske kvinder, der levede med en kræftdiagnose.

Find figur, som viser udviklingen de seneste 20 år i antallet af personer, der lever med kræft

I NORDCAN kan du se en figur, der viser udviklingen i de sidste 20 år (1997-2016). På den vandrette akse (x-aksen) vises slutningen af hvert år. På den lodrette akse (y-aksen) vises antal personer, der har fået diagnosen kræft 1, 3, 5, 10 år eller tidligere og stadig var i live på dette tidspunkt.

Find figuren her

Figur med udviklingen i antallet af personer, der lever med kræft, over de seneste 20 år (1997-2016)

Find flere tal og grafer

Når man i en graf ser på udviklingen over tid for den andel af en befolkning, der har fået en bestemt sygdom i en given tidsperiode ud af den samlede befolkning og stadig er i live, så kalder man det prævalens. I NORDCAN (database med kræftstatistik) kan du finde tal for, hvor mange der lever med kræft (prævalens) fordelt på kræftformer, tidspunkter, regioner, køn og alder for tidsperioder på 1, 3, 5 og 10 år, siden kræftdiagnosen blev stillet. Hvis du vælger total prævalens, så er det uanset, hvornår personen fik diagnosen.

Læs mere:

Prævalens i NORDCAN

Lav selv grafer og figurer:

NORDCAN – forsiden

Udvikling i kræftstatistik: tid siden diagnose

I kræftstatistik har man et begreb, der hedder prævalens. Prævalens angiver antal kræftpatienter, der er i live en bestemt dag − uanset, om de stadig er i behandling, eller om de bliver betragtet som helbredte. Prævalens opgøres sædvanligvis ved slutningen af året.

Prævalens kan opdeles efter tid siden diagnose, og det kan f.eks. bruges til at vurdere, hvor i et patientforløb en person befinder sig. Den primære behandling vil sædvanligvis være inden for det første år efter diagnosen. Kontrolforløb vil være mere tætte de næste 2 år. Efter 5-10 år vil risikoen for at dø af ens sygdom være meget mindre, så risikoen for at dø er tæt på niveauet for den generelle befolkning.

Ved udgangen af 2016 levede 30.058 danskere, som havde fået stillet en kræftdiagnose inden for det seneste år, dvs. i 2016. 80.279 havde fået stillet en diagnose inden for de seneste 3 år. Mens 120.351 havde fået stillet en diagnose inden for de seneste 5 år (alle kræftformer undtagen anden hud).

Det er vigtigt at huske på, at de 120.351 er inklusive de 80.279, så hvis man kun vil vide, hvor mange der har fået diagnosen 4-5 år før 2017 og stadig er i live, så er det 40.072. Ligeledes er de 80.279 inklusive de 30.058, så det er 50.221, der har fået diagnosen 1-3 år før 2017 og stadig var i live ved udgangen af 2016.

NORDCAN – database med kræftstatistik

NORDCAN er en database, der indeholder kræftstatistik for Danmark og de øvrige nordiske lande. I NORDCAN baseres tal og beregninger for den danske befolkning på data fra det danske Cancerregister og det danske Dødsårsagsregister i Sundhedsdatastyrelsen, og på generelle informationer om den danske befolkning fra Danmarks Statistik. På samme måde får NORDCAN data fra de øvrige nordiske landes kræftregistre og registre over dødsårsager.

NORDCAN – forsiden


Læs alt om kræftstatistik

Statistik om kræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft