Gå til sygdomsliste

Forbered dig på opfølgningsbesøg

Det er vigtigt, at du til samtalerne til opfølgningsbesøgene får spurgt om de ting, der bekymrer dig, og at du taler åbent med lægen om de problemer, du har.

Nogle føler tryghed ved opfølgningsbesøgene, andre er nervøse for at få besked om, at noget er galt. Det er meget almindeligt, at man i tiden op til samtalen kan opleve flere af de samme reaktioner, som man havde under sygdomsforløbet. Det kan f.eks. være koncentrations- og søvnbesvær, eller at man har en kort lunte.

At være opmærksom på dine reaktioner kan hjælpe på nervøsiteten

Hvis du er nervøs, kan det måske hjælpe dig at forsøge at lægge mærke til, hvor lang tid inden et opfølgningsmøde reaktionerne begynder at komme, hvornår de fylder mest, og i hvilke sammenhænge. Kommer reaktionerne f.eks., når du er alene eller sammen med nogen, eller måske når du er på arbejde, hjemme eller i andre situationer?

Når du er opmærksom på dine reaktioner inden et opfølgningsbesøg, ved du mere om, hvad du kan forvente, og det kan give en følelse af tryghed.

Det kan måske hjælpe dig at sætte ord på reaktionerne over for dine nærmeste, så de ved, hvad det er, du oplever. Derved kan de eventuelt også tage mere hensyn til dig i denne periode.

For de fleste aftager nervøsiteten og usikkerheden med tiden og i takt med antallet af opfølgningsbesøg, som går godt.

Læge taler med mand

Hvis lægen siger noget, du ikke helt forstår, så spørg igen. Bliv ved med at spørge, indtil du har forstået informationen.

Gode råd i forbindelse med opfølgningsforløb:

  • Det er en god idé at tage en af dine nærmeste med til opfølgningsbesøgene – også selv om du ikke umiddelbart føler dig nervøs før samtalen. Måske får du vigtige informationer, som kan være svære at huske, når du er kommet hjem
  • Fortæl lægen om dine bekymringer. Måske oplever du til opfølgningsbesøgene, at lægen virker fortravlet, eller du ønsker måske ikke at tage lægens tid og tænker, at andre har mere brug for den end du. Husk, at du har lige så meget krav på lægens tid og opmærksomhed som alle andre patienter. Også selv om du egentlig er rask, og det 'kun' er dine bekymringer, du har brug for at tale om
  • Hvis lægen siger noget, du ikke helt forstår, så spørg igen. Bliv ved med at spørge, indtil du har forstået informationen
  • Du kan spørge lægen, om det er i orden at optage samtalen (f.eks. på en smartphone), så du kan høre den igen derhjemme eller sende den til dine pårørende
  • Når samtalen er ved at være slut, kan det være en idé at gennemgå sammen med lægen, hvad I har talt om i dag. Sig f.eks. 'Jeg har forstået det på den og den måde – er det korrekt?'
  • Skriv navnet ned på den læge og den sygeplejerske, der deltager ved opfølgningsmødet, og spørg, hvordan du kommer i kontakt med dem, hvis du skulle blive i tvivl om noget, efter du er kommet hjem
  • Hvis du bliver i tvivl om noget, efter du er kommet hjem, så ring til hospitalet og bed om at tale med den læge eller sygeplejerske, der var med til samtalen. Måske har de ikke tid, lige når du ringer, men du kan så bede om at blive ringet op eller få en aftale om at ringe på et andet tidspunkt
  • Hav en notesbog derhjemme, hvor du kan skrive spørgsmål ned, når de dukker op. Tag altid notesbogen med til opfølgningsbesøgene
  • Det er et lovkrav, at alle kræftpatienter tilknyttes en navngiven kontaktperson. Spørg efter din kontaktpersons navn og telefonnummer (nogle gange kan der være flere kontaktpersoner), så du og dine pårørende altid ved, hvem I kan henvende jer til, hvis I har spørgsmål til forløbet
  • Spørg om din praktiserende læge bliver løbende informeret om din sygdomsudvikling og opfølgningsforløb. Selvom din praktiserende læge ikke er specialist i din kræftsygdom, kan han/hun være en god støtte vedrørende spørgsmål af fysisk, psykisk og social karakter
  • Inden du går derfra, skal du være klar over, hvornår du skal til næste opfølgningsmøde, eller hvordan du får indkaldelse til næste opfølgningsmøde

Læs alt om at møde sundhedsvæsenet

Mød sundhedsvæsenet – forside


 

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd, hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Rettigheder

Økonomisk hjælp og hjælp i hjemmet.

Rettigheder