- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Behandling for kræft
- Behandling i udlandet
- Forsøgsbehandling
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Forsøgsbehandling i udlandet
Du kan blive henvist til forsøgsbehandling i udlandet, hvis der ikke er flere muligheder for behandling i Danmark. Den forskningsmæssige forsøgsbehandling skal foregå i samarbejde med et dansk hospital.
Ønsker du at deltage i en forsøgsbehandling i udlandet, skal du kontakte lægen på det hospital, hvor du bliver behandlet. Hospitalslægen vil så tage stilling til, om der findes en relevant forsøgsbehandling i udlandet, som du kan blive henvist til.
For at få forsøgsbehandling i udlandet skal fire betingelser være opfyldt:
- Der findes ikke relevant behandling i Danmark
- Der er tale om et anerkendt videnskabeligt forsøg
- Forsøgsbehandlingen foregår i et samarbejde med et dansk hospital
- Du har en henvisning fra en dansk speciallæge
Har du selv fundet en bestemt forsøgsbehandling i udlandet, kan du kun deltage i behandlingen, hvis hospitalslægen vil henvise dig til forsøgsbehandlingen. Den danske læge, der skriver henvisningen, skal være garant for, at forsøgsbehandlingen er seriøs.
Hvad er forsøgsbehandling?
Forsøgsbehandling er behandling, der indgår i en såkaldt protokol. Det vil sige et videnskabeligt forsøg, hvor lægerne dokumenterer behandlingens effekt og bivirkninger. Forsøgsbehandling kaldes også kliniske forsøg, eksperimentel behandling eller eller ”forskningsmæssig behandling”. Læs mere:
Ved afslag kan du få en anden læge til at vurdere din sag
Der findes ingen formel klagemulighed, hvis du ikke kan få den henvisning til forsøgsbehandling, som du mener, du bør have. I stedet kan du spørge lægen, om han vil få en kollega til at se på din journal. Du kan også benytte dig af din ret til frit sygehusvalg, og få en anden læge på et andet hospital til at vurdere din sag. Læs mere:
Behandlingen er gratis
Selve forsøgsbehandlingen, transportudgifter, forplejning og overnatning betales af din region. Det gælder også for en eventuel ledsager.
Det er din region, som endeligt beslutter, om du kan blive tilbudt forsøgsbehandling i udlandet.
Forsøgsbehandlinger i Danmark
Der findes også forsøgsbehandlinger i Danmark. Kræftens Bekæmpelse har lavet en oversigt over forsøgsbehandlinger i Danmark. Her kan du læse letforståelige resuméer af kræftforsøg, der er åbne for patienter, og se, om der findes en forsøgsbehandling til din sygdom:
Find forsøgsbehandling i udlandet
Hvis du skal finde forsøgsbehandlinger i udlandet, kan du søge på f.eks. clinicialtrials.gov eller på clinicaltrialsregister.eu.
Clinicaltrials.gov er oprettet af National Institutes of Health, USA. Siden giver et overblik over kliniske forsøgsbehandlinger fra 174 lande, heriblandt Danmark:
Clinicaltrialsregister.eu indeholder information om kliniske forsøg inden for EU-medlemslandene og EØS-landene. Registret indeholder dog også oplysninger om forsøgsbehandlinger uden for EU/EØS, når det drejer sig om sygdomme hos børn.
Vær opmærksom på, at hjemmesiderne er på engelsk, og at de er skrevet af læger og til læger.
Læs også:
Læs mere om behandling i udlandet:
Sidst ændret:29.05.2019
Juridisk chefkonsulent Lisbeth Kroer
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Alternativ behandling og naturlægemidler
At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.
