Permanent centralt venekateter (CVK)

Et permanent centralt venekateter er en blød, tynd plastslange, som føres ind i en blodåre ved kravebenet og derfra videre frem til den store vene oven over hjertet. Man kan også få opereret en såkaldt veneport ind under huden (Port-a-kath®). I veneporten sættes en kanyle, hvorigennem medicinen kan gives eller blodprøven tages.

Permanent centralt venekateter bruges, hvis du skal have:

• Taget mange blodprøver
• Kemoterapi i blodbanen
• Anden hyppig eller langvarig væsketerapi i blodbanen
• Ernæring i blodbanen
• Blodtransfusion
• Visse lægemidler eller væsker, der kan irritere blodkarrene
• Intensiv smertebehandling

Eller hvis det er vanskeligt at anlægge et drop i en blodåre.

Med et permanent centralt venekateter har du større bevægelsesfrihed i forhold til, hvis du har et drop med slange i en blodåre i armen.

Der findes flere forskellige typer permanente centrale venekatetre:

• Hickmann kateter
• PICC-line kateter
• Port-a-kath

Sådan får man lagt et permanent centralt venekateter (CVK)

Når man skal have lagt et permanent centralt venekateter, kan man som regel nøjes med at blive lokalbedøvet. I enkelte tilfælde er det nødvendigt med fuld bedøvelse. Det er muligt at få beroligende og smertestillende medicin i forbindelse med operationen.

Lægen fører en blød, tynd plastslange (kateteret) ind i en blodåre ved kravebenet og derfra videre frem til den store blodåre oven over hjertet. Lægen bruger ultralyd for at sikre sig, at kateteret ligger helt korrekt.

For at forhindre at kateteret flytter sig eller bliver trukket ud, bliver det som regel syet fast til huden eller eventuelt holdt fast med en særlig forbinding. En vandtæt forbinding over kateteret sikrer, at der ikke trænger snavs ind.

Mulige komplikationer når man får lagt venekateteret

I sjældne tilfælde kan der ved anlæggelsen opstå blødning eller et lille hul på lungehinden, så lungen klapper sammen. Efter anlæggelsen af kateteret får du taget et røntgenbillede, så lægen kan vurdere, om en af lungerne eventuelt er klappet sammen under operationen.

Hvis der går hul på lungehinden, vil det vise sig ved, at du får smerter ved vejrtrækning, åndenød og utilpashed – generne opstår inden for det første døgn efter operationen. En sammenklappet lunge skal behandles med et dræn i lungehinden, så lungen folder sig ud igen.

At leve med et permanent centralt venekateter

Et permanent centralt venekateter kan blive liggende og bruges i flere måneder, og du kan stort set leve, som du plejer.

Du kan godt foretage dig lette hverdagsaktiviteter med armen, men hårdt fysisk arbejde frarådes dog i den første uge efter, at du har fået anlagt kateteret.

Du må godt bade og tage brusebade, men i de første uger skal du passe på, at vandet ikke trænger ind der, hvor kateteret er ført ind i kroppen. Brug eventuelt en vandafvisende plastikbandage, når du skal i bad.

Forebyg blodpropper

Kateteret skal gennemskylles regelmæssigt med blodfortyndende medicin (heparin) for at forhindre blodpropper. Det sker enten på hospitalsafdelingen, af hjemmesygeplejerske eller hos egen læge.

Pleje af Hickmann og PICC-line

Forbindingen skal altid skiftes, hvis den er våd eller har løsnet sig.

På afdelingen kan du få undervisning i, hvordan man plejer et permanent CVK derhjemme, enten selv eller ved hjælp af hjemmesygeplejerske. Plejen skal gøre, at infektioner og blodpropper undgås så vidt muligt.

Venekateteret skal lukkes med en klemme

Når du trækker vejret, opstår der et undertryk i brysthulen, og der kan derfor suges luft ind gennem kateteret, hvis det ikke er lukket. Kateteret skal derfor altid holdes lukket med en klemme, når det ikke er i brug.

Mulige komplikationer når man har et permanent centralt venekateter

Opdager du symptomer, eller bliver du bekymret i forbindelse med dit permanente centrale venekateter, så henvend dig til den afdeling, hvor du går til behandling.

Mulige komplikationer kan være betændelse, blodprop eller at kateteret bliver beskadiget.

Betændelse

Betændelse omkring et permanent centralt venekateter viser sig ved rødme, varme, ømhed og hævet hud omkring indstiksstedet og/eller feber over 38º C. Der kan også komme væske fra kateteret under forbindingen.

Betændelse behandles eventuelt med antibiotika gennem kateteret, og hvis det ikke hjælper, kan det være nødvendigt at få fjernet kateteret.

Blodprop

I sjældne tilfælde kan der opstå en blodprop ved spidsen af kateteret. En eventuel blodprop viser sig ved hævelse, rødme eller ømhed af armen, brystkassen eller op ad halsen på den side, hvor kateteret ligger.

Behandlingen er blodfortyndende medicin, der kan opløse blodproppen.

Hvis kateteret bliver beskadiget

Kontakt straks lægen på hospitalet, hvis kateteret bliver beskadiget.

Fjernelse af kateteret

Når kateteret skal fjernes igen, sker det ambulant i lokalbedøvelse.