Gå til sygdomsliste

Immunterapi

Immunterapi er en behandlingsform, hvor kroppens eget immunforsvar bliver udnyttet til målrettet at bekæmpe kræftceller.

Immunsystemet går til angreb på kræftcellerne

Immunterapi er forsøg på at aktivere immunsystemet til på forskellige måder at gå til angreb på kræftcellerne. Metoden er meget specifik, og den kan ikke sammenlignes med at styrke immunsystemet generelt gennem f.eks. kost og motion.

Immunterapi styrker immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller, og immunterapi svækker kræftcellernes evne til at forsvare sig.

Normalt bekæmper kroppens immunforsvar effektivt fremmede eller unormale celler i kroppen som f.eks. ved en infektion. Men selvom immunsystemet faktisk ofte kan genkende kræftcellerne via deres indhold af kræftproteiner, reagerer det ikke tilstrækkeligt over for kræftcellerne. Det skyldes, at kræftcellerne er dygtige til at udvikle forskellige mekanismer, der kan beskytte dem mod immunforsvarets angreb.

Immunterapi griber ind i de normale immunmekanismer på forskellige måder

Immunterapi kan bestå af immunaktiverende stoffer, der direkte kan stimulere en øget aktivitet i forskellige dele af immunforsvaret. Immunterapi kan også bestå af antistoffer, der binder sig til kræftcellen og gør den tilgængelig for immunsystemet, så det kan bekæmpe kræften. En særlig form for immunterapi er celle-baseret immunterapi, hvor behandlingen består af aktive levende immunceller, som typisk er udtaget fra patienten selv. 

Forskellige former for immunterapi


Lige så vigtig behandlingsform som kemoterapi

Immunterapi bruges som led i behandlingen af f.eks. lymfeknudekræft, leukæmi, lungekræft, nyrekræft og modermærkekræft. Desuden er der lovende udvikling af forskellige former for immunterapi af flere andre typer kræft på vej. I de seneste år har der været et meget stort gennembrud i udviklingen af immunterapi, og det forventes, at det bliver en lige så vigtig behandlingsform som kemoterapi inden for den nærmeste fremtid.

Fremtidens immunterapi - hvad er perspektiverne?


Hvad har immunforsvaret med kræft at gøre?

Kroppens immunforsvar genkender og nedkæmper hurtigt sygdomsfremkaldende bakterier og virus, der trænger ind i kroppen. Flere ting tyder på, at immunforsvaret også opfatter kræftceller som farlige og tilmed forsøger at bekæmpe dem:

  • For det første ses en øget tendens til at udvikle visse kræftformer hos patienter med medfødte sygdomme, der svækker immunforsvaret – og det ses også hos organtransplanterede patienter, som får medicin, der dæmper immunforsvarets angrebslyst over for det nye organ
  • For det andet kan forskere via et mikroskop se, at der i og omkring en kræftknude ofte er en ophobning af bestemte celler fra immunforsvaret, kaldet T-celler eller lymfocytter, og det hænger ofte sammen med en bedre sygdomsprognose

Læs mere om immunsystemet:

Om kroppens immunforsvar

Forsker holder reagensglas op foran sig

T-celleproduktion på Center for Cancer Immunterapi


Læs artikel fra medlemsbladet: tæt på kræft
Immunterapi

Annette Jensen fik en forsøgsbehandling med T-celler fra sit eget immunforsvar. Hun havde modermærkekræft med spredning, men i dag er hun kræftfri på femte år.

Læs artiklen: Den dag, jeg fik mine T-celler, var en festdag

Læs alt om behandling af kræft:

Kræftbehandling - forsiden

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Til kræftpatienter, der ryger

Hjælp til rygestop

Hæfte og pjece til rygere, der har fået kræft

Hjælp til rygestop