Gå til sygdomsliste

Fakta om kroppens immunforsvar

Immunforsvaret er kroppens forsvar mod infektioner og fremmede eller unormale celler. Immunforsvaret genkender og angriber bakterier og virus, der trænger ind i kroppen og beskytter os dermed mod sygdomme. Her kan du læse mere om, hvordan immunforsvaret fungerer, og hvordan det kan udnyttes til behandling af kræft.

Immunforsvaret består af et meget komplekst netværk af celler og signalstoffer (cytokiner). En vigtig del af immunsystemet er de hvide blodlegemer.
 
Hvide blodlegemer dannes i knoglemarven og vandrer derefter med blodet rundt til f.eks. milten og lymfeknuderne, hvor de videreudvikles til at løse specialiserede opgaver i kroppens forsvar mod sygdomme.

Vigtige begreber i immunforsvaret
  • Cytokiner – signalstoffer, der stimulerer immuncellerne
  • Lymfocytter – undertype af hvide blodlegemer, der regulerer det specifikke immunforsvar, herunder:
    • B-lymfocytter, der danner specifikke antistoffer mod fremmede organismers antigener
    • T-lymfocytter (T-celler), der fungerer som T-hjælpeceller, T-dræberceller og T-hukommelsesceller 
  • Dendritceller – budbringere af information om f.eks. bakterier og kræftceller til lymfocytterne
  • Antigen – typisk et stykke af et protein, der kan stamme fra en kræftcelle, en fremmed bakterie eller en virus
  • Antistoffer – stoffer, der dannes af immunforsvaret, når det møder et fremmed antigen

Generelt og specifikt immunforsvar

Vi har alle et generelt og et specifikt immunforsvar, der reagerer på to forskellige måder.

Det generelle immunforsvar

Det generelle immunforsvar består af en bestemt type hvide blodlegemer, der kaldes neutrofile granulocytter og af makrofag-lignende celler såsom dendritceller.

Disse celler reagerer typisk hurtigt og æder bogstaveligt talt de fremmede mikroorganismer, der trænger ind i kroppen – uanset om kroppen har været udsat for dem tidligere. På den måde kan det generelle immunforsvar ofte nedkæmpe en infektion, så vi undgår at blive syge. 

Det specifikke immunforsvar

Ved immunterapi påvirker lægerne dele af det specifikke immunforsvar.

Det særlige ved det specifikke immunforsvar er, at dets celler hver og én er kodet for et bestemt mål (antigen), og at det efter blot et enkelt møde kan huske et antigen.

Det specifikke immunforsvar består af to typer hvide blodlegemer, der kaldes T-lymfocytter og B-lymfocytter samt dendritceller.

T-lymfocytter inddeles i:

  • T-hjælpeceller, der aktiverer og styrer det specifikke immunforsvar
  • T-dræberceller, der nedkæmper de fremmede eller unormale celler
  • T-hukommelsesceller, der husker de fremmede cellers antigen

B-lymfocytterne vigtigste opgave er at danne antistoffer, der kan binde sig til de fremmede cellers antigener og dermed bidrage til at nedbryde dem.

Dendritcellerne bringer oplysninger om de fremmede antigener til lymfocytterne.

Ved den specifikke reaktion i immunforsvaret genkender B- og T-lymfocytterne bestemte mønstre (antigener) i de indtrængende mikroorganismer eller kræftceller. Det fører til, at de danner antistoffer, der kan uskadeliggøre præcis de antigener, der er fremmede for kroppen. Desuden kan T-dræbercellerne målrettet og effektiv udslette de fremmede celler.

Det specifikke immunforsvar har hukommelse

Det specifikke immunforsvar kan også huske en mikroorganismes antigen efter at have set sit mål én gang. Udsættes kroppen for samme antigen igen, starter kroppen en endnu kraftigere immunreaktion, der sikrer, at kroppen er uimodtagelig (immun) over for mikroorganismen.

Sådan udnyttes immunforsvaret til behandling af kræft

Forskerne ved, at immunforsvaret også er i stand til at genkende kræftceller. Dermed er grundlaget skabt for at udnytte kræftspecifikke immunceller i behandlingen af kræft.

I immunterapi udnytter forskerne således immunregulerende antistoffer, dendritceller, lymfocytter og signalstoffer (cytokiner) til at påvirke kroppens eget immunforsvar til at reagere mod kræftceller.

Forskerne udnytter også antistoffer, der er målrettet kræftcellerne, og som derved gør kræftcellerne tilgængelige for immunforsvarets angreb.

Immunterapi bruges allerede rutinemæssigt i behandlingen af visse kræftsygdomme, og der findes flere igangværende forsøg med immunterapi.

Forsøgsbehandling med immunterapi

Nogle former for immunterapi er allerede en del af den almindelige kræftbehandling. Men der findes også flere forsøgsbehandlinger med immunterapi.

Hvis standardbehandlingen ikke virker, kan forsøgsbehandling være en mulighed.

Tal med din læge på hospitalet, hvis du vil høre om der findes forsøgsbehandling med immunterapi, som er relevant for dig.

Her kan du se en liste over forsøgsbehandlinger i Danmark:

Find forsøgsbehandling

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling