- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Behandling for kræft
- Behandlingsformer
- Smertebehandling
Facebook
Twitter
LinkedIn- Behandlingsformer
- Pakkeforløb og ventetider
- Bivirkninger og senfølger
- Behandlingssteder
- Alternativ behandling
- Forsøgsbehandling
- Behandling i udlandet
- Ny kræftmedicin
- Information om din medicin
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Smertebehandling
Behandling af smerter består primært af medicinsk behandling, hvor man som regel får behandling med flere forskellige lægemidler samtidig, bl.a. morfin eller morfinlignede lægemidler. Smertebehandling kan give en forbedret livskvalitet.
Mange kræftpatienter oplever smerter i forbindelse med sygdom og behandling. Heldigvis er moderne smertebehandling meget effektiv og kan for de fleste lindre smerter og dermed give en forbedret livskvalitet.
Forskellige årsager til smerter
Smerte er en individuel oplevelse og er altid både fysisk og psykisk. Smerter hos en kræftramt kan f.eks. skyldes selve kræftsygdommen, den behandling man får, eller at man ikke får nok smertestillende medicin.
Behandling af smerter er oftest smertestillende medicin
Håndkøbsmedicin kan lindre svage smerter. Ved stærkere smerter får man morfin eller morfinlignende medicin. Ved såkaldte nervesmerter får man antidepressiv- eller antiepilepsimedicin, da disse stoffer hæmmer nervesmerter.
Nogle gange er det muligt at behandle smerterne ved at mindske kræftknuden med behandling. Det kan enten være operation, kemoterapi eller strålebehandling. Anden behandling, der kan lindre smerter, kan f.eks. være kvalmestillende medicin, afspændingsteknikker og akupunktur.
Du skal beskrive smerterne for lægen
Lægen laver en såkaldt smerteanalyse for at finde den bedst mulige behandling for dig. Det sker på baggrund af en samtale, hvor lægen spøger ind til karakteren af dine smerter.
Behandlingssteder
Din praktiserende læge eller hjemmesygeplejersken kan som regel hjælpe dig med at lindre smerterne, ellers bliver du henvist til en smerteklinik eller til et af de palliative teams, som findes mange steder i landet på de forskellige hospitaler. På Bispebjerg hospital findes desuden en palliativ medicinsk afdeling.
Gå til din læge hvis du har uforklarlige smerter
Man bør altid søge læge, hvis man i en periode har smerter, som man ikke kender årsagen til.
Redskaber, hvis du har smerter
Få gode råd til at kende din smerte. Portalen er udviklet af Region Midtjylland.
Sidst ændret:10.06.2021
Overlæge Bodil Abild Jespersen, Enhed for lindrende behandling, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital