Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Årsager til smerter

Oplevelsen af smerte er individuel. Den er altid både fysisk og psykisk. Smerter hos en kræftramt kan f.eks. skyldes selve kræftsygdommen, den behandling man får, eller at man ikke får nok smertestillende medicin.

Smerte er både fysisk og psykisk

Smerte er en følelse, man kun selv kan mærke. Smerte er altid både noget fysisk og noget psykisk. Det betyder, at den fysiske del af smerten kan påvirkes af psyken, ligesom psyken kan indvirke på den fysiske del af smerteoplevelsen.

Angst, depression og katastrofetanker om f.eks. fremtiden kan påvirke smerterne i negativ retning. Det betyder for eksempel, at hvis man er ked af det, kan smerterne blive stærkere, ligeledes er smerterne ikke ligeså slemme, når man har det godt og er glad.

Oplevelsen af smerte

Der er mange forhold, der spiller ind på oplevelsen af smerte. En smerteoplevelse er altid meget kompleks. Lægen forsøger at tage både fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle faktorer i betragtning for at finde ud af, hvilken type behandling man vil have mest gavn af:

Illustrationen viser, at smerteoplevelsen er en blanding af fysisk, social og psykiske dele

Figuren viser de mange faktorer, som spiller ind, når lægen skal finde frem til den bedste smertebehandling.

Hos mennesker ramt af kræft påvirker psykologiske faktorer som regel smerteoplevelsen, da kræft ofte medfører eksistentielle problemstillinger og måske krise.

Det er karakteristisk, at smerter i forbindelse med kræft med tiden ændrer sig, og at smerterne både kan være forbigående og vedvarende.

Psykologiske faktorer påvirker smerteoplevelsen

Hos mennesker ramt af kræft påvirker psykologiske faktorer som regel smerteoplevelsen, da kræft ofte medfører eksistentielle problemstillinger og måske krise.

Årsager til smerter når man har kræft

Smerter kan skyldes selve kræftsygdommen eller gener opstået i forbindelse med behandlingen:

Selve kræftsygdommen
Den hyppigste grund til at få smerter er selve kræftknuden. Den trykker måske på en knogle, et organ eller nerverne
Kræftbehandlingen
Både operation, strålebehandling og kemoterapi kan i nogle tilfælde give anledning til smerter
Bivirkninger
Bivirkninger opstået i forbindelse med selve sygdommen eller behandlingen kan f.eks. være forstoppelse og muskelspændinger. Disse tilstande kan både give smerter i sig selv, men kan også forstærke de smerter, man allerede har på grund af sygdommen
Senfølger
Senfølger betyder symptomer, som optræder efter afsluttet kræftbehandling. Der kan være tale om f.eks. nervesmerter som følge af kemoterapi eller strålebehandling
Anden lidelse
Hvis man i forvejen har en kronisk smertelidelse, som f.eks. dårlig ryg, gigt, dårlig blodcirkulation eller sukkersyge, kan det påvirke og måske forstærke de smerter, som man har på grund af kræftsygdommen
Hvis man ikke får nok smertestillende medicin
Hvis man ikke får nok smertestillende medicin eller har glemt at tage medicinen, får man smerter. Det kan medføre flere smerter, yderligere nedsat livskvalitet og eventuelt andre problemer

Gå til din læge, hvis du har uforklarlige smerter

Det er en god idé at fortælle lægen, hvis man får smerter, eller hvis en eksisterende smerte ændrer karakter. Der kan eksempelvis være opstået nye smertetyper, som ikke kan dæmpes med den medicin, man allerede får.

Du bør søge læge, hvis du i en periode har smerter, som du ikke kender årsagen til.

Smerter kan føles et andet sted, end hvor årsagen er

Smerter kan føles et andet sted, langt fra hvor skaden er sket (kaldes 'forskudt' smerte).

Smerter i skulderen (den forskudte smerte) kan f.eks. skyldes, at en kræftknude trykker på nogle nerver i bugspytkirtlen. Der er altså intet galt med skulderen, men en kræftknude kan trykke på nerver, der løber op mod skulderen.

På samme måde kan forstørrede lymfeknuder i armhulen give smerter ned i armen, uden at der er noget galt med selve armen.

Rygning kan øge smerters sværhedsgrad hos kræftpatienter

Nyere forskning tyder på, at:

Kræftpatienter, der fortsætter med at ryge, efter de har fået konstateret kræft, har mere ondt sammenlignet med ikkerygere. Rygere har tilsyneladende også mere ondt end tidligere rygere. Hos tidligere rygere har man fundet en omvendt sammenhæng mellem smerternes sværhedsgrad og antallet af år siden rygestop.

Kilde: Associations between pain and current smoking status among cancer patients, PAIN Volume 152, Issue 1, January 2011, Pages 60-65, Joseph W. Ditre et al.

Rygere har behov for større doser af morfin sammenlignet med ikkerygere.

Kilde: The effects of depression and smoking on pain severity and opioid use in patients with chronic pain, PAIN Volume 152, Issue 1, January 2011, Pages 223-229., W. Michael Hooten et al.

Blandt nydiagnosticerede hoved-halskræftpatienter har rygere mere ondt sammenlignet med ikkerygere og tidligere rygere.

Kilde: Smoking Status and Pain Level Among Head and Neck Cancer Patients The Journal of Pain Volume 11, Issue 6, June 2010, Pages 528-534, Henrietta L. Logan et al.

Læs alt om behandling af smerter:

Smertebehandling

Sidst ændret:01.11.2019

Tekst:

Digital redaktør Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Overlæge Bodil Abild Jespersen, Enhed for lindrende behandling, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

Rådgivning