Gå til sygdomsliste

Beskriv smerterne for lægen

Det vigtigt at finde ud af, hvorfor smerterne er der, og hvad de skyldes. På baggrund af din beskrivelse, kan lægen lave en smerteanalyse, som bruges til at vælge den bedst mulige behandling.

For at kunne finde ud af hvilken type behandling, du vil have mest gavn af, er det vigtigt, at lægen får overblik over smerterne.

Lægens smerteundersøgelse

Lægen vil undersøge hvilken karakter smerterne har, hvor de sidder, hvor svære smerterne er, samt hvornår de opstår. Lægen vil eventuelt indføje styrken af smerter på en smerteskala.

Ved alle typer smerter er det også vigtigt at finde ud af, om der er noget, der gør smerterne værre eller om der er noget, der kan lindre.

Lægen kan også overveje, om der er psykiske, sociale eller eksistentielle faktorer, der bør tages i betragtning. Psyken kan nemlig indvirke på den fysiske del af smerteoplevelsen og omvendt. F.eks. ses angst og depression hyppigt hos mennesker med svære smerter, og symptomerne kan forværre hinanden.

Det er desuden vigtigt, at du også fortæller lægen, hvis du har kvalme, opkastning, væskemangel, vandladningsbesvær eller andre symptomer, da det kan forværre smerteoplevelsen.

Skriv din oplevelse af smerterne ned

Det kan være en god ide at forberede sig, inden man går til læge. Skriv gerne din oplevelse af smerterne ned på forhånd.

Du kan forberede dig på følgende spørgsmål, som lægen sikkert vil spørge ind til:

Hvor gør det ondt?

Et eller flere steder? Stråler smerten nogen steder hen?

Hvordan mærkes smerterne?

Prøv at sætte ord på hvordan det føles. Er smerterne dybe, borende, dumpe, murrende, skærende eller sviende, brændende, stikkende? Er der pludselige jag af som f.eks. elektriske stød? Stråler smerterne nogen steder hen (f.eks. ned i arme eller ben)?

Hvor stærke er smerterne?

Lægen kan få en idé om, hvor ondt man har ved at måle styrken af dine smerter fra 0 til 10 på en såkaldt VAS skala (Visual Analog Skala). ’0’ betyder ingen smerter, og ’10’ er uudholdelige smerter.

Du bliver bedt om at placere en streg på skalaen, som angiver, hvor stærke dine smerter er.

Hver gang du kommer til læge igen, vil du blive bedt om at beskrive smerterne ved hjælp af en streg på skalaen. På den måde kan lægen følge udviklingen af dine smerter og af behandlingen.

Hvor længe har smerterne været dér og har de udviklet sig?

Har det stået på længe? Er smerterne hurtigt blevet værre? Medfører smerterne indskrænkninger i din hverdag? Er du sygemeldt?

Er smerterne konstante eller kommer og går de?

Er det en vedvarende smerte eller kommer den i anfald? Veksler smerterne i styrke gennem døgnets timer?

Hvad gør smerten værre?

Lægen skelner mellem smerter, der er til stede hele tiden (grundsmerter/smerter i hvile) og smerter, som opstår ved aktivitet, bevægelse, hoste, når man er på toilettet osv. (smerter udløst ved aktivitet eller belastning).

Man bruger ofte udtrykket ’gennembrudssmerter’ om disse smerter. Men gennembrudssmerter kan også ses, hvis medicinen f.eks. bliver taget uregelmæssigt eller man får en for lav grunddosis.

Hvad lindrer smerten?

Får du smertestillende medicin i forvejen? Drikker du alkohol? Hvad gør du ellers for at lindre smerterne? Kulde? Varme? Hvile? Lægger dig? Søger adspredelse?

Hvilke psykologiske og eksistentielle faktorer spiller ind på smerterne?

Føler du dig deprimeret eller angst? Eller har du katastrofetanker? Prøv at beskrive dine tanker og bekymringer. Det kan være tanker som: Overlever jeg? Føler jeg skyld og afmagt? Hvad med forholdet til børnene, familien og vennerne? Går det ud over seksuallivet?

Hvilke sociale og økonomiske faktorer spiller ind?

Måske har du bekymringer omkring økonomi og arbejde: Kan jeg blive ved med at arbejde, mens jeg er syg, og hvor længe? Skal jeg søge pension? Har jeg behov for f.eks. tilskud til medicin? Hvad med rollerne i familielivet? Hvem gør hvad? Kan familien klare sig økonomisk, når jeg er syg?

Har du andre generende symptomer udover smerter?

Lider du f.eks. af kvalme, træthed, udmattethed, appetitløshed, forstoppelse eller vægttab? Lider du af søvnløshed? Disse symptomer kan være med til at forstærke smerterne og bør behandles for sig.

Fejler du andre ting?

Lider du af nogle sygdomme i forvejen?

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Til kræftpatienter, der ryger

Hjælp til rygestop

Hæfte og pjece til rygere, der har fået kræft

Hjælp til rygestop