Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Anden smertebehandling
Udover smertestillende medicin kan en række andre lægemidler hjælpe ved forskellige symptomer og smerter generelt, f.eks. kvalmestillende medicin, afspændingsteknikker og akupunktur.
Smerter i forbindelse med kræft bliver som regel behandlet med smertestillende medicin som f.eks. morfin.
Der findes imidlertid en lang række andre lægemidler, der kan hjælpe ved forskellige symptomer, og som desuden kan forbedre smertebehandlingen og livskvaliteten.
Ideer til hvad man selv kan forsøge, når smerterne blusser op:
- Husk at tage den ordinerede medicin
- Led tankerne væk ved at læse eller høre musik
- Vær fysisk aktiv
- Slap af med åndedrætsøvelser, meditation, visualisering eller et varmt bad
- Søg støtte hos familie og venner
Her kan du få et overblik over forskellige behandlingsmuligheder af symptomer og smerter:
Akupunktur
Akupunktur er velegnet til behandling af smerter i knogler, muskler og led (bevægeapparatet) samt nervesmerter. Ved akupunktur sætter behandleren meget tynde, steriliserede nåle i huden svarende til bestemte punkter på kroppen.
Man mener, at akupunktur stimulerer centralnervesystemet til at frigøre kroppens egne smertelindrende stoffer, kaldet endorfiner.
Transkutan nervestimulation (TNS eller TENS)
Transkutan elektrisk nervestimulation er velegnet til behandling af smerter i knogler, muskler og led (bevægeapparatet) samt nervesmerter. Transkutan nervestimulation er en behandling, hvor man får sendt svage elektriske strømme gennem selvklæbende elektroder på huden nær smerteområdet.
TENS virker også ved at stimulere kroppens egne smertelindrende stoffer. Man kan selv udføre behandlingen.
Et TENS (transkutan elektrisk nervestimulation) apparat, hvor de selvklæbende elektroder er sat på venstre arm.
Afspændingsteknikker
De fleste mennesker i kræftbehandling udvikler muskelspændinger, som kan være meget pinefulde, og her kan afspænding ofte hjælpe. Mange lytter til musik i forbindelse med afspændingen. Læs mere om musikterapi og visualisering:
Motion
Motion og fysisk aktivitet kan være med til at højne ens livskvalitet og lindre smerter. Motionen skal være tilpasset ens fysiske formåen og kan eventuelt foregå i et varmtvandsbassin. Det er individuelt, hvor fysisk aktiv man kan være, alt efter hvor mærket man er af sin kræftsygdom.
Det er en god idé at holde ved en eller anden form for regelmæssig træning, som man synes om, f.eks. gåture, yoga eller svømning.
Kroppens egne smertestillende stoffer (endorfiner)
Kroppen kan selv frigøre smertestillende stoffer, såkaldte endorfiner, som giver smertelindring og velvære.
Produktionen af endorfiner øges ved akutte smerter, men aftager igen ved kroniske smerter.
Endorfinproduktionen er størst, når man er i aktivitet og føler sig optimistisk og tryg.
Endorfiner frigøres også under akupunktur og såkaldt transkutan nervestimulering (TNS/TENS).
Tal med en rådgiver i Kræftens Bekæmpelse
Du kan ringe gratis til Kræftlinjen på 80 30 10 30, eller du kan besøge din lokale rådgivning. Her kan du få støtte af kræftrådgivere og tale med andre kræftpatienter.
Samtale
Fysiske smerter kan forstærkes af ens psykiske tilstand, derfor kan det være godt at have nogen at tale med. Det kan være et familiemedlem, en partner eller ven, som man har tillid til.
Men det kan også være en præst, hvis man har brug for at tale om åndelige eller religiøse problemstillinger. Mange har også glæde af at tale med en psykolog eller deltage i gruppeterapi, hvor man kan møde andre i samme situation.
Dæmpe ængstelse, angst eller depression
Hvis man oplever ængstelse eller angst, kan det have indvirkning på styrken af de fysiske smerter. For at dæmpe ængstelse eller angst ved f.eks. kontrol eller behandling, kan man prøve at:
- Have et familiemedlem eller en ven med på hospitalet
- Blive beroliget af sygeplejerskerne og lægerne
- Anvende afslapningsøvelser i stressede situationer, f.eks. åndedrætsøvelser eller visualisering
- Få massage eller zoneterapi
Overvej at søge professionel hjælp, hvis din uro eller angst er konstant, og du føler din hverdag præget af bekymring og panik. Lad andre vide, hvordan du har det, og hvilke tanker du tumler med.
Du kan også have fået en depression. Din læge vil kunne hjælpe dig med at finde mulige løsninger på, hvordan du bedst kan håndtere dine problemer.
Din læge kan udskrive angstdæmpende medicin som en del af behandlingen. Denne type medicin tager man som regel kun i en kortere periode. Angstdæmpende medicin er ikke en langtidsløsning, da den ikke fjerner årsagen til ængstelsen, men den kan give en følelse af ro i en periode, mens man arbejder med sin situation.
Der findes en række forskellige angstdæmpende midler. Midlerne findes både som kort- og langtidsvirkende. Tal med din læge om valg af medicin og anden behandling.
Hvis lægen vurderer, at du er deprimeret, kan han ordinere antidepressiv medicin, som kan løfte humøret. Effekten indtræder først efter et par uger. For at få fuldt udbytte af behandlingen er det som regel nødvendigt at blive behandlet i nogle måneder.
Centralt stimulerende lægemidler (psykostimulantia)
I særlige situationer, hvor det er et problem med sløvhed på grund af behandling med morfin, kan man tale med sin behandlende læge, om centralt stimulerende lægemidler (speed, ferietabletter) kan være en løsning.
Binyrebarkhormon
Binyrebarkhormon, kaldet kortikosteroider (f.eks. hydrocortison, prednisolon, prednison) er en medicin, der kan anvendes mod flere følgetilstande til kræft:
- Hovedpine forårsaget af hjernemetastaser
- Knoglemetastaser
- Appetitløshed og kvalme
- Nervesmerter
Binyrebarkhormon kan også forbedre ens almentilstand og reducere sygdomsfølelsen ved fremskreden kræft.