- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Behandling for kræft ..
- Behandlingsforme ..
- Smertebehandli ..
- Behandling af smert ..
- Medicinsk behandl ..
- Morfin på mange måder . ..
Facebook
Twitter
LinkedIn- Behandlingsformer
- Pakkeforløb og ventetider
- Bivirkninger og senfølger
- Behandlingssteder
- Alternativ behandling
- Forsøgsbehandling
- Behandling i udlandet
- Ny kræftmedicin
- Information om din medicin
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Morfin (opioid) på mange måder
Morfin kan gives på mange måder, f.eks. som tabletter, i væskeform eller som indsprøjtning. Valget af produkt afhænger af din tilstand.
Man kan få morfin og morfinlignende lægemidler på forskellige måder alt efter ens tilstand. Her kan du få et overblik over de mange måder, man kan få morfin på.
Tabletter
Vedvarende morfinbehandling starter som regel med tabletter.
Depottabletter
Er grundbehandlingen og anvendes til at give smertefrihed i hvile.
Væske til at drikke
Gives ved besvær med at tage tabletter.
Stikpiller til endetarm
Mulighed når man ikke kan tage tabletter. Medicin gennem endetarmen giver generelt mere usikker effekt. Anvendes kun, når døgnbehovet for morfin ikke er særligt stort, da stikpillerne kan give generende irritation omkring endetarmsåbningen.
'Smerteplaster'
Bruges ved besvær med at tage tabletter f.eks. på grund af kvalme eller synkebesvær. Kan også bruges, hvis man har svært ved at optage tabletter i tarmen eller at huske at tage tabletter.
Ved behandling med smerteplaster skal man kun skifte plaster hvert tredje døgn. Plasterbehandling egner sig bedst, når smerterne ikke svinger for meget i intensitet. Effekten kan vurderes 17-24 timer efter påsætning af plastret
Næsespray (fentanyl)
Anvendes ved gennembrudssmerter, typisk hvis de opstår hurtigt og er kortvarige. Virker lige så hurtigt som en morfinindsprøjtning. Der er større risiko for overdosering end ved behandling med tablet eller indsprøjtning.
Sugetabletter (fentanyl)
Kan evt. anvendes ved gennembrudssmerter. Sugetabletter kan være svære at håndtere og er sædvanligvis ikke så effektive som næsespray.
Indsprøjtning under huden
Mulighed når man ikke bliver godt nok smertelindret eller har svært ved at tage tabletter, typisk ved mere akut prægede situationer. Ofte mere aktuel ved fremskredent sygdomsforløb
Indsprøjtning i blodbanen
Ved meget kraftige smerter, der opstår pludseligt.
Medicinpumpe med opioid
Hvis man er meget svag eller døende, er det muligt at få medicinen gennem en pumpe, som konstant sprøjter medicinen langsomt ind under huden. Man kan evt. selv tage en ekstra dosis ved tryk på en knap.
En medicinpumpe er en lille bærbar maskine, der via en plastslange og en tynd nål kan sprøjte medicin ind under huden døgnet rundt.
Lægen programmerer behandlingen i pumpen. Pumpen kan give flere slags medicin samtidig, f.eks. morfin, kvalmestillende og beroligende. Man er også i stand til få en ekstra dosis medicin ved at trykke på en knap på pumpen.
Man kan godt blive behandlet hjemme med en smertepumpe. Nålen skal udskiftes en gang om ugen.
Medicinpumpe med epidural eller spinalkateter
Med dette system får man typisk små doser morfin og/eller lokalbedøvelse kontinuerligt direkte ind tæt på nervebanerne i rygmarven (epiduralt eller subarachnoidalt).
Behandlingen anvendes kun sjældent.
Kan anvendes ved smerter, der ikke kan kontrolleres med anden smertestillende behandling og når tablet/plasterbehandling giver svære bivirkninger.
Læs mere om behandling med morfin og morfinlignende lægemidler:
Stærke smertestillende - morfin og morfinlignende lægemidler
Læs alt om behandling af smerter:
Sidst ændret:01.11.2019
Overlæge Bodil Abild Jespersen, Enhed for lindrende behandling, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Alternativ behandling og naturlægemidler
At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.