Gå til sygdomsliste

Stærke smertestillende - morfin og morfinlignende lægemidler

Stærke smertestillende som morfin og morfinlignende lægemidler bruges som smertebehandling, når håndkøbsmedicin ikke tager smerterne.

Hvis grundbehandling med håndkøbsmedicin ikke er tilstrækkelig til at dække smerterne, vil lægen supplere med morfin eller morfinlignende lægemidler. Man fortsætter altså med at tage håndkøbsmedicinen, selvom man også får morfin.

Morfin og morfinlignede lægemidler kaldes også ’opioider’

Opioider er stoffer, der udvindes af rå opium. Morfin og kodein er de mest kendte opioider, som kommer fra opiumsvalmuen. Der en lang række syntetiske stoffer, som er i familie med opioider, hvor de mest kendte præparater er fentanyl, oxycodon, ketogan og metadon.

Det er ofte nødvendigt at få behandling med morfin ved:

  • Svære akutte smerter efter operation og ulykker
  • Smerter i forbindelse med kræft
  • Vand i lungerne og åndenød og hoste hos døende

Morfinbehandlingen

Lægen starter som regel med at give tabletter morfin eller oxycodon (peroral behandling) eller evt. plasterbehandling (transdermal indgift) med morfin.

Behandlingen skal dække grundsmerterne, dvs. smerterne, når man er i hvile hele døgnet og så vidt muligt forebygge, at der opstår gennembrudssmerter.

Den bedste smertestillende effekt opnår man ved at tage medicinen regelmæssigt. Det er vigtigt, at det er den samme læge, der styrer morfinbehandlingen.

Ved langvarig morfinbehandling med tabletter, er det vigtigt, at smerten så vidt muligt forhindres i at opstå og ikke først bliver behandlet, når den er opstået.

Stærkt- og svagtvirkende morfin

Man opdeler morfin og morfinlignende lægemidler i:

  • Svagtvirkende morfintyper, f.eks. Kodein®, Dolol®, Mandolgin®, Nobligan®, Tramadol®
  • Stærktvirkende morfintyper til behandling af kræftsmerter, f.eks. morfin, oxycodon, fentanyl, metadon, hydromorphon og ketobemidon

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

min.medicin.dk

Lægen finder dit gennemsnitlige behov for morfin

Morfin eller oxycodon tabletter er lægens førstevalg blandt de forskellige morfintyper. Lægen starter med lav dosis og justerer gradvist til den dosis, der giver bedst smertelindring med de færreste bivirkninger. Hos kræftsyge startes behandlingen med et korttidsvirkende præparat givet efter behov.

Når lægen kender dit gennemsnitlige behov, typisk efter 3-7 døgn, kan han eller hun omregne den samlede døgndosis til en kombination af et langtidsvirkende og et hurtigt korttidsvirkende præparat. Typisk vil 1/2 til 3/4 af en samlet døgndosis blive givet som langtidsvirkende præparat.

Morfin på mange måder
Man kan få morfin på mange forskellige måder, f.eks. i tabletter eller gennem plaster. Læs mere her.

Kort- og langtidsvirkende morfintyper

Morfinbehandlingen er altid sammensat af både et hurtigt/korttidsvirkende og et langtidsvirkende præparat. Stofferne bliver doseret individuelt efter behov.

Alle morfintyper findes i en korttidsvirkende udgave (virkningsvarighed ca. 2-4 timer) og en langtidsvirkende depot udgave (fra 8 til 24 timer).

De langtidsvirkende midler behøver man kun tage en til tre gange i døgnet på faste tidspunkter, for at behandlingen dækker hele døgnet. Langtidsvirkende opioidpræparater er f.eks. Contalgin®, Doltard®, Oxycontin®, Durogesic®, Matrifen® og Metadon®.

Læs mere medicinens virkning og bivirkninger:

min.medicin.dk

Smerter i hvile behandles med langtidsvirkende morfin

Hvis man har smerter i hvile, bliver man behandlet med de langtidsvirkende lægemidler (depottabletter eller plastre), i en dosis der giver smertefrihed i hvile.

Smerter under aktivitet behandles med korttidsvirkende morfin

Hvis man har smerter under aktivitet og belastning, skal man under alle omstændigheder behandles med en korttidsvirkende morfin, som man skal tage efter behov.

Morfin giver forstoppelse

Når man starter på behandling, skal man også tage afføringsmedicin samtidigt. Det skyldes, at morfin og morfinlignende lægemidler altid medfører forstoppelse.

Der findes flere typer afføringsmidler, som virker på forskellige måder. Tal med din læge, så I sammen kan finde den bedste løsning til dig.

Hvis afføringsmidlet ikke virker, kan man få en indsprøjtning én gang hver anden dag med stoffet methylnaltrexon (Relistor®), der hjælper mod forstoppelse.

Morfin efter behov udover den faste morfin (p.n. medicin)

Udover den faste dosering morfin får man som regel altid såkaldt p.n. medicin (forkortelse af pro necessitate), som er smertestillende medicin, som man må tage efter behov.

Den enkelte ekstra dosis er typisk 1/6 af den samlede døgndosis og er frit til rådighed, når der er behov for det. Indtagelsen af den ekstra mængde af morfin skal registreres, da døgnets samlede morfinforbrug bruges til at justere dosis af den langtidsvirkende morfin.

Man får den ekstra morfin som almindelige tabletter, som suge- eller smeltetabletter, stikpiller eller som næsespray eller injektion eller eventuelt via et lille plastikkateter anbragt under huden.

Ved kvalme og svigtende effekt af morfin

Hvis man får vedvarende kvalme og opkastninger, kan det hjælpe at få et kvalmestillende middel.

Det kan også være nødvendigt at skifte til et andet opioid, hvis behandlingen f.eks. med morfin trods øget dosis ikke længere har tilstrækkelig smertestillende effekt eller hvis der opstår udtalte bivirkninger.

Hvis morfinen ikke virker længere (kaldet at man har udviklet tolerans) og man stadig har utilstrækkelig smertelindring, kan man via lægen henvises til en anæstesiologisk speciallæge, smerteklinik eller palliativ afdeling/palliativt team.

Balance mellem smertelindring og bivirkninger

Man kan meget sjældent opnå total smertefrihed uden mange bivirkninger, så i praksis tilstræber man den bedst mulige balance mellem smertelindring og bivirkninger. Man er altid selv med til at afgøre hvilken dosis, der passer bedst til én.

Bivirkninger ved morfin og morfinlignende stoffer

Mange får kvalme og måske opkastninger i starten, men disse bivirkninger forsvinder oftest indenfor 1-2 ugers behandling. Generne kan afhjælpes med kvalmestillende midler, som eventuelt også kan tages forebyggende.

Da opioid hæmmer tarmens aktivitet, er det nødvendigt at tage afføringsmidler forebyggende for at undgå forstoppelse.

Morfin eller opioid kan påvirke ens hukommelses- og koncentrationsevne, og man kan blive konfus eller døsig. Man kan også opleve hudkløe, sved og mundtørhed. Svimmelhed kan være et problem. Nogle af bivirkningerne kan behandles med andre lægemidler, men generelt og især hvis der er kvalme, svimmelhed og sløvhed, må man mistænke overdosering. Måske skal dosis derfor sættes ned, eller måske skal man skifte opioid (opioidrotation).

Myter om morfin
Der findes en del myter om morfin, det er f.eks. ikke rigtigt, at man bliver psykisk afhængig eller at mange ikke kan tåle morfin. Læs mere her.

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Til kræftpatienter, der ryger

Hjælp til rygestop

Hæfte og pjece til rygere, der har fået kræft

Hjælp til rygestop