- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedIn- Behandlingsformer
- Pakkeforløb og ventetider
- Bivirkninger og senfølger
- Behandlingssteder
- Alternativ behandling
- Forsøgsbehandling
- Behandling i udlandet
- Ny kræftmedicin
- Information om din medicin
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Svagt virkende smertestillende (non-opioider)
Lettere smerter fra knogler, muskler, led eller organerne behandles i første omgang med håndkøbsmedicin, der indeholder paracetamol eller gigtmedicin.
Svagt virkende smertestillende kan være:
- Paracetamol (f.eks. Panodil®; Pamol®; Pinex®)
- Gigtmedicin (f.eks. Ipren® eller Ibuprofen® eller Arthrotec®)
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Paracetamol (f.eks. Panodil®; Pamol®; Pinex®)
Ibuprofen (f.eks. Ipren® eller Ibuprofen "Actavis"®, Ibuprofen "Orifarm"®)
Arthrotec®
De almindeligst brugte typer af håndkøbsmedicin til lettere smerter er tabletter, der indeholder enten paracetamol (f.eks. Panodil®) eller gigtmedicin (såkaldte NSAID-præparater).
Gigtmedicin (NSAID) er en gruppe af medicintyper, der benyttes som smertestillende og til at dæmpe inflammation i muskler, led og sener.
Gigtmedicin, herunder binyrebarkhormon har ofte en god effekt ved:
- Knoglemetastaser
- Kræftsår eller metastaser på huden
- Strålebehandling
Gigtmedicin må ikke tages samtidig med blodfortyndende medicin
Gigtmedicin kan give øget tendens til blødning. Derfor må man ikke tage gigtmedicin som f.eks., ipren og ibuprofen, hvis man samtidig tager blodfortyndende medicin.
Bivirkninger ved håndkøbsmedicin
Der er ingen bivirkninger ved paracetamol behandlingen, hvis man holder sig til under fire gram i døgnet. Dog kan nogle mennesker udvikle hovedpine ved længere tids brug.
Nogle udvikler halsbrand og mavesmerter ved behandling med gigtmedicin. Her kan mavesyre-hæmmere hjælpe. Man bør være opmærksom på risikoen for blødning fra mave-tarmkanalen, især ved tidligere mavesår, da disse præparater kan give øget blødningstendens. Risiko stiger hvis man får høje doser, og hvis man får gigtmedicin igennem længere tid. Desuden kan NSAID-præparater påvirke nyrefunktionen.
Paracetamol og gigtmedicin kan også give kvalme, mavebesvær og hovedpine. I sådanne situationer, kan du kontakte din læge, der kan overveje andre muligheder for behandling.
Sidst ændret:26.01.2015
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Alternativ behandling og naturlægemidler
At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.