Gå til sygdomsliste

Stamcelletransplantation med brug af celler fra en donor

Ved allogen stamcelletransplantation får man celler fra en donor. Stamceller fra en donor bruges, når kemoterapi alene ikke er nok. De fremmede stamceller vil starte en immunreaktion, så ens eget immunsystem vil slå kræftcellerne ihjel.

Den ønskede effekt ved en transplantation med stamceller fra en donor består i, at hvide blodceller fra det nye immunforsvar dræber de kræftceller, som kemoterapien ikke kunne udrydde. Transplantation af stamceller fra en donor bruges derfor til de sygdomme, der ikke kan behandles af kemoterapi alene.

Allogen stamcelletransplantation (stamceller fra donor) bruges til behandling af:

  • Akut leukæmi (blodkræft)
  • Knoglemarvssvigt (aplastisk anæmi)
  • Myelodysplasi (forstadier til akut leukæmi)
  • Kroniske leukæmier
  • Lymfomer

Sådan finder lægen en egnet donor

Lægen undersøger først, om der findes en søskendedonor med samme vævstype. En ud af hver fire søskende har statistisk set samme vævstype. Når to personer har samme vævstype, er det muligt at transplantere stamceller. Men det betyder ikke, at man har helt samme slags celler. Ens immunforsvar vil altså blive udskiftet med fremmede hvide blodceller, der danner et nyt immunforsvar. Og så selvom der er tale om en søskendedonor.

Hvis der ikke findes en egnet søskendedonor, søger lægen efter en donor i donorregistrene.

Donorregistre

I Danmark og verden over er der næsten 25 millioner mennesker, der har indleveret en blodprøve til bestemmelse af vævstype. Hvis lægen i disse registre finder en vævstype, der passer, spørger man om donoren vil levere stamceller til en patient, der har brug for transplantationen. I enkelte tilfælde kan man bruge navlesnorsblod, som også fås fra et donorregister. I Danmark får vi de fleste donorceller fra Tyskland.

Navlesnorsblod er en mulighed, hvis man ikke kan finde en donor

Hvis der ikke kan findes en ubeslægtet donor med passende vævstype, kan man som regel finde en donor i en navlesnorsbank. Navlesnorsblod indeholder også stamceller, og de kan ofte bedre fungere i en fremmed krop. Der er dog ikke så mange stamceller i en portion navlesnorsblod, så ofte bruger man to portioner til voksne, hvor den ene ”vinder” og overtager immunapparatet og knoglemarvsfunktionen.

Haploidentisk donor

En haploidentisk donor er en donor, hvis vævstype kun passer halvt. Det er typisk en forælder eller søskende. Ved denne type transplantation bliver lægen nødt til at give kraftig immundæmpende behandling for at stamcellerne kan slå an.

Transplantation med kraftig forbehandling

Inden transplantationen bliver man behandlet med en kraftig dosis kemoterapi, der både slår kræftcellerne og ens eksisterende knoglemarv ihjel. Bivirkninger ved kemoterapien er påvirkning af slimhinder, smerter i munden, diarré, blødningstendens og infektioner.

I nogle tilfælde inkluderer forbehandlingen også bestråling af hele kroppen.

Efter forbehandlingen får man stamceller fra en donor ind gennem et kateter, der ligger i blodbanen. Derefter venter man på, at de nye stamceller danner en ny knoglemarv.

Isolation og indlæggelse i fire til seks uger på grund af infektionsrisiko

Risikoen for infektioner er stor i forbindelse med stamcelletransplantation, hvor man får stamceller fra en donor. Derfor skal man isoleres i et rum med steril luft og strenge hygiejneregler. Der er fjernsyn og internetadgang på isolationsstuerne. Man kan også få besøg af sin familie, hvis de ikke er forkølede.

Isolationen hører op, når man har et tilstrækkeligt antal hvide blodceller i blodet, så kroppen igen kan forsvare sig mod infektioner.

Med kemoterapi og isolation varer indlæggelsen fire til seks uger i alt. Når man er udskrevet, går man de efterfølgende år til kontrol, hvor man får justeret den immundæmpende medicin.

Stamcelletransplantation med kraftig forbehandling udføres kun på Rigshospitalet. Der udføres ca. 40 transplantationer om året. Der er planer om at Aarhus også skal udføre disse transplantationer.

Minitransplantation - specielt for ældre patienter

En minitransplantation er en transplantation, hvor man bruger stamceller fra en donor, og hvor forbehandlingen er mere skånsom.

I nogle tilfælde er det muligt at få en mere skånsom forbehandling før en transplantation med stamceller fra donor. Den mildere forbehandling med kemoterapi sigter primært på at svække immunsystemet, så de transplanterede stamceller ikke bliver afstødt.

Ved minitransplantation undgår man behov for isolation

Ved den skånsomme behandling bliver den eksisterende knoglemarv ikke udryddet af kemoterapien. I stedet overtager stamcellerne fra donor langsomt cellerne i ens knoglemarv. Denne type forbehandling gør, at også ældre patienter op til cirka 70 år kan tåle at få transplanteret stamceller. Desuden behøver man heller ikke blive isoleret efter transplantationen.

Minitransplantation udføres på kræftformer, der vokser langsomt, da der kan gå flere måneder, før den nye knoglemarv har overtaget den gamle.

Minitransplantation med brug af stamceller fra donor bruges til behandling af:

  • Lymfekræft (lymfom)
  • Kronisk leukæmi (blodkræft)
  • Myelodysplasi (forstadie til leukæmi)
  • Akut leukæmi (blodkræft)

Lægerne er ved at undersøge, hvilke sygdomsgrupper minitransplantation egner sig bedst til, måske kan metoden i fremtiden også bruges til behandling af andre kræfttyper. Nyere resultater tyder på, at også yngre patienter med akut leukæmi kan få en minitransplantation, og således kan undgå det hårde forløb med isolation.

Minitransplantationer udføres på Rigshospitalet og på Aarhus Universitetshospital. Der udføres cirka 90 minitransplantationer pr. år i Danmark.

Bivirkninger ved at få stamceller fra en donor

Det er kompliceret at få skiftet knoglemarven ud med en donormarv. Man får immundæmpende behandling under og efter transplantationen for at hindre, at den nye knoglemarv fra donoren reagerer for kraftigt mod den nye 'vært' .

Hvis cellerne fra donor 'angriber' egne celler: Graft-versus-host sygdom (GvH)

Graft-versus-host sygdom (GvH) er en tilstand, hvor cellerne fra donor (graften) angriber cellerne i værten (host), der modtager stamcellerne. GvH kan være ubehageligt, men er en del af den immunologiske reaktion mod kræftcellerne: Graft-versus-tumor (GvT).

GvH kan som regel behandles effektivt med binyrebarkhormon.

Det er de hvide blodceller, der kontrollerer vævstypen, der kan indlede et angreb på de raske celler. Hvis det sker, vil det som regel være et angreb på huden, leveren eller tarmen.

Symptomerne på GvH kort efter transplantationen er:

  • Udslæt på huden
  • Stigning i levertallene
  • Diarré

Det er vigtigt, at GvH opdages hurtigt. Derfor skal man efter transplantationen være opmærksom på symptomer på GvH.

GvH kan også opstå lang tid efter transplantationen

GvH kan også opstå et halvt år eller senere efter transplantationen. I de tilfælde vil man få mere beskedne symptomer.

Symptomerne på GvH lang tid efter transplantationen er:

  • Tørre øjne
  • Tør mund
  • Pigmentering af huden

Tilstanden kaldes kronisk GvH og man bliver behandlet med små doser immundæmpende medicin. Efter måneder eller år kan kronisk GvH 'brænde ud', og man kan eventuelt blive helt fri for medicinen.

Meld dig som donor

Sådan kan du melde dig som donor af stamceller

Læs alt om stamcelletransplantation

Stamcelletransplantation - forsiden

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Til kræftpatienter, der ryger

Hjælp til rygestop

Hæfte og pjece til rygere, der har fået kræft

Hjælp til rygestop