Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Hvor godt virker trykkammerbehandling?

Hvordan virker ilten i trykkammeret?

Forsøg tyder på, at det høje tryk i kammeret får knoglemarven til at frigive stamceller, som transporteres til de stråleskadede områder. Her medvirker stamcellerne til at genopbygge vævet.

Mængden af stamceller bliver ottedoblet efter 20 behandlinger i trykkammeret. Lægerne ved dog endnu ikke præcis, hvilken betydning det øgede antal stamceller har.

Desuden medfører den høje koncentration af ilt, at der frigøres et hormon i kroppen, som får blodkarrene til at danne nye, raske blodkar.

Trykkammerbehandling påvirker det bestrålede område, så:

der kommer mere ilt til
der kommer nye blodkar
beskadigede blodkar repareres
der bliver dannet nye bindevævsceller
vævet kan blive helt eller delvist normalt

Gode resultater af trykkammerbehandling

Ca. halvdelen af alle kræftpatienter, der har fået trykkammerbehandling for sene stråleskader, bliver symptomfrie, mens en fjerdedel mærker en væsentlig bedring.

Erfaring og enkelte videnskabelige undersøgelser tyder på, at behandlingens effekt er varig eller meget langvarig.

Sår, der har haft svært ved at hele, heler helt eller delvist op. Desuden kan behandlingen fjerne eller kraftigt mindske selv stærke smerter udløst af stråler.

Trykkammerbehandling kan både forebygge og behandle knogleproblemer (osteoradionekrose).

Trykkammerbehandlingen har givet mig et helt nyt liv. Mine smerter er markant reduceret, og jeg har perioder med fuld smertefrihed. Foruden smertefrihed har jeg fået bedre livskvalitet. Jeg kan træne og føle min krop på en langt mere naturlig og afslappet måde.
Louise, 28 år, livmoderhalskræft

Forskningsprojekter fra trykkammeret på Rigshospitalet

Trykkammerafdelingen på Rigshospitalet holder sig løbede orienteret omkring international forskning på området.

I en række studier undersøger lægerne trykkammerbehandling af patienter med skader på knogle og spytkirtler efter bestråling af kræft i mund og hals.

Strålebehandling mod ansigtet kan give problemer med nedsat spytproduktion, hvilket medfører en række gener. Forskerne undersøger derfor blandt andet:

virkningen af trykkammerbehandling ved stråleskader i mund og kæbe
spytproduktion hos patienter før og efter trykkammerbehandling
patientoplevelser med trykkammerbehandlingen
behov for operation efter trykkammerbehandling sammenlignet med behovet hos patienter, som ikke har fået trykkammerbehandling

Derudover undersøger forskerne forekomsten af stamceller i blodet hos trykkammerbehandlede patienter.

Internationalt forskes der i, om trykkammerbehandling (hyperbar oxygen terapi) kan:

reducere kronisk arm-lymfødem efter strålebehandling for brystkræft
behandle og forebygge sårkomplikationer efter fjernelse af struben (laryngektomi)
forebygge hævelse af hjernen efter strålebehandling af hovedet
øge effektiviteten af behandling med strålebehandling og kemoterapi af glioblastomer ved at øge koncentrationen af ilt i hjernetumoren
øge effektiviteten af strålebehandling af glioblastoma multiforme
forbedre effekten af kemoterapi og strålebehandling af fremskredent hoved-halskræft (pladecelle karcinom) ved at øge iltkoncentrationen før behandlingen

Kan trykkammerbehandling bruges til andet end stråleskader?

Der er behov for yderligere forskning og dokumentation for at finde frem til, om trykkammerbehandling kan hjælpe på andre følgevirkninger til kræftbehandling, f.eks. ved lymfødem.

Andre lidelser, der kan behandles i trykkammer

Udover stråleskader behandler Rigshospitalets trykkammer også diabetespatienter med kroniske sår samt akutte patienter med kulilteforgiftning, gasgangræn, visse voldsomme infektionstilstande og dykkersyge.