- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Behandling for kræ ..
- Forsøgsbehandli ..
- Eksperimentel behandl ..
- Rådgivende panel om eksp ..
- Behandlingsformer
- Pakkeforløb og ventetider
- Bivirkninger og senfølger
- Behandlingssteder
- Alternativ behandling
- Forsøgsbehandling
- Behandling i udlandet
- Ny kræftmedicin
- Information om din medicin
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Det rådgivende panel om eksperimentel behandling
Har du en livstruende sygdom, og findes der ikke længere mulighed for helbredende eller livsforlængende behandling, kan du få din sag vurderet af Sundhedsstyrelsens Rådgivende Panel om eksperimentel behandling. Denne mulighed kaldtes tidligere second opinion-ordningen.
Formålet med at kontakte det rådgivende panel er at få vurderet, om der findes behandling - herunder eksperimentel behandling - andre steder i Danmark eller i udlandet, som eventuelt vil kunne gavne dig.
Vurderingen tager udgangspunkt i dit konkrete sygdomsforløb og din aktuelle helbredstilstand.
Panelet består af danske eksperter med både onkologisk og kirurgisk ekspertise, som har mulighed for at indhente oplysninger og rådgivning til brug for din sag fra både ind- og udenlandske specialister.
Sådan får du din sag vurderet af det rådgivende panel
For at sikre at alle relevante oplysninger formidles videre til panelet, er det alene din behandlende hospitalslæge, der kan tage kontakt til ekspertpanelet.
Din læge sender en beskrivelse af dit behandlingsforløb og evt. en beskrivelse af en konkret ønsket behandling.
Der er intet krav om, at du selv skal have fundet en behandling et sted i verden. Nogle patienter har selv fundet frem til behandlinger, som panelet specifikt bliver bedt om at vurdere, mens andre patienter generelt beder om panelets hjælp til at vurdere, om der findes en relevant eksperimentel behandling.
Læs mere:
Behandling i udlandet
Svar fra det rådgivende panel
Det tager typisk mellem to til fire uger fra sygehusafdelingen har forelagt en sag for det rådgivende panel, til panelet sender sit svar til din læge.
Svaret fra panelet kommer til din læge, og lægen vil herefter gennemgå svaret med dig. Hvis du ønsker selv at se svaret, kan din læge hjælpe dig med en kopi af brevet.
Udvalgets råd kan være:
- Yderligere udredning og/eller behandling i udlandet
- Yderligere udredning og/eller behandling i Danmark
- Panelet enig i aktuelle behandlingstilbud i Danmark
- Ingen yderligere forslag til behandling
Herefter kan du sammen med din læge tage stilling til, hvordan du vil forholde dig til udvalgets råd.
Der findes ingen formelle klagemuligheder, hvis du er utilfreds med svaret fra det rådgivende panel.
Læs mere
Rigsrevisionens Beretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen
Information fra Sundhedsstyrelsen:
Pjece om Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling 2015
(tidligere: second opinion ordningen)
Årsrapport 2014 om second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Kræftens Bekæmpelses undersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen:
Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen 2009
Sidst ændret 24.08.2015
Tekst: juridisk specialkonsulent Natasja Espeløv Balslev
Kilde: Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk
Forsøgsbehandling til børn
Kræftsyge børn kan få forsøgsmedicin på Rigshospitalets enhed, ’Ny medicin til børn med kræft’, som er støttet af Kræftens Bekæmpelse. Læs historien:
Alternativ behandling og naturlægemidler
At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.