Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel:InMind

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Non-Hodgkin Lymfom (NHL)
Forklaring Dette forsøg undersøger effekten af at kombinere forsøgsmidlet tafasitamab med lægemidlerne rituximab og lenalidomid til behandling af patienter med lymfeknudekræft.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Tafasitamab er et forsøgslægemiddel, hvilket betyder, at det endnu ikke er godkendt til kræftbehandling.


I dette forsøg undersøger lægerne effekten af kombinationsbehandling med tafasitamab, rituximab og lenalidomid. Forsøget er til patienter med lymfeknudekræft af typen follikulært lymfom (FL) eller marginalzonelymfom (MZL), hvor sygdommen er vendt tilbage efter tidligere behandling, eller hvor standardbehandling ikke har nogen effekt.


Både rituximab og lenalidomid er allerede godkendt til behandling af FL og MZL.

Forsøgsmetode

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt forsøgets deltagere og deler dem op i to grupper. Den ene gruppe får forsøgsbehandling. Den anden gruppe får standardbehandling og placebo (stof uden nogen virkning, der ligner forsøgsstoffet).


Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det.


Læs mere om lodtrækningsforsøg og blindede forsøg:


Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du har lymfeknudekræft af typen follikulært lymfom (FL) eller marginalzonelymfom (MZL)

  • Sygdommen er blevet værre, selvom du har fået behandling

  • Du tidligere har fået mindst én omgang af immunterapi eller kemoterapi med såkaldt anti-CD20 medicin

  • Du som minimum er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 0-2)

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Du har en anden type af lymfeknudekræft end FL eller MZL

  • Du tidligere har fået strålebehandling mod store dele af kroppen

  • Du har en aktiv infektion, der kræver behandling med antibiotika

  • Du har nedsat immunforsvar

  • Kræften har spredt sig til hjerne eller rygmarv

  • Du tidligere har fået behandling med lenalidomid kombineret med rituximab

  • Du har fået kræftbehandling eller forsøgsbehandling inden for 28 dage op til forsøgets start

  • Du lider af hjertesvigt

Sådan foregår behandlingen

Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter.


Herefter inddeles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe får forsøgsbehandling med tafasitamab kombineret med rituximab og lenalidomid. Den anden gruppe får placebo-behandling med et placebo-stof kombineret med rituximab og lenalidomid.


Behandlingen er inddelt i serier, der hver varer 28 dage.
Du får tafasitamab eller placebo direkte i dine blodårer gennem et drop én gang om ugen de første 3 serier og hver anden uge i de efterfølgende serier.


Lenalidomid får du som tablet dagligt de første tre uger af hver serie.


Rituximab får du direkte i dine blodårer gennem et drop én gang om ugen i serie 1, samt hver fjerde uge i serie 2-5.


Kontrol, afslutning og opfølgning
Du får maksimalt 12 serier med behandling.


Undervejs i forsøget skal du jævnligt gå til kontrol, så lægerne kan holde øje med, hvordan du reagerer på behandlingen.


Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du selv ønsker at stoppe. Den kan også ophøre, hvis din forsøgslæge beslutter, at det er bedst for dig at stoppe.


Efter din sidste behandling starter en længerevarende opfølgningsperiode, hvor du skal til kontrol hver 3.-6. måned.

Bivirkninger ved behandlingen

Der kan være bivirkninger forbundet med at deltage i forsøget.


Du kan læse om bivirkninger ved de forskellige lægemidler på minmedicin.dk:


Tafasitamab (MINJUVI)


Rituximab (Mabthera ®, Rixathon, Ruxience)


Lenalidomid (Revlimid ®, Lenalidomid ”Zentiva”, m.fl.)


Det er muligt, at bivirkningerne fra hvert lægemiddel forstærkes, når man kombinerer flere lægemidler.

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Sjællands Universitetshospital - Roskilde
  • Aalborg Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Aalborg Universitetshospital

  • Sjællands Universitetshospital - Roskilde 

  • Odense Universitetshospital

Forsøgets id-numre

EudraCT: 2020-004407-13

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat