Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Behandling på tværs af kræftsygdomme, Brystkræft - kvinder, Bugspytkirtelkræft, Endetarmskræft, Lungekræft, Tyktarmskræft |
---|---|
Forklaring | I forsøget undersøger lægerne virkningen og bivirkningerne ved det nye forsøgslægemiddel CAN04. Forsøget er til patienter, hvis kræft ikke kan opereres væk eller ikke reagerer på standardbehandling. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
CAN04 er et antistof, der binder sig til et bestemt protein på overfladen af kræftceller, og som er vigtigt kræftcellernes vækst og overlevelse. Idet CAN04 binder sig til proteinet, forhindres kræftcellerne i at vokse og formere sig. Samtidigt aktiverer CAN04 immunforsvaret til at dræbe kræftcellerne. Hvad er antistoffer? Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle. |
Forsøgsmetode |
Forsøget er et åbent forsøg. Det betyder, at både du og forsøgslægen ved, hvilken behandling du får. Forsøget er et fase 1 og 2 forsøg, hvilket vil sige, at forskerne først undersøger, hvordan mennesker reagerer på og tåler behandlingen, og hvad dosis skal være. Derefter undersøger forskerne den længerevarende effekt og bivirkningerne til behandlingen. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Her vil du bl.a. blive CT/MR-scannet og få taget en vævsprøve fra kræftknuden. Forsøgslægen vil herefter placere dig i en af følgende to grupper:
CAN04 får du på hospitalet direkte i dine blodårer gennem et drop. Du får det ambulant – det vil sige uden, at du behøver være indlagt. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Diverse |
Sponsor: Cantargia |
Forsøgets id-numre |
|
Denne side er sidst opdateret: 2021-04-01
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17