Forsøgets titel:DBCG RT Natural

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt forsøgets deltagere og deler dem op i to grupper. Den ene gruppe får strålebehandling, den anden gør ikke.

Læs mere om lodtrækningsforsøg:

Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg

• Du er fyldt 60 år, og har fået foretaget en brystbevarende operation for brystkræft, hvor der ikke har været sygdomsspredning til lymfeknuder i armhulen.


• Kræften er under 2 cm og hormonfølsom.

• Du tidligere har haft brystkræft eller forstadier til brystkræft


• Du har arvelig brystkræft, f.eks. BRCA muteret eller anden der giver dig en genetisk højrisiko for at udvikle en brystkræft igen


• Du får eller har fået anden behandling rettet mod den aktuelle brystkræft, herunder yderligere strålebehandling, kemoterapi, eller targeteret terapi.


• Du tidligere har fået strålebehandling mod bryst eller brystkassenuanset årsag

Skal du have strålebehandlingen foregår den ambulant på hverdage i 3 uger. Du skal have 15 behandlinger i alt. En behandling tager ca. 15 minutter.

Opfølgning
Deltager du i forsøget, vil du i 10 år blive grundigt undersøgt for tilbagefald og bivirkninger efter operation og evt. delbrystbestråling. Opfølgningen indebærer:

• Mammografi hvert år i 10 år.


• Vurdering af bivirkninger, som vil foregå 1, 2, 3, 4, 5 og 10 år efter delbryst bestråling eller ingen bestråling.


• Udfyldelse af skemaer af en specialist og af dig.


• Der vil blive foretaget foto af dine bryster.

Halvdelen af patienterne i dette studie vil blive behandlet med delbryst strålebehandling (standardbehandling. Strålebehandlingen påvirker ikke alene kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Det betyder, at du kan få bivirkninger.

De fleste bivirkninger til strålebehandling er midlertidige og forsvinder gradvist, når behandlingen afsluttes. Disse bivirkninger kaldes akutte bivirkninger. Der kan måneder til år efter endt strålebehandling forekomme varige bivirkninger i det tidligere strålefelt. Disse bivirkninger kaldes varige bivirkninger.

Akutte bivirkninger :

• Nogle patienter oplever kløe og knopper i det bestrålede område.


• Der kan forekomme ømhed, hævelse og uro i brystet.


• Afskalning af huden og blærer kan opstå, hvis der er tale om en meget kraftig reaktion. Disse forandringer ses sidst i strålebehandlingsforløbet og er sjældne.


• Let til kraftig rødme af huden i behandlingsområdet viser sig typisk 1 – 2 uger efter strålebehandlingens start.

Hudreaktionen kan forværres de første 2-3 uger efter, du har afsluttet strålebehandlingen, men vil derefter gradvist aftage over de næste to til fire uger. Hudreaktioner heler af sig selv. Personalet vil vejlede dig i at forebygge bivirkninger

Varige bivirkninger:

• Strålebehandling efter operation for brystkræft har i tidligere studier vist en øget hyppighed af sygdom i hjerte og lunge. Stråleteknikkerne er siden optimeret betydeligt. Vi tilstræber altid at skåne hjerte og lunge mest muligt. Risikoen for at få skade på hjerte eller lunge antages at være yderst minimal for kvinder, der modtager delbrystbestråling.


• Risikoen for hævelse af armen (lymfødem) øges, hvis der gives strålebehandling mod armhulen. Det vil vi så vidt muligt undgå. Lymfødem er en kronisk tilstand, men kan behandles.


• Huden kan føles mere fast og ueftergivelig.


• I huden kan der forekomme mørkere farve (pigmentering) og ganske små udvidelser af blodkar (telangiektasier).

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

• Næstved (Lukket)
• Herlev Hospital
• Odense Universitetshospital
• Rigshospitalet
• Sjællands Universitetshospital - Næstved
• Sjællands Universitetshospital (Lukket)
• Vejle Sygehus - Sygehus Lillebælt
• Aalborg Universitetshospital
• Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Ikke kommercielt studie