Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Bugspytkirtelkræft |
---|---|
Forklaring | I dette forsøg undersøger lægerne effekten af at kombinere immunterapi (Pembrolizumab) og elektrisk stimulering af kræftcellerne (NanoKnife) til at behandle bugspytkirtelkræft, der har spredt sig til leveren. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Kemoterapi benyttes som standardbehandling mod bugspytkirtelkræft, men behandlingen er ikke effektiv hos alle patienter. Behandlingen er en kombination af et antistof kaldet Pembrolizumab og NanoKnife. Pembrolizumab er en form for immunterapi. NanoKnife er en metode, hvor man giver kræftcellerne strøm, så de dør. Dette gøres ved at føre to elektroder igennem huden og ind i kræftcellerne. Lægerne undersøger også, hvordan behandlingen påvirker dit immunsystem. Hvad er antistoffer/immunterapi? Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.
|
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Pembrolizumab får du på hospitalet (hver 6. uge) direkte i dine blodårer gennem et drop. Du får det ambulant – det vil sige uden, at du behøver være indlagt. Nanoknife-behandling får du én gang under forsøget. Behandlingen finder sted mellem første og anden behandling med pembrolizumab og kræver, at du skal indlægges. Undervejs skal du have taget CT-skanninger, blodprøver og/eller vævsprøver for at holde øje med effekten af behandlingen og eventuelle bivirkninger. Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du selv ønsker at stoppe. Den kan også ophøre, hvis din forsøgslæge eller medicinalfirmaet, der har udviklet forsøgsstoffet, beslutter, at det er bedst for dig at stoppe. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Du kan opleve bivirkninger, mens du deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Pembrolizumab: NanoKnife:
Da det er første gang, man kombinerer de to behandlingsmetoder, kan der opstå bivirkninger, som man ikke kender til på forhånd. Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Forsøgets id-numre |
EudraCT nr.: 2020-004536-22 Clinicaltrials.gov nr.: NCT04835402 |
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17