Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Forsøgets titel | Forsøget - kort fortalt | Regioner |
---|---|---|
ARG-1 |
I dette forsøg undersøger lægerne en vaccine imod kræft. Vaccinen består af små stykker af proteinet arginase-1 og skal aktivere kroppens eget immunforsvar til effektivt at bremse kræftsygdommens udvikling. |
Region Hovedstaden |
BetterEveryDay |
I dette forsøg undersøger lægerne, om anvendelse af en ny app vil være en hjælp til patienter i kræftforløb. Forsøget er til patienter med kræft i bugspytkirtlen eller ikke småcellet lungekræft. |
Region Hovedstaden |
BioHeart I |
Du kan deltage i dette forsøg, hvis du har kræft, og du skal behandles med antracykliner eller med antistoffet trastuzumab (Herceptin) og pertuzumab (Perjeta®). Forsøget undersøger, om biomarkører kan forudsige hjerteproblemer ved behandling. |
Region Hovedstaden |
BIOPAC |
Hvis du har kræft i bugspytkirtlen, og du skal have kemoterapi for første gang, kan du deltage i et forsøg, hvor man tager en blodprøve før, under og efter perioden med kemoterapi. Blodprøverne skal indgå i en database og analyseres, så man kan lære mere om sygdommen. |
Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark |
BONY-M |
Forsøget skal undersøge effekten og sikkerheden ved en højdosis strålebehandling hos patienter, der har spredning til knoglerne. |
Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark |
CANFOUR |
I forsøget undersøger lægerne virkningen og bivirkningerne ved det nye forsøgslægemiddel CAN04. Forsøget er til patienter, hvis kræft ikke kan opereres væk eller ikke reagerer på standardbehandling. |
Region Nordjylland Region Hovedstaden |
CheckPAC |
I dette forsøg undersøger lægerne en kombination af strålebehandling og immunterapi med stofferne nivolumab og ipilimumab. Det er et forsøg til patienter med fremskreden kræft i bugspytkirtlen. |
Region Hovedstaden |
CHEMOFIRE-2 |
Dette forsøg undersøger, hvor god effekten er, når man kombinerer kemoterapi med elektrisk stimulering af kræftcellerne (NanoKnife) ved behandling af bugspytkirtelkræft. Forsøget er til patienter med bugspytkirtelkræft, der ikke har spredt sig til andre organer og ikke kan fjernes ved operation. |
Region Nordjylland |
DISULFIRAM trial |
I dette forsøg undersøger lægerne effekten af en behandling med kemostoffet vinorelbine i kombination med stofferne disulfiram og kobber. Forsøget er delt op i to dele. Det ene henvender sig til patienter med fremskreden kræft i solide tumorer. Den anden del henvender sig til patienter med fremskreden brystkræft. |
Region Hovedstaden |
DRAGONFLY |
I forsøget skal lægerne finde frem til den optimale dosis af forsøgsmidlet DF1001 og undersøge, hvor sikkert det er at bruge forsøgsmidlet. Det er et forsøg til patienter, hvis kræftsygdom ikke kan opereres bort, og som ikke længere kan behandles med standardbehandling. |
Region Hovedstaden |
EPIC-1 |
I dette forsøg undersøger lægerne effekten af at kombinere immunterapi (Pembrolizumab) og elektrisk stimulering af kræftcellerne (NanoKnife) til at behandle bugspytkirtelkræft, der har spredt sig til leveren. |
Region Nordjylland |
ESO-SPARE |
I dette forsøg undersøger lægerne, om man kan mindste bivirkningerne ved strålebehandling mod rygsøjlen ved at bruge moderne stråleplanlægning. Lægerne undersøger også, om behandling med højdosis binyrebarkhormon øger risikoen for sukkersyge. |
Region Hovedstaden |
GCT1042-01 |
Dette forsøg undersøger effekten og sikkerheden af en behandling med forsøgsmedicinen kaldet GEN1042. Forsøget er til patienter med kræft i de solide organer, hvor standardbehandling ikke er mulig. |
Region Hovedstaden |
Genomisk profil, genanalyse |
Hvis du har kræft (solid tumor), kan denne undersøgelse af generne i din tumor være en mulighed for at få tilbudt en mere målrettet kræftbehandling. |
Region Hovedstaden |
Keynote-587 |
Dette forsøg henvender sig til patienter med fremskreden kræft i solide tumorer, der har fået forsøgsmedicinen pembrolizumab i et tidligere forsøg. Forsøget vil indsamle mere viden om sikkerheden af pembrolizumab. |
Region Syddanmark |
LAPC-03 |
Dette forsøg er til patienter med bugspytkirtelkræft der ikke kan fjernes med en operation. Lægerne undersøger, om en kombination af 3 kemostoffer kaldet FOLFIRINOX, efterfulgt af lokalbehandling, er mere effektivt end standard kemoterapi. |
Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark |
LAPTOP |
I dette forsøg vil lægerne undersøge effekten af og bivirkningerne ved at behandle med immunterapi og kemoterapi i kombination med strålebehandling. Forsøget henvender sig til patienter med bugspytkirtelkræft, der ikke har spredt sig, men hvor operation ikke er en mulighed. |
Region Hovedstaden |
MR-hyperpolarisation |
Dette forsøg undersøger, om kemoterapi ændrer stofskiftet i kræftknuder. Lægerne undersøger, desuden, hvorvidt de eventuelle ændringer kan være et tidligt mål for, om man har gavn af kemoterapi. Forsøget er til patienter med kræft i bugspytkirtlen. |
Region Midtjylland |
Olaparib, MK7339-002-00 |
Dette forsøg undersøger, om stoffet olaparib (Lynparza®) er effektivt og sikkert til behandling af fremskreden kræft, der har udviklert sig eller ikke har haft effekt af standardbehandling.For at kunne deltage skal kræften indeholde en forandring i generne HRR eller HRD, som er afgørende for reparationen af beskadiget DNA. |
Region Hovedstaden Region Syddanmark |
OPRA |
I dette forsøg undersøger forskerne, om man kan forudsige, hvilken behandling der vil være bedst for dig ved at teste gener i dit væv og blod. Forsøget er et såkaldt observeringsstudie, så det indebærer ikke forsøgsbehandling med nye stoffer. |
Region Midtjylland |
PACE-Mobil-PBL |
I dette forsøg undersøger lægerne, om fysisk træning kan mindske vægttab, symptomer og bivirkninger til kræftbehandling. |
Region Hovedstaden |
PANTAX-1b (SCO101-002) |
I dette forsøg undersøger lægerne sikkerheden og bivirkningerne af at behandle kræft i bugspytkirtlen med en kombination af forsøgsstoffet SCO-101 og stofferne Gemcitabin og Nab-Paclitaxel. |
Region Nordjylland Region Syddanmark |
PIPAC-OPC2 |
I dette forsøg vil lægerne undersøge effekten ved en ny behandlingsmetode, hvor man giver kemoterapi direkte i bughulen. Forsøget henvender sig til patienter, der har fået spredning til bughinden fra enten marve-tarmkræft, leverkræft, galdevejskræft, bugspytkirtelkræft eller æggestokkræft. |
|
ProSeq Cancer |
I dette forsøg vil lægerne undersøge, om man kan forudsige, hvilken behandling der passer bedst til den enkelte patient via vævs- og blodprøver. Forsøget henvender sig til patienter med uhelbredelig, fremskreden eller livstruende kræft. |
Region Nordjylland |
ProTarget |
Dette forsøg henvender sig til patienter med fremskreden kræftsygdom, hvor der ikke findes yderligere behandling, der vides at kunne hjælpe. Lægerne vil i forsøget undersøge effekten af målrettet behandling mod patientspecifikke DNA-ændringer i kræftcellerne. |
Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Sjælland |
Robust (BP41628) |
I dette forsøg vil lægerne undersøge sikkerheden og effekten af lægemidlet RO7284755. Lægerne undersøger både en behandling med RO7284755 alene og i kombination med atezolizumab. Du kan deltage i forsøget, hvis du har fremskreden kræft, kræft der har spredt sig, eller kræft der ikke kan opereres. |
Region Hovedstaden |
SBRT – PC01 |
Dette forsøg undersøger effekten af strålebehandling hos patienter med kræft i bugspytkirtelen som ikke kan fjernes ved en operation. |
Region Syddanmark |
SINGLE |
I dette forsøg vil lægerne undersøge de immunceller, der findes i kræftknuder. Ny viden på området kan hjælpe med at udvikle immunterapi til de patienter, der ikke har effekt af den traditionelle immunterapi. Forsøget henvender sig til patienter med kræftspredning fra solide tumorer eller kræft, der ikke kan opereres. |
Region Hovedstaden |
SOFT |
Dette forsøg henvender sig til kræftpatienter med såkaldte bløddelsmetastaser under mellemgulvet. Lægerne vil undersøge om disse metastaser kan behandles med en høj dosis stråler. |
Region Hovedstaden Region Syddanmark |
Systematisk behovs- og risikoscreening |
Dette forskningsprojekt henvender sig til pårørende til en alvorligt syg. I projektet søger man viden om, hvordan man kan forbedre den støtte, der tilbydes pårørende i tiden under og efter et sygdomsforløb. |
Region Midtjylland |
TIP |
I forsøget vil lægerne undersøge den enkelte patients kræftceller, inden man vælger behandling. Målet er at kunne forudsige effekten af en given behandling. Forsøget er til patienter med bugspytkirtelkræft, der har spredt sig, og som skal behandles med medicinsk kræftbehandling. |
Region Syddanmark |
TRESR |
Dette forsøg henvender sig til patienter, der har fremskreden kræft med specifikke ændringer i tumorens gener. Lægerne vil undersøge effekten af forsøgslægemidlet RP-3500 alene og i kombination med talazoparib. |
Region Hovedstaden |