Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Der findes forskellige typer forsøg med forskellige formål - der undersøger forskellige aspekter af kræft. Her kan du læse om nogle af de forskellige forsøgstyper.
Forsøgsbehandlinger eller kliniske studier er forsøg på hospitaler, der involverer mennesker. Her undersøger forskerne nye lægemidler og nye måder at behandle på. De leder efter behandlinger, der virker bedre - eller som giver færre bivirkninger - end de behandlinger, man allerede kan tilbyde.
Langt de fleste forsøg i Kræftens Bekæmpelses forsøgsdatabase er forsøgsbehandlinger.
De er delt op i forskellige dele, kaldet faser, der har fokus på forskellige aspekter af behandlingen. Du kan læse mere om, hvad man undersøger i de forskellige faser:
Mere om:
Faser i forsøgsbehandling
Pilotstudier og gennemførlighedsundersøgelser laver man, inden man sætter en stor forsøgsbehandling i gang.
En gennemførlighedsundersøgelse (også kaldet et feasibility studie) laves for at undersøge, om selve forsøgsbehandlingen kan gennemføres.
Forskerne ser på:
Et pilotstudie er en lille udgave af det store forsøgsbehandlings-studie. Det hjælper med at teste alle de vigtigste dele af forsøgsbehandlingen i en lille målestok, inden det store forsøg sættes i gang.
Screening betyder at teste folk for en bestemt type kræft. I screeningforsøg kan det være en test rettet mod et bredt udsnit af befolkningen. Eller det kan være en test rettet mod mennesker, der har en højere risiko end normalt for at få en specifik kræftsygdom. Målet er at opdage kræften tidligt, inden folk er begyndt at udvikle symptomer.
Forskere planlægger f.eks. screeningsforsøg for at se, om nye metoder og tests er gode nok til at opfange en bestemt type kræft. Eller for at se om der er en overordnet fordel ved at opdage kræften tidligt.
Forebyggelsesforsøg ser på, om en specifik behandling kan forebygge kræft. Deltagere i forebyggelsesforsøg har ikke kræft. Forsøget kan være rettet mod et bredt udsnit af befolkningen eller rettet mod mennesker i en højrisikogruppe
Epidemiologisk kræftforskning handler om at finde ud af, hvorfor folk får kræft. Tobak, sol, radioaktiv stråling, asbest og HPV-virus er af de fleste i dag kendt som ting, man kan få kræft af. Men sådan har det ikke altid været. Det er noget, epidemiologerne har fundet frem til.
I de fleste epidemiologiske forsøg sammenlignes data fra registre, spørgeskemaer og vævsprøver og leder efter mønstre, der for eksempel kan afsløre, at rygere i langt højere grad end ikkerygere får lungekræft.
De fleste epidemiologiske studier er observationsstudier. Der er tre typer observationsstudier:
Sidst ændret 15.02.2018
Overlæge Morten Mau-Sørensen
Annette Jensen fik forsøgsbehandling med T-celler fra sig eget immunforsvar. Læs hendes historie om forsøget:
At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17