Gå til sygdomsliste

Forskellige forsøgstyper

Der findes forskellige typer forsøg med forskellige formål - der undersøger forskellige aspekter af kræft. Her kan du læse om nogle af de forskellige forsøgstyper.

Forsøgsbehandling - kliniske studier

Forsøgsbehandlinger eller kliniske studier er forsøg på hospitaler, der involverer mennesker. Her undersøger forskerne nye lægemidler og nye måder at behandle på. De leder efter behandlinger, der virker bedre - eller som giver færre bivirkninger - end de behandlinger, man allerede kan tilbyde.

Langt de fleste forsøg i Kræftens Bekæmpelses forsøgsdatabase er forsøgsbehandlinger.  

De er delt op i forskellige dele, kaldet faser, der har fokus på forskellige aspekter af behandlingen. Du kan læse mere om, hvad man undersøger i de forskellige faser:

Mere om:
Faser i forsøgsbehandling

Pilotstudier og gennemførlighedsundersøgelser

Pilotstudier og gennemførlighedsundersøgelser laver man, inden man sætter en stor forsøgsbehandling i gang.

En gennemførlighedsundersøgelse (også kaldet et feasibility studie) laves for at undersøge, om selve forsøgsbehandlingen kan gennemføres. 

Forskerne ser på:

  • Om folk vil være villige til at komme i en tilfældig behandlingsgruppe afgjort ved lodtrækning (randomisation)
  • Om læger og andre hospitalsansatte kan rekruttere patienter til forsøgsbehandlingen 
  • Om folk vil gøre alt det de skal I forbindelse med forsøgsbehandlingen, så som at udfylde spørgeskemaer og komme til ekstra studie-møder
  • Hvor lang tid forsøget vil tage
     

Et pilotstudie er en lille udgave af det store forsøgsbehandlings-studie. Det hjælper med at teste alle de vigtigste dele af forsøgsbehandlingen i en lille målestok, inden det store forsøg sættes i gang.

Screeningsforsøg

Screening betyder at teste folk for en bestemt type kræft. I screeningforsøg kan det være en test rettet mod et bredt udsnit af befolkningen. Eller det kan være en test rettet mod mennesker, der har en højere risiko end normalt for at få en specifik kræftsygdom. Målet er at opdage kræften tidligt, inden folk er begyndt at udvikle symptomer.  

Forskere planlægger f.eks. screeningsforsøg for at se, om nye metoder og tests er gode nok til at opfange en bestemt type kræft. Eller for at se om der er en overordnet fordel ved at opdage kræften tidligt.

Forebyggelsesforsøg

Forebyggelsesforsøg ser på, om en specifik behandling kan forebygge kræft. Deltagere i forebyggelsesforsøg har ikke kræft. Forsøget kan være rettet mod et bredt udsnit af befolkningen eller rettet mod mennesker i en højrisikogruppe

Epidemiologiske forsøg

Epidemiologisk kræftforskning handler om at finde ud af, hvorfor folk får kræft. Tobak, sol, radioaktiv stråling, asbest og HPV-virus er af de fleste i dag kendt som ting, man kan få kræft af. Men sådan har det ikke altid været. Det er noget, epidemiologerne har fundet frem til.

I de fleste epidemiologiske forsøg sammenlignes data fra registre, spørgeskemaer og vævsprøver og leder efter mønstre, der for eksempel kan afsløre, at rygere i langt højere grad end ikkerygere får lungekræft.

De fleste epidemiologiske studier er observationsstudier. Der er tre typer observationsstudier:

  • Kohorte studier: En kohorte er en gruppe af mennesker. I kohortestudier ser forskerne på forskellige grupper af mennesker og følger dem i en tidsperiode. Det kan f.eks. være for at se, hvem i gruppen der udvikler kræft. Det er en god metode til at finde risikofaktorer, dvs. årsager der kan udløse kræft.
  • Case-kontrol studier: Forskerne rekrutterer en gruppe af mennesker der har fået en kræftsygdom, og en gruppe der ikke har fået sygdommen. Så undersøger de, hvor mange i hver gruppe der er blevet udsat for en bestemt risikofaktor. De f.eks. spørge mennesker med og uden lungekræft, om de har været rygere, for at se om der er en sammenhæng mellem rygning og lungekræft.
  • Tværsnitsundersøgelser: Disse studier undersøger menneskers helbred på et bestemt tidspunkt i deres livet eller over en kort tidsperiode. De finder ud af, hvem der på dette tidspunkt har været udsat for en bestemt risikofaktor, hvem der har fået kræft, og om der er en sammenhæng.

Læs alt om forsøgsbehandling:

Forsøgsbehandling - forsiden

 

Forsøgsbehandling med immunterapi

Annette Jensen fik forsøgsbehandling med T-celler fra sig eget immunforsvar. Læs hendes historie om forsøget:

Den dag jeg fik mine T-celler var en festdag


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud