Gå til sygdomsliste

Behandling af Familiær Adenomatøs Polypose

Familiær Adenomatøs Polypose behandles med operation. Der findes to metoder: ileorektal anastomose (IRA) og ileoanal pouch (J-pouch)

Behandlingen af FAP er operation. Verden over forskes der i at finde en medicinsk behandling, men det er endnu ikke lykkedes.

Man vil altid få fjernet hele tyktarmen (kolektomi) ved operation. Det kan gøres på to måder:

  • Ileorektal anastomose (IRA)
  • Ileoanal pouch (J-pouch)
Godt at vide før operation

De fleste kræftpatienter bliver opereret en eller flere gange undervejs i deres behandling. Her kan du læse om, hvordan du kan forberede dig på operation, og hvad du bør huske at fortælle lægen, inden du bliver opereret.

Operation

Inden operation vil lægen, som skal operere, tale med dig om, hvilken operation der er bedst for dig. Dine ønsker bliver taget med i overvejelserne, men antallet af polypper i tyktarmen og antallet og størrelsen af polypperne i endetarmen er de vigtigste faktorer for, hvilken operationsform der vælges. Sværhedsgraden af polypose i din familie og typen af mutation (genforandring) spiller også en væsentlig rolle.

IRA eller J-pouch metoden

Hvis der er få polypper i endetarmen, anbefales som regel ileorektal anastomose (IRA), hvor endetarmen ikke fjernes. Hvis der er tusindvis af polypper i tyktarmen og mange store polypper i endetarmen eller en aggressiv type FAP i familien, så er J-pouch den sikreste metode.

Snit i bugvæggen eller kikkertoperation

Tidligere blev operationen ofte foretaget gennem et snit i bugvæggen, men nu udføres den oftest som en kikkertoperation. Det har betydet, at patienterne kommer sig hurtigere over operationen end tidligere, og at de får mindre ar efter operationen. Der er også meget, der tyder på, at der efter en kikkertoperation dannes færre sammenvoksninger, og det vil betyde mindre risiko for at få tarmslyng senere hen.

Fordele og ulemper ved den ene metode i forhold til den anden

Fordelen ved J-pouch operationen er, at lægen næsten totalt fjerner risikoen for, at der i fremtiden dannes polypper i endetarmen – og dermed også risikoen for udvikling af kræft i endetarmen. Ulempen er, at der er lidt flere komplikationer efter denne form for operation end efter IRA. Det er også en ulempe, at der oftest skal laves to operationer, hvor man har en midlertidig stomi i perioden mellem operationerne. Desuden tager det noget længere tid at opnå en stabil tarmfunktion.

Hvis polypperne er blevet til kræft

I sjældne tilfælde har polypperne udviklet sig til kræft i endetarmen, inden sygdommen opdages. Den eneste mulighed er så at fjerne både tyktarm, endetarm og lukkemuskel (proktokolektomi). Herefter bliver den nederste del af tyndtarmen ført ud på maven, hvor afføringen skal opsamles i en pose resten af livet (ileostomi).

Operation og alder

Hvis man er voksen, bliver man anbefalet operation kort efter, at FAP er konstateret. Hvis man er barn eller ung, bliver man som regel opereret, når man er omkring 15-20 år.

Operationen udføres i Aarhus, Odense eller Hvidovre.

Det præcise tidspunkt for operationen kan du aftale med den læge, der skal operere, så der kan blive taget hensyn til både sygdommens udvikling og personlige forhold. Starten af en ferie kan for eksempel være et praktisk tidspunkt. Operationen overstås næsten altid nemt og uden komplikationer hos unge.

Nogle patienter udvikler bindevævsknuder efter operation

Efter operationen udvikler nogle få polyposepatienter bindevævsknuder (desmoider) i arret eller inde i bughulen. Disse bindevævsknuder er ikke ondartede, men kan i nogle tilfælde blive store og trykke på tyndtarmen eller urinlederne. De kan behandles enten med medicin eller ved operation.

Læs mere:

At leve med Familiær Adenomatøs Polypose


Ileorektal anastomose (IRA)

Ved IRA fjernes tyktarmen. Den nederste del af tyndtarmen (ileum) sys sammen med den cirka 15 cm lange endetarm (rektum).

Umiddelbart efter operationen vil man have fuld kontrol over endetarmens lukkemuskel.

Behandling ved Familiær Adenomatøs Polypose

Ved ileorektal anastomose fjernes tyktarmen (grå på figuren), og tyndtarmen forbindes direkte til endetarmen.

Tiden efter operationen

I de første måneder efter operation har de fleste problemer med hyppig og lidt tynd afføring. Det kan være nødvendigt at tage stoppende medicin, der kan begrænse den hyppige afføring.

Efter 3-5 måneder har fordøjelsessystemet hos langt de fleste vænnet sig til den kortere tarm og fungerer gradvist mere og mere normalt. På længere sigt har de fleste igen regelmæssig grødet afføring to-tre gange dagligt. Det afhænger dog alt sammen af den enkelte person. Desuden kan aktivitetsniveau og kost spille ind.


Ileoanal pouch (J-pouch)

Ved Ileoanal pouch (J-pouch) fjerner lægen både tyktarmen og endetarmen helt ned til lukkemusklen. Lukkemusklen bevares og bliver forbundet med den nederste del af tyndtarmen.

Tyndtarmens nederste del bruges til at skabe et lille reservoir til opsamling af afføring i en J-formet sæk (J-pouch). Senere kan tarmen forbindes til endetarmens åbning.

Operation af to omgange

Hvis der kommer afføring ned i pouchen umiddelbart efter operationen, er der en vis risiko for, at der dannes en byld. Derfor vælger lægen oftest at operere i to omgange.

Ved den første operation fjernes tyktarm og endetarm. Samtidig skabes J-pouchen, men den bliver ikke sat i funktion. I stedet føres tyndtarmen oven for pouchen og ud på maven (ileostomi), hvor afføringen opsamles i en pose, der tømmes jævnligt.

Ved en ny og meget mindre operation 2-3 måneder senere lukkes ileostomien, og herefter bliver afføringen ført den rigtige vej.

Tiden efter operationen

I den første tid efter operationen oplever mange uheld med ufrivillig afføring om natten, og i begyndelsen er det ofte svært at skelne mellem afgang af luft og afføring. Der går som regel 6-12 måneder efter operationen, før tarmsystemet er blevet stabilt med fire-seks daglige afføringer. Det vil dog være forskelligt fra person til person.

Læs alt om Familiær Adenomatøs Polypose

Familiær Adenomatøs Polypose – forsiden

 

Rådgivning

Her kan du få rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Råd til pårørende

Få gode råd til at håndtere livet som pårørende

Få hjælp til at tackle livet som pårørende til en kræftpatient.

Råd til pårørende